Niels Hansen Jacobsens huggehus






























  

HUGGEHUSET

– en midlertidig rekonstruktion
 

Af Teresa Nielsen, museumsleder
 

Huggehuset – er det et sted for tyve?! Næh, af grove marksten huggede billedhugger Niels Hansen Jacobsen her sine talrige grav- og mindesten. Dem kan man finde rundt om i det ganske Danmark. Huset lå i den nordlige ende af Vejen ved ”Hytten”, der var kunstnerens bolig fra 1908, til han i 1924 flyttede ind i den nordlige ende af Vejen Kunstmuseum. Huggehuset gik til for utallige år siden, men er nu genopstået i en midlertidig version på Museumspladsen. 

At modellen i 1:1 – en mock up – er blevet til, skyldes arkitekt Gitte Juul. I en række projekter i Danmark, Sverige, Slovenien og Indien har hun arbejdet i spændingsfeltet mellem arkitektur og billedkunst med en interesse for de beskedne, selvbyggede strukturer i stil med billedhugger Niels Hansen Jacobsens Huggehus og andre udhus. Hun har bl.a. bygget midlertidige, lette husstrukturer til to faser af Sejerøfestival’en – det første år to florlette strukturer, et sove- og et badehus. Se og læs mere: http://gittejuul.dk/husforsamling/. Det følgende år byggede hun et ”skorstenshus” beklædt efter japanske traditioner med brædder, der er overfladehærdet ved forkulning. Se og læs mere: http://gittejuul.dk/skorstenshus/. Tilmed har Gitte Juul erfaringer med arkitekturformidling til skoleklasser fra bl.a. et projekt om fremtidens boliger ”tænke-bygge-bo”, som hun lavede i Ballerup, hvor hun i en årrække har drevet Kontoret for Kunst i Byen.

 

En mock up – en model i fuld skala
Et par af verdensarkitekturens bedst kendte mock ups blev udført til ægteparret Kröller-Müller i Holland. Deres navn er foreviget i den enestående samling, som man kan opsøge i nationalparken De Hoge Veluwe – 80 km fra Amsterdam. Med Peter Behrens (1868-1940) som deres første arkitekt fik de konstrueret hans oplæg i 1:1. En dyr løsning, men så slap de for den ærgelse, som det ”forkerte” hus ville have været. Samtidig blev de skarpere på, hvad de egentlig ønskede sig og hvilke funktioner, der skulle opfyldes. Siden opstillede de endnu en model i fuld skala. Denne gang blev det efter tegninger af Ludvig Mies van der Rohe (1886-1969). Undervejs indledtes et frugtbart samarbejde med Henry van de Velde (1863-1957). Hans bygning er kernen i det nuværende museum, der over årene er udbygget adskillige gange.

 

I en helt anden skala er baggrunden for Huggehuset det samme… og lidt til: Opførelsen giver museet chancen for at fornemme bygningens volumen på stedet, og har samtidig givet både den fysiske formidling til skoleklasserne og samtidig er der opstået et herligt liv i samspil med de mange forbipasserende på Museumspladsen. Adskilklige har med nysgerrighed lagt deres traveture om pladsen for løbende at følge med i byggeriet!

 

Team Huggehuset
Med kunstnerisk frihed er rekonstruktionen af Huggehuset blevet til på fire uger. Formidlingsprojektet er muliggjort med støtte fra Statens Kunstfond, der har bekostet arkitekt Gitte Juuls løn. Hun har forberedt og gennemført projektet i samarbejde med museets formidlere – kunsthistoriker Marie Strøm og billedhugger Sophus Ejler Jepsen. Han har bidraget med udformning af trappe-terrassen-skulpturplads. Museets forvalter Frederik Madsen har stået bi med at hente og bringe, skære træ og opføre de to sorte gavle. 

Huggehuset blev indviet lørdag den 11. maj 2019. Det midlertidige hus står frem til midten af november, da mange af materialerne undervejs er blevet meget mere solide, end de oprindelig var tænkt. Fra nedrivningen af Gallerigangen på vej mod museets nybyggeri er der leveret svære tagspær, der har dannet husets sokkel. Mursten er rengjort og genbrugt til terrassen. Murerfirmaet Axel Poulsen har stillet over 2500 nye sten til rådighed til husets indvendige gulv, og Dinesen i Jels har leveret gavlplanker, hvor der er gjort forsøg med forskellige former for hærdning ved brænding og forkulning efter japanske forskrifter. 

Ovenpå den indledende uges lægning af soklen, har tre skoleklasser i de tre uger efter påske været inviteret ind for at lære om arkitektur, modelbyggeri i 1:20 og det konkrete fysiske arbejde med at skære, tegne, male, mure, bore, skrue og meget andet. Undervejs har eleverne fra Askov Efterskoles kunst & designhold og to 7. klasser fra henholdsvis Grønvangskolen og Østerbyskolen opdaget, at de har langt flere evner, end de selv troede. De har vist både overrasket sig selv og med sikkerhed imponeret lærerne og formidlerne! 

Børnemuring – og billedhuggeren Bernhard Hoetger
Huggehuset er undervejs vokset fra en rekonstruktion med kunstnerisk frihed i tolkningen af detaljerne til at være et Gesamtwerk med mange uforudsete bidrag. I de indledende drøftelser foreslog billedhugger Sophus Ejler Jepsen, at Huggehuset kunne få en skulpturel trappe opført med nogle af de mange sten, der ville være til rådighed i forbindelse med nedrivning af Gallerigangen. Tanken om en skulpturel indgang hilste Gitte Juul straks velkommen.  

I arbejdet med trappen har Sophus Ejler Jepsen – med fuld kunstnerisk frihed – taget afsæt i indtryk fra mødet med kunstnerkolonien i Worpswede ved Bremen. Stedet er et yndet mål for tyske og udenlandske kulturturister, heriblandt en del af Vejen Kunstmuseums personale. Byen og egnen er fuld af kunstnerboliger, udstillingssteder og seværdigheder. En gennemgående personlighed er billedhuggeren og bygmesteren

Bernhard Hoetger (1874-1949), som gæster til Bremen nok har lært at kende, om de har besøgt Böttcherstasse. Dér skabte han rammen om Ludwig Roselius’ Paula Modersohn-Becker Museum og den udsøgte Atlantis Sal. I Worpswede er det særligt caféen, Grosse Kunstschau-bygningen og billedhuggerens boliger, der har givet inspiration i en vild fusion af mursten, tømmer og skulpturelle elementer.
 

Børnemuring
Mens trappeløbet og terassen er blevet til, er et nyt begreb opstået. Her er ikke tale om det ildesete Børnearbejde, men om Børnemuring. I mange skoler opererer man i dag med den inkluderende Børnestavning, hvor det handler om glæden ved at skrive løs… for siden at lære de nøje regler og den verserende retstavning. Efter samme device har skoleeleverne været inviteret med ind i murerarbejdet. Billedhuggeren fik selv en totimers introduktion til murerhåndværkets grundtrin – og var så klar til at motivere og bygge videre med afsæt i elevernes påfund. Kom og se, hvad de har fået ud af glæden ved at lege med murstenene. Her er frihed for Loke såvel som for Thor – for det gode håndværk såvel som de vilde påfund! Alt er tilladt og resultatet er blevet et helt unikt, inspirerende fællesrum – al magt til Børnemuring!
 

Det videre arbejde på Museumspladsen
Med midler fra A.P. Møller Fonden blev Museumspladsen totalt omlagt i 2012. Formålet var at gøre udenomsarealerne til en del af museet – at rykke kunsten helt ud ved fortovskanten, hvor man går gennem unikke skulpturelle låger skabt til stedet af billedhuggerne Bjørn Nørgaard, Eva Steen Christensen, Erik Heide og Marianne Jørgensen. Lågerne er bekostet af Ny Carlsbergfondet. En del af omlægningsplanen var at få opført en formidlingsbygning langs Østergade. Denne ”vilde” del af Museumspladsen er beplantet med køkkenhavens frugttræer og bærbuske. Markstenen er begyndt at flytte ind, og gradvist opstår her et levende miljø, der genskaber essensen af den stemning, der var omkring billedhuggerens hjem ved ”Hytten”.  

Men hvad er der brug for, om en klasse, et billedskolehold eller en gruppe pensionister skal have plads til at modellere skulpturer eller drikke kaffe og høre foredrag?!? Disse overvejelser kan nu konkretiseres med afsæt i rekonstruktionen, der er blevet til med en god del kunstnerisk frihed og gode ideer, der er opstået undervejs. Se blot de unikke hyldeknægte, soklens murede felter, dekorationerne i toppen af A-spærene eller de to meget forskellige vinduesrammer, der er samlet til ateliervinduet mod nord!

 

STOR TAK til Gitte Juul, Sophus Ejler Jepsen, Marie Strøm, Frederik Madsen samt kunst&design-eleverne på Askov Efterskole og håndværk&design-holdene fra Grønvangskolen og Østerby, der har skabt Huggehuset til os. Frem til midten af november kan vi på stedet fundere over udformningen af det permanente byggeri, der siden skal skal have plads langs med Østergade.