Præsentation af planerne for Museumspladsen Fondsstøtte Takket være fondsbevillinger for 6.000.000 kr., der ligeligt er stillet til rådighed af Ny Carlsbergfondet samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er det blevet muligt at lave en total og gennemgribende nytænkning af Museumspladsen i Vejen. Arbejdet har stået på hen over årsskiftet og tager for alvor fart netop nu. Af gode grunde har Museumspladsen i en rum tid fået lov til at ligne en krigszone, og gæster har ihærdigt kæmpet sig vej frem til museumsoplevelsen – ingen synes at være blevet afskrækket. Tværtimod har museet oplevet fin forståelse for, at det må være skidt før det bliver godt. Hvor godt det bliver, ved kun de færreste, og der bliver selvfølgelig en overgangsfase, hvor det hele gradvist vokser til. Afsløring af, hvilke billedhuggere, der leverer de fire indgangslåger Er man nysgerrig og vil kende mere til planerne, bliver der lejlighed til at høre mere den 24. maj, hvor museumsleder Teresa Nielsen blandt andet kan afsløre, hvilke fire nulevende billedhuggere, der står for at modellere de fire indgangslåger til Museumspladsen – to mod Østergade, én lang låge/gitterkonstruktion mod Øster Allé og en låge mod Lindegade. Ved mødet præsenterer indledningsvis Jonas Schul fra SCHUL-landskabsarkitekter de to faser i tegningen af Museumspladsen. Museumsleder Teresa Nielsen fortæller om drømme, tanker og ønsker, der ligger bag arbejdet. Anlægsgartner Michael Holm fra Rødding fortæller om det konkrete arbejde på Museumspladsen. Her og nu er der allerede god mulighed for at orientere sig om projektet og nærlæse landskabsarkitekternes planer. En ny Museumsplads etableres i Vejen 2012-2013 Af Teresa Nielsen, museumsleder, redigeret februar 2013 Bysbarnet, billedhugger Niels Hansen Jacobsens hovedværk, Troldespringvandet, har siden efteråret 2009 stået så skarpt og klart som ved opførelsen i 1923. Takket være en bevilling på tre millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal er helheden gjort langtidsholdbar. Tudserne og øglerne blev afformet, de oprindelige klare kanter blev renoveret og de blev støbt i bronze. Samtidig blev den ottekantede kumme genopført inklusiv ny teknikbrønd m.m. Troldespringvandet blev indviet sommeren 1923. Det sprang døgnet og året rundt med brandvarmt vand, som cirkulerede ud for at blive afkølet til brug på elværket, hvor det skulle holde maskinerne fra at brænde sammen. Med kulden fik Trolden ”Vinterpels”, som billedhugger Niels Hansen Jacobsen kaldte istapperne. Det funklende springvand gjorde Museumspladsens nedslidte karakter stærkt iøjefaldende. Vejen Kommune afsatte 1,5 millioner kroner og fik dertil hen over årsskiftet 2011-12 etableret passagen mellem Museumspladsen og Lindegade (ca. 500.000 kr.). Og i løbet af foråret 2013 igangsættes også genopførelse af den oprindelige trappe op til Det gamle Bibliotek (ca. 200.000 kr.) – den del af Vejen Kunstmuseum, der i dag huser særudstillingslokalerne og atelierloftet, hvor der om formiddagen kommer mange forskellige skolehold. Om eftermiddagene og aftenerne er der billedskole med omkring 100 elever om ugen. På initiativ af Vejen Kunstmuseums Erhvervsklub, der bekostede den første skitse, præsenterede landskabsarkitekterne Jane og Jonas Schul en indledende plan for nytænkning af pladsen. I opdraget var der lagt vægt på at fange de diagonale bevægelser i folks gang hen over pladsen. Der blev søgt støtte hos Ny Carlsbergfondet og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. . Hvert fond bevilligede tre millioner kroner. Pengene fra Ny Carlsbergfondet er øremærket til kunstnerisk udsmykning. I forlængelse af støtten til Troldespringvandet er A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal bidrag særligt møntet på det fysiske arbejde med anlægning af Museumspladsen. Schul Landskabsarkitekters første oplæg til Museumspladsen i Vejen er domineret af opdraget om at indarbejde folks diagonale gang over pladsen. Bevægelserne er siden lagt mindre synligt ind i den ”vilde” del af anlægget mod Østergade. KLIK PÅ TEGNINGEN, om du vil have den op i format og gå på opdagelse i detaljerne. Målet med nytænkningen af pladsen har været, at give byen et levende grønt hjerte. Det sker ved at Vejen Kunstmuseum nu tager fuldt ejerskab til arealet og for alvor kan arbejde med at trække de mange finurlige oplevelser inde fra museet med ud på pladsen. Den skal være en særligt rekreativ grøn oase i bymidtens ellers hårde granitbelægning. Pladsen skal udvikle sig til et sted, som man nyder at slentre igennem, eller hvor man slår sig ned som passerende Hærvejsvandrer/cyklist, dagplejer, børnehavebarn, skoleklasser på udflugt eller som almindelig voksengæst. Der skal være skræddersyede specialoplevelser, der udformes i dialog med udvalgte kunstnere, og pladsen skal rumme gode faciliteter til billedskolens udendørsundervisning såsom brænding af raku og arbejdet med gips samt offentligt tilgængelige udendørs værkstedsforløb. Museumspladsen som den tog sig ud i 1920’erne med græsrabat og kæder om Troldespringvandet. Det skulle man holde sig fra, da det sprang med brandvarmt vand. Udenom var der løs belægning og i hvert hjørne et kantet bænkanlæg. To forskellige slags haverum Fra museets side var oplægget at skabe et variationsrigt, organisk, asymmetrisk anlæg. Undervejs er det blevet klart, at den nord-sydlige og den øst-vestlige akse gennem Troldespringvandet er så stærke og rummer så meget historik, at det eneste rigtige har været at understrege det aksefaste anlæg. I forbindelse med omlægningen trækkes akserne op i en stram belægning, der bliver plan og brugervenlig i forhold til gæster på hjul, hvad enten det er i barne-/klapvogn, med rollator eller i kørestol. For blinde og svagtseende bliver der en ledelinje øst-vest rundt om museet. Den centrale nord-sydakse er endog forstærket ved, på den østlige side af museet ud mod Øster Allé, at anlægge en plads, der både giver niveaufri adgang til museet og til personaleindgangen. Schul Landskabsarkitekters plan for omlægning af Museumspladsen, som den i grundtræk er disponeret færdig i juni 2012. KLIK PÅ TEGNINGEN, om du vil have den op i format og gå på opdagelse i detaljerne. Den endelige udformning af Museumspladsen var i udbud i oktober-november 2012. Opgaven blev vundet af Holm’s Anlægsgartneri, Rødding. Projektet rummer på en gang både det aksefaste anlæg, som det monumentale springvand og det oprindelige museumsbyggeri betinger, samt det ønskede ”vilde liv” i en lille ”romantisk have” mod nord langs Østergade. Resultatet er blevet én plads med to meget forskellige typer haverum – det stramme og det organiske samt små lommer med deres helt egen karakter. Det er uvist, hvornår drikkebrøndsanlægget blev opført på Banegårdspladsen i Vejen. Det er også usikkert, hvornår det blev nedtaget. Vejformand Johansen fik i 1970’erne øje på sandstensmasken og kummen på Materialegården i Vejen og fik den sat på muren i hjørnet af Museumspladsen. Nu opsættes den i pladsens diagonalt modsatte hjørne med rekonstruktion af væg og bænke. Omkring Troldespringvandet vil der være fire enkle græsplæner, hvor scilla’er, krokus og andre blomster stikker hovederne op om foråret. Græsset indrammes af en mosaik-belægning i granit bestående af genbrugte gamle brosten, chaussésten og større bordursten. Som et modspil til den stramme ramme og de enkle græsplæner bliver mosaikken stedvis let og åben for at give plads til tørketålende staudere, græsser mm. I det nordvestlige hjørne genopføres billedhugger Niels Hansen Jacobsens drikkebrønd med bænke. Sandstensmasken og kummen er bevaret. Munkestensbagvæggen og stenbænkene kopieres efter fotografisk forlæg. Det sydvestlige hjørne bruges især af de mange elever i Vejen Billedskolen. Det er et stort ønske at få etableret et halvtag, hvor der kan arbejdes i tørvejr og måske kan der på sigt skabes plads til en længe ønsket keramikovn, så der for alvor kan arbejdes i Hansen Jacobsens yndlingsmateriale, leret – og allerhelst stentøj med masser af glasur! I det sydøstlige hjørne sigtes mod at opstille en rekonstruktion af et af de kantede bænkanlæg, der oprindelig stod i pladsens fire hjørner og tydeligt ses på de gamle fotografier. Fra 1924 boede billedhugger Niels Hansen Jacobsen på museet. Til da havde ”Hytten” i den nordlige ende af Vejen været hans hjem. Til højre lå hans keramikværksted og i venstre side ses ”Huggehuset” – et teglhængt telt, der beskyttede mod vind og vejr. På Museumspladsen opføres på sigt et træhus med beslægtet funktion, men udformet i dialog med en nulevende kunstner. BBelægningsrammen danner mod nord en præcis overgang til den ”vilde” have med højtvoksende græs og trampestier på kryds og tværs. Som hos Hansen Jacobsens bliver her et lille vildnis med et lapidarium (stensamling), huggeplads og forhåbentlig ”hugggehus”/arbejdsskur. Det skal kunne rumme værkstedsaktiviteter med skoleklasser og billedskolens elever samt andre gæster som børnehaver eller pensionistgrupper på udflugt i bymidten med behov for et sted at spise madpakker i tørvejr. Beplantningen På et gammelt fotografi ses billedhugger Niels Hansen ved siden af en halvstor agave. I et brev til vennen Jeppe Aakjær fortæller han glædesstrålende, at han har fået frø til at dyrke artiskokker. Han var altså planteinteresseret og havde fra 1924 sin private have ud for museets nordgavl mod Østergade. Den kender vi ikke, men har valgt at lade beplantningen i den ”vilde” del af anlægget være privathavens frugttræer, nødde- og frugtbuske blandet med krydderurter og blomstrende planter. I modsætning til det hidtidige monotone anlæg i græs og bøgehæk har det været et udtalt ønske at få indført en høj biodiversitet, så mange blomster og så rigt et planteliv som muligt samtidig med, at det er afgørende at holde fokus på relativt lave driftsomkostninger. Med disse parametre for øje var det nærliggende at gå til Schul Landskabsarkitekter, hvor Jane Schul er kendt for sit fokus på netop biodiversitet og driftssikre alsidige beplantninger. Ønskerne er blevet opfyldt ud fra samtaler om i den ”romantiske have” at kunne byde på et væld af frugttræer og – buske med forårsblomstring, sen-sommerens frugter og dufte, efterårets høst og smukke farvetoner – og forhåbentlig et afledt rigere smådyrsliv. Kunsten som en integreret del af Museumspladsen Pladsens hovedattraktion, Troldespringvandet, har siden 1923 været et skulpturelt element i alle Vejen-borgeres hverdag. Over årene fik det selskab af andre af Niels Hansen Jacobsens skulpturer, der blev støbt i bronze og stillet ud på pladsen. I forbindelse med omlægning bliver ”Døden og Moderen” stort set på sin nuværende plads, mens ”Friheden” flyttes over for at modveje den på den anden side af indgangen. Derved reetableres udendørs den ”spejling”, som Niels Hansen Jacobsen oprindelige havde lagt i opstillingen i Skulptursalen. Når man i 1924 trådte ind på museet, mødte man som det første verdens ældste billed-huggerkunst i form af Sphinxe-hovedet. Dernæst blev man løbet i møde af ”Natten” og ”Skyggen” – denne opstilling rekonstrueres ved at bringe ”Skyggen” ind i salen. ”Militaris-men” stod i Niels Hansen Jacobsens levetid kun i gips, og var flankeret af ”Døden og Moderen” samt ”Friheden”. Deres opstilling reetableres, men udendørs til højre og venstre for museets hovedindgang. Niels Hansen Jacobsens hovedværk, ”Skyggen”, bringes ind i Skulptursalen på sin oprindelige plads. ”Skyen”, der allerførst stod mod nord, og længe har haft Gallerigangen som utaknemlig kulisse, flyttes om mod Øster Allé, og får i stedet Skibelundsalens murstensvæg som baggrund. ”Vølven” får plads i den ”vilde” have mod Østergade. Stephan Sindings 17,2 tons tunge marmorskulptur ”Moder Jord” er flyttet om i Øster Allé med Skulptursalens væg som baggrund – samme type opstilling, som brygger Carl Jacobsen i sin tid gav den. Skulpturen er langtidsdeponeret fra Ny Carlsberg Glyptotek. Museumspladsen samles og skærmes af en bøgehæk ud mod Østergade, langs Øster Allé og rundt om hjørnet til Lindegade. Kunstens verden kommer gæster til at møde helt ude ved fortovskanten, når de lægger hånden på en af de fire støbejernslåger, der kommer til at bryde hækken og vise folk vejen ind i haven. Lågerne udføres på Uldalls Jernstøberi i Vejen efter forlæg af fire forskellige danske billedhuggere – to kvinder og to mænd. Meget mere om lågerne hen i foråret 2013, når de præsenteres! I arbejdet med nulevende kunstneres bidrag til Museumspladsen ser museet muligheden for (som i sær-udstillingsaktiviteterne) at skabe en aktuel, levende og vital dialog til Troldespringvandet og Niels Hansen Jacobsens univers. På sigt er der planer om at få billedhuggere til at skabe alternative legearealer, der kan indpasses i den vilde del af anlægget. I dialog med Eva Steen Christensen arbejdes der frem mod en klatreskulptur, der tager afsæt i Jens Lunds tuschtegninger af Livets Skove – en serie, som han i 1901 udgav i bogform. Her afspejler træernes form forskellige følelses og stemninger som dødsrædslens sitrende hysteriske træer til slægtens skov af sammenfiltrede grene og rødder. Planerne for nytænkningen af Museumspladsen er udført af SCHUL landskabsarkitekter Det konkrete arbejde på Museumspladsen udføres af Anlægsgartner Holm fra Rødding Planerne for nytænkningen af Museumspladsen er udført af SCHUL landskabsarkitekter Det konkrete arbejde på Museumspladsen udføres af Anlægsgartner Holm fra Rødding

En stolt Niels Hansen Jacobsen er foreviget ved en af de store agaver, der i sin tid flan-kerede museets indgang, men ikke tåler den kolde danske vinter.