Troldetræf og djævleskab




På Troldværkskolens smedeværksted har billedhugger Sophus Ejler Jepsen med assistenterne Lasse, Ida og stedets dygtige folk skabt det enorme TROLDVÆRK, der skal levere vand og luft til TROLDETRÆF.

Se et lille filmklip af værket her

 




TROLDVÆRKET – en vigtig del af TROLDETRÆF
på Museumspladsen i Vejen lørdag den 3. september kl. 10-16

Djævelskaben kører lørdag den 3. september – hold god afstand! Det kommer til at knage og brage og sprøjte med vand – nu er I advaret!

Billedhugger Sophus Ejler Jepsen har i løbet af august med assistenterne Lasse, Ida og værkstedsfolkene på Troldkærskolen opbygget TROLDVÆRKET.

Den mægtige maskine skal drives af en dieselmaskine i stil med den, der oprindelig stod i det gamle elværk i Lindegade – tæt forbundet med dagens midtpunkt TROLDESPRINGVANDET.

Vild som en Storm P maskine og i stil med Jean Tinguelys skulpturmaskiner, der bl.a. kan ses på Louisiana og hans museum i Basel i Schweiz, er TROLDVÆRKET er en skulptur, med flere funktioner. En arm skal drive en blæsebælg, der kan forsyne vindladen med luft, så man dér kan teste de fløjter, der bliver lavet i fløjteværkstedet – resultatet skulle gerne være en TROLDEinfernalsk larm i TROLDEORGLET.

Rundt langs TROLDVÆRKETS ydre ring er sat en masse store dåser, der for neden i et bassin samler vand, som med hjulet løftes op til toppen, hvor de tømmes i vandtårnet. Fra vandtårnet tømmes vandet ud og ned til fontænemaskerne, der står på bassinkanten ved TROLDEFONTÆNEN.

Kom og vær med – modeller din egen fontænefigur, der kan stå på kanten af bassinet rundt om TROLDVÆRKET!

På gensyn på Museumspladsen, hvor der er åbne fløjte og maskeværksteder kl. 10-12 og 14-16.
Læs mere om Troldetræf dagen og hent programmet her