Aktiviteter i og omkring Vejen Kunstmuseum 2012

Klik her for at se tidligere aktiviteter i og omkring Vejen Kunstmuseum


2012

1. december 2011 - 15. april 2012
Marianne Jørgensen - Julekalenderudstillingen

3. februar
Folkemusik - Christian Alvad og Nikolaj Busk

14. - 17. februar kl. 11-15
TEGNEFILMSVÆRKSTED PÅ VEJEN KUNSTMUSEUM I VINTERFERIEN 2012
Ta' familien med på en udfordrende tegne-tur igennem museet med masser af inspiration fra nye og gamle kunstværker + små, sjove og udfordrende tegneøvelser undervejs.
Prøv feks to-hånds-tegning, blindtegning og 2-frame-animation og nå frem til overraskende resultater på få minutter!
Efter turen er der mulighed for at optage de skæve og mærkelige tegninger i tegnefilmværkstedet på 1. sal; Vejen Billedskole, hvor du også kan lave længere film!

25. februar kl. 15 til ca. 18
Artist talk og børneteater

Den seværdige og tankevækkende aktuelle særudstilling står frem til og med den 15. april. Den er blevet til i løbet af december, og har ikke haft en fernisering. Det råder vi bod på lørdag den 25. februar, hvor alle er velkomne til et arrangement fra kl. 15 til hen omkring kl. 18 med let servering undervejs. Marianne Jørgensen fortæller om sit virke, en artist talk. Her bliver dialog med en af landets markante kunstnere, der tager stilling og engagerer sig - også politisk med bl.a. arbejde i Afghanistan. Udstillingen viser, at hun arbejder i alle tænkelige og utænkelige materialer, som når hun giver form til huller i jorden eller luften i et badeværelse.

Scenografi og handling har hun arbejdet med i dialog med Teateret Lampe, der gæster Vejen Kunstmuseum med to forestillinger lørdag den 11. februar. Der er gratis adgang så længe pladser haves. Vil man sikre sig en billet, kan de afhentes fra den 7. feb. på museet. Ledige pladser fordeles på dagen. Kl. 11 spilles Muldvarpen for de 3 til 8-årige. Kl. 15.30 spilles Den grimme ælling for de 2 til 5-årige.

Lørdag den 24. marts kl. 15 kan man atter møde Marianne Jørgensen i udstillingen. Denne gang til en omvisning.

27. februar - 1. april
Udstilling på Vejen Bibliotek - Dan Thuesen - Maleri

28. februar
Symbolismen og nutiden ved Sophus Ejler Jepsen

31. marts - 9. april
Påskeharejagt gennem museet. Fra lørdag den 31. marts til og med mandag den 9. april byder Vejen Kunstmuseum på Påskeharejagt gennem værkerne i museets samling. Blandt de rigtige svar trækkes der lod om en vinder.

Lørdag den 24. marts kl. 15
Omvisning i Marianne Jørgensens udstilling

29. marts
Georg Brandes ved Charlotte Christensen

12. april
Tågelund Koret - Forårskoncert

24. april
Arkitekt Antoni Gaudi ved Kristian Agger

28. april - 18. november
Axel Hou - Maler og grafiker

Søndag den 17.6. kl. 15
En fortælling om Axel Hou udstillingen, gratis - alle er velkomne

Fredag den 18. maj kl. 14-16
ICOMs International Museumsdag
Foredrag ved museumsleder Teresa Nielsen i Axel Hou udstillingen.
Årets tema er "Museums in a Changing World. New Challanges. New Inspirations". Foredraget handler om Internettets betydning for forskning og netværk. Axel Hou udstillingen er blevet til takket være uundværlig input fra interesserede gæster på museets hjemmeside - kontakter i Danmark, Norge, Tyskland og især Canada!

22. maj
Aftenudflugt

Søndag den 10. juni 2012 med start kl. 10
Kunst- og kulturhistorisk udflugt på STORE CYKELDAG.  Møde- og slutsted bliver Læborg Kirke – både på asfalt og på grusveje (samlet ca. 20 km). Deltagere stiller med deres cykler og medbringer, hvad de måtte have brug for af frokost, snacks og drikkelse. Undervejs ser vi på og taler om Læborg- og Gesten Kirke, tre runesten, Klebæk Høje samt utraditionelle gravsten udført af Niels Hansen Jacobsen og hans Havfruefontæne. Med på ruten er også Ursula Munch-Petersens ”Hærvejsrelief”. Glæder os til en begivenhedsrig tur med masser af indtryk – på gensyn!
Arrangører: Linda Klitmøller, Museet på Sønderskov Slot og Teresa Nielsen, Vejen Kunstmuseum.

Søndag den 26.8. kl. 15
En fortælling om Axel Hou udstillingen, gratis - alle er velkomne

Fredag den 31. august kl. 19-22
Vejen Kunstmuseum holder "Open-by-night" sammen med resten af Vejen. Museet byder på åbning af SKOLERNES UDSTILLING, hvor alle interesserede er velkomne. Årets tema er GARN-GRAFFITI. Her kan man gå på opdagelse i de mange skoleelevers kreative bud på den udfordrende opgave. Dertil vil der være udstillet værker af billedkunstneren Gudrun Hasle, der ynder at udføre sine tankevækkende værker med nål og tråd. Tænk, at broderi kan være politisk og skabe debat om fx totalitære ideologier, religionsfrihed og ordblindhed!

19. eller 26. september
Maria Teresa Assing og Michala Fukacova - klaver og cello - klassisk musik med billedledsagelse

Søndag den 30.9. kl. 15
En fortælling om Axel Hou udstillingen, gratis - alle er velkomne

16.-19. okt. dagligt 11-15
EFTERÅRSFERIEVÆRKSTEDER
Traditionen tro er der plads til kreative udfoldelser. Værkstedsaktiviteterne knytter an til Axel Hou udstillingen i arbejdet med fremstilling af marmoreret/mønstret papir i stil med de vilde kranier og slyngede ornamenter, som Hou lavede til sine egne udsøgte bogbind. Alle er velkomne.

Søndag den 21.10. kl. 15
En fortælling om Axel Hou udstillingen, gratis - alle er velkomne

Tirsdag den 13. nov.
Lancering af Kunstmusens projekt: Ta' ud og tegn.

November
Randers Kammerorkester - Brahms og Schubert


Hvor intet andet er anført afholdes arrangementerne på Vejen Kunstmuseum. Flere af foredragene afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet Vejen Kunstmuseum og Vejen Bibliotek.

Programpunkterne må tages med forbehold for uforudsigelige ændringer!