1

J.C. Lindberg

Monumentalt står mindet over J.C. Lindberg (1797-1857) på en bevaret bronzealderhøj. Krattets første sten lod Peder Larsen fremstille til opstilling i Lindbergs fødeby, Ribe, der dog ikke ville modtage den. I stedet talte Larsen med forstander Schrøder. De besluttede, at mindet over en af N.F.S. Grundtvigs nærmeste, tro støtter skulle have plads i Krattet. Monumentets rene arkitektoniske form følger 1800-tallets romantiske tradition. Et særligt træk er teksten. Forsiden står svært fremkommeligt for Krattets gæster på sydsiden, hvor højen skråner stærkt nedefter. Inden træerne voksede op stod den symbolsk vendt mod de dansksindede syd for Kongeå-grænsen.

Stenen blev indviet den 3. november 1869. Teksten er komponeret i samråd med Grundtvig, der leverede en mindesang til
 

2 og 3

Peder Larsen & Claus Dall

De to første sten i kredsen om Festpladsen minder om et par personer med helt særlig tilknytning til stedet. Den velhavende gårdejer og lægprædikant Ole Peder Holm Larsen (1802-73) var fortaler for kirkelig frihed. På Donsgaard ved Kolding, hvor der også er rejst et minde om ham, holdt han høstfester og møder, der omfattede bespisning og foredrag af kirke- og højskolefolk. Som giver af Lindberg-stenen blev Peder Larsen indirekte årsag til grundlæggelsen af Skibelundforeningen. Med sit indgående kendskab til egnen var det Claus Dall (1814-72), der anviste festpladsen, hvor man på lånt jord fra 1865 holdt de første højskolegrundlovsmøder efter flytningen af verdens ældste højskole fra Rødding til Askov. De to mindesten har blot kortfattede tekster hugget af en stenkløver. I 1870’erne var det en markant bedrift at få dem slæbt op sydfra. Det foregik ved hånd- og hestekraft, og har krævet tør, fast jord, så hestene ikke sank i. Symbolsk er stenene hentet syd for Kongeåen i Københoved, hvor en kreds af Skibelundforeningens medlemmer var bosat. Med fuldt overlæg er den største sten viet til den beskedne Claus Dall, der efter sigende gik under navnet Lille Claus.

Stenene blev indviet den 5. juni 1877.
 

4

H.A. Krüger

Gårdejer og politiker H. A. Krüger (1816-81) fik et formelt monument. Han talte for de dansksindede i fx Stænderforsamlingen i 1848: “Det er klart af alt, hvad her er sket, at de Herrer helt overser, at langt over halvdelen af Slesvigs indbyggere er dansk og dansksindet og vil ikke ind i Det tyske Forbund, men vil fremdeles blive ved og knyttes fastere til kongeriget Danmark”. Ved indvielsen stod symbolsk mod syd: ”De Herrer glemmer, at der er et dansk og dansksindet Sønderjylland”. Stenen er siden vendt 90 grader. Otto Evens (1826-95) har udført portrættet, der oprindelig så mod festpladsen. I Rigsdagen talte Krüger ofte om Pragfredens § 5, der åbnede for afstemning om tilhørsforholdet. Her står Krügers version af Fr. Fischers ord: “Vi føler os som danske, vi vil vedblive at være danske, og vi vil behandles som danske efter folkerettens principper”. Stenen blev indviet den 21. september 1882.


 

5 og 11

N.J. Termansen

N.J. Termansen (1824-92) søgte videbegærligt bibliotekerne på Rødding og siden Askov Højskole og blev politisk vakt under Skamlingsmødet i 1844. Han var højskolens stærke talsmand, en aktiv politiker og foredragsholder. Som mange højskolefolk hjalp han bl.a. Evald Tang Kristensen med folkemindeindsamlingerne. I 1893 rejstes en første beskeden sten over Termansen. Allerede året efter blev der ved opstillingen af Sveistrup-stenen sat en ny standard.Med tiden mente man, at ”Danmarks lærdeste Bonde” fortjente et mere markant minde. Opgaven fik Hansen Jacobsen, der udførte bronzerelieffet­ efter fotografi, og huggede den dekorativt svungne tekst. Den første sten blev pietetsfuldt sat ved Termansens gård på resterne af en fortidsgrav. Den første sten blev indviet den 5. juni 1893, og den nuværende den 29. juli 1906.


 



6 og 7

H. Sveistrup & H.D. Kloppenborg

Præsten Hans Sveistrup (1815-93) blev født i Maltbæk ved Askov og var nært knyttet til Vejen-Læborg, hvor han virkede fra 1870, og især til de dansksindede syd for Kongeåen. 1861 forårsagede storbonden Hans Didrik Kloppenborg (1802-82), at Sveistrup blev kaldet til Rødding og stod ham bi, da præstegerning­en efter 1864 blev vanskelig. Mindestenen satte en ny standard. Billedhugger Aksel Hansen (1853-1933) var i Askov for at modellere Schrøder og leverede et relief af Sveistrup. Præsten var så uløseligt forbundet med H.D. Kloppenborg, at man samtidig rejste en sten for denne – som Dalls og Larsens blot med tekst. Underspillet minder stenen om hjertet i støtten syd for Kongeåen til Skibelundforeningen. Direkte påvirket af Grundtvig tog storbonden trofast del i det åndelige liv på Rødding Højskole og fulgte med i flytning til Askov, mens han åbnede sit hjem for dansksprogede kirkelige handlinger og højskolens folk. Stenene blev indviet den 8. september 1894, da man fejrede 50-året for grundlæggelsen i Rødding af verdens første højskole.
 




8

Magnusstenen

Thor Lange (se 18.) ville på Lyrskov Hede sætte et minde over Magnus den Gode, der i 1043 slog venderne. Tyskerne sagde nej. I stedet efterlyste han et sted nord for Kongeåen. Han fik tilbudt Tirslund og Åtte, men Schrøder talte for Skibelund, der blev valgt p.g.a. den livlige mødeaktivitet. Højskolens kunstner, Niels Skovgaard (1858-1938), fik opgaven og en marksten blev fundet. Nationalmuseet gav lov til at overlæggeren fra en gravhøj slæbtes fra Drostrup Hede til Krattet. Tyskerne protesterede over Langes bagsidetekst, der indirekte opfordrede til handling. Det mente de ikke, at Lange kunne tillade sig, da han var dansk diplomat i Rusland. Lange fik en politisk næse, men Magnusstenen blev et stærkt politisk symbol, og solgtes som statuette, foto og postkort. I 1920 stod der over Skodborghus-­grænseovergangen: “Nordens grænsepæl rykkes atter frem mod Syd”. Stenen blev indviet den 28. september 1898.


 



9

Modersmålet

Schrøder sad i Hedeselskabets bestyrelse. Sønderjyden, bank­direktør Axel Heide (1861-1915) var blandt gæsterne, da selskabet besøgte Krattet. I Thor Langes ånd lod han i 1901 Absalon opstille på Højbro Plads og mente, at Krattet var rette sted at mindes to stærke sønderjyder, historikeren A.D. Jørgensen (1840-97) og digteren Edv. Lembcke (1815-97). Opgaven fik Hansen Jacobsen og løftede den til et monu­ment over Modersmålet. Han forenede portrætter af de to ordets mænd med ”En højbåren jomfru, en ædel kongebrud” fra Lembckes sang ”Vort modersmål er dejligt”. Skulpturen er så stærkt vendt mod de dansksindede sydpå, at den næsten bliver et relief. Den slyngede art nouveau dekoration er muligvis tegnet af Hansen Jacobsens nære ven Jens Lund, hvis værker ses på Vejen Kunstmuseum. Stenen blev indviet den 27. juli 1903.


 


10

Cornelius Appel

Tyve år efter åbningen førte krigen i 1864 til lukning af Rødding Højskole. Et dansk virke fortsatte på stedet under sønderjyden, læreren Cornelius Appel (1821-1901), der drev en børneskole, der siden omdannedes til pigehøjskole. Da danske præster fik forbud mod at virke syd for Kongeåen, ønskede de dansksindede en frimenighed. Som lægmand blev Appel kaldet til at blive den første frimenighedspræst i det sønderjyske. Skulle han ordineres af en dansk præst, måtte det ske nord for Kongeåen. Vilh. Birkedal foretog handlingen i 1874 på Askov Højskole, og Appel virkede frem til 1889. Sønnen Jacob blev gift med forstander Schrøders datter Ingeborg, og blev siden forstander på Askov Højskole (se 21.). Hansen Jacobsen har udført relieffet og teksten. Stenen blev indviet den 24. september 1905



 


12

Amalie & Sophus Høgsbro

Sønderjyden Sophus Høgsbro (1822-02) blev teolog og prægedes af Grundtvig. Ægteparret var 1850-62 forstandere i hans fødeby på Rødding Højskole. Amalie (1833-93) var den første kvinde i kredsen i Krattet og den første ”højskolemor”. Høgsbro bragte skolen i god gænge, men forlod den til fordel for sit politiske virke og som konsekvens af manglende statsstøtte til institutionen. Han var aktiv politiker fra 1858 med særlig interesse for undervisningsspørgsmål såsom Grundtvigs tanker om sprogfrihed i Sønderjylland og kirkelige anliggender som Valgmenighedsloven. Høgsbro var fra 1887 til sin død formand for Folketinget. Sønnen Svend Høgsbro blev også politiker. Reliefportrætterne og teksten er udført af Hansen Jacobsen. Stenen blev indviet den 23. juni 1907.



 

13

Charlotte & Ludvig Schrøder

”Koreografen” bag Skibelund Krat, Askov Højskoles grundlægger Ludvig Schrøder (1836-1908), oplevede som barn på Lolland L.S. Reventlows oplysningslyst. Schrøder kom på Herlufsholm og læste siden teologi. I 1862 afløste han Høgsbro som forstander på Rødding Højskole, og stod for flytningen til Askov. Præget af Grundtvig og Christen Kold formede han kernen i den nordiske folkehøjskole ud fra ”kærligheden til samfundet” med vægt på dannelse gennem det talte ord og forståelse af fortiden som rettesnor for fremtidens virke. Schrøder sagde: ”Hvor folkets trang møder lærernes evne, der ligger højskolens gerning.” Ved hans side stod hustruen Charlotte, den arketypiske højskolemor, og gode lærerkræfter som Nutzhorn og Poul la Cour. Grundtvigs ord bag på stenen var Schrøders valgsprog. Det monumentale minde er udført af Joakim Skovgaard og blev sat i festpladsens midterakse. Stenen er skænket af Askov Lærlinge og blev indviet den 18. september 1910.



 

14

Svend Høgsbro

Andelsbevægelsen bad Skibelundforeningen om lov til at sætte et minde over den tidligere minister Svend Høgsbro (1855-1910), hvis forældre også er hædret i Krattet. Festpladsens kreds minder om dem, der i de tidlige år var knyttet til Rødding og Askov Højskole samt optaget af grænsesagen. Dér hørte Svend Høgsbro ikke til. Men i samme ånd havde han støttet andelsbevægelsen og været medstifter af bl.a. Københavns Højskoleforening og sad i Dansk Kvindesamfunds bestyrelse. I det hverv var han en ihærdig foredragsholder om kvindens sociale og politiske stilling. Skibelundforeningen anviste en plads forskudt for hovedanlæggets nord-syd gående sti. Teksten og bronzerelieffet er udført af Århus-billedhuggeren Elias Ølsgaard (1873-1954). Stenen blev indviet ved et kirkeligt møde den 28. juli 1912.



 


15

Poul la Cour

Blandt Schrøders utrættelige medspillere på Askov Højskole var fra 1878 videnskabsmanden og opfinderen Poul la Cour (1846-1908). Som metrolog opfandt han tonehjulet, så flere kunne telegrafere samtidigt. Hans foredrag i Askov gjorde fysik, matematik og astronomi til en del af højskolens emner. Ved uddannelse af landlige elektrikere bidrog han til at få strøm ud i landdistrikterne. På statsbevillinger forskede han i vindkraft og lagring af energi gennem bl.a. brint. Hans epokegørende forskning anviste den trevingede mølle. Til undervisningsbrug skrev han ”Historisk Matematik” og særligt den enestående ”Historisk Fysik”. Han var optaget af holdgymnastik og fysikken som beskrevet i 1889 i ”Menneskelegemets Bygning og Livsvirksomhed”. Hans barnetro blev drivkraften i etablering af valgmenigheden og bygning år 1900 af Askov Kirke. Stenen er hugget af Hansen Jacobsen, rimet er la Cours eget. Stenen blev indviet ved et kirkeligt møde den 27. juli 1913.

 

16

Genforeningsstenen

Nationalbankdirektør Johs. Lauridsen nåede inden sin død i 1920 at bestille Genforeningsstenen hos Hansen Jacobsen. Symbolsk afrundes anlægget på en kæmpehøj, som Lindbergstenen starter på en bronzealderhøj. Stenen er en del af en større blok fra Læborg. To andre dele står henholdsvis til minde om dem, som frimenigheden i Rødding mistede under 1. verdenskrig, og som gravsten for H.F. Feilberg ved Askov Kirke. Sønderjylland er fællesnævneren: Mindestenen ved at stå i Rødding, Feilbergstenen fordi han efter 1864 måtte søge nord for Kongeåen og Genforeningsstenen for at markere samlingen – et sluttet kredsløb! Lindberg-, Krüger- og Magnusstenen samt Modersmålet er sat med front mod syd. Ved Genforeningen var der ikke længere behov for protest, og teksten står mod nord. Verset siges at være skrevet af Hansen Jacobsen. Indramningen er i slægt med Jellingestenens vikingeslyng krydset med tangformer og århundredeskiftets Skønvirke. Kai Hoffmann var en bekendt af billedhuggeren. Stenen blev indviet den 15. juli 1920 under overværelse af Kong Christian den X og Dronning Alexandrine.



 

17

Morten Eskesen

Mindet for friskolemanden, digteren og højskolevennen Morten Eskesen (1820-1913) blev den 20. juli 1923 i 10-året for hans død opstillet ved Rødding Højskole. Portrætbusten er i 1903 udført af den i Kolding fødte billedhugger Carl Martin-Hansen (1877-1941), der i 1905 modellerede den stærke sønderjyde Peder Skau. Mindet blev i 1955 flyttet til Skibelund Krat på anbefaling af Erik Appel. Pointen har været, at Eskesen var blandt dem, der kom i Krattet, hvor man under de store Grundlovs- og kirkemøder bl.a. sang hans tekster. Han skrev flere fædrelandssange og udgav en sangbog. Han var aktiv i det sønderjyske område og var særligt knyttet til Skibelund Efterskole.

 


18

Thor Lange

Forfatteren, digteren og diplomaten Thor Lange (1851-1915) drog som ung til Rusland, hvor han var lærer og blev gift med adelsdamen Natalia de Protopopoff. Lange havde nær kontakt til det danske kulturliv, og knyttede bånd mellem russisk og dansk litteratur i sine oversættelser og gendigtninger. I samråd med historiker Camillus­ Nyrop (1843-1918) bekostede Lange mindesten på steder af betydning for Danmarkshistorien såsom korsene ved Finderup og Grathe Hede. Lange døde inden grænsepælen blev flyttet, men i 10-året for hans død blev hans mindesten sat i Krattet i aksen bag Magnusstenen. Dens manende bagside spillede K.G. Brøndsted op til i verset under reliefportrættet, der er udført af Hansen Jacobsen. Billedhuggeren har bygget monumentet af usædvanlige sten. Den største krydses af en markant grænse. Hovedstenen er præget af en markant åre, der vækker mindelser om grænsen. Stenen blev indviet den 22. november 1925.


 

19

Heinrich Nutzhorn

Fra studietiden kendte Heinrich Nutzhorn (1833-1926) og Schrøder hinanden. Nutzhorn kom i 1862 til Rødding Højskole og fulgte med til Askov. Han var en yndet historie- og sanglærer. Han var medstifter af Skibelundforeningen og skrev en sang til det første grundlovsmøde i 1865. 1872 udgav han med Schrøder ”Historiske Sange” med den nationale ånd, der var brug for efter 1864. Han skrev om dansk musikhistorie. Med Bågø fra Testrup og Grönvald-Nielsen fra Vestbirk stod han i 1894 bag ”Sangbog udgivet af Foreninger for Højskoler og Landbrugsskoler” med over 500 sange – flest af Grundtvig. 1900 udgav han og M.T. Bredsdorff ”Melodi­samling til den nye Salmebog”. Nutzhorns akademiske hovedværk var ”Den dansk lutherske Menigheds Salmesang”, 1913-18. Det er uvist, hvem der har udført mindestenen. Verset er Grundtvigs, og lyren hylder højskolens sangmester. Stenen blev indviet den 4. juli 1926.

 

20

Georgia la Cour & Knud H. Pedersen

Georgia la Cour (1844-1930) blev præget for livet, da hun i 1866 var på den første pigeskole i Askov. Hun drev skole ved Odder og arbejdede 1871-74 hos Cornelius Appel i Rødding. Dér mødte hun Knud H. Pedersen (1845-1922), der også havde været på Askov. Hans private danskundervisning huede ikke tyskerne. De giftede sig i 1874. Deres støtte til de dansksindede blev en fri skole nord for Kongeåen. I samråd med Skibelundforening­en opførtes den i Krattet i tiåret for 1864-nederlaget. Fra 1884 skulle børnene syd for Kongeåen i tysk skole, hvorefter Skibelund blev Danmarks første grænseefterskole. Den fik stor betydning gennem ægtefællernes engagement og trives fortsat – nu som idrætsefterskole. Georgia la Cour havde en god pen og udgav i 1904 ”Skibelund og dets Mindesmærker” og i 1905 ”Mindeblade om Cornelius Appel”. Stenen er hugget af Hansen Jacobsen, verset er Sv. Grundtvigs. Stenen blev afsløret den 9. juli 1938 og er skænket af gamle elever.
 

21

Jacob & Ingeborg Appel

Stenen er fra Hundsbæk Plantage, som Skibelundforeningen havde part i. Sønderjydsk Skoleforening, Sprogforeningen og Dansk Skoleforening for Flensborg og Omegn ville mindes Jacob Appel (1866-1931). Han gik på Skibelund Friskole, på Askov Højskole, på Polyteknisk Læreanstalt og kaldtes i 1890 til Askov som lærer og ægtede året efter Schrøders datter. 1906-28 var ægteparret forstandere. Appel sad i Skibelundforeningens bestyrelse fra 1910 og var formand 1921-28. Gennem foreninger og udvalg prægede han dansk skole- og kirkepolitik. Han var minister for kultur 1910-13, for undervisning 1920-24 og for kirke 1922-24. I fortrolighed med egnens vilkår sikrede ”de appelske skolelove”, at dansktalende syd for grænsen fik dansksproget skole og vice versa. Da Ingeborg ­Appel (1868-1948) døde, ville man sætte et selvstændigt minde over hendes trofaste arbejde for egnen, for kvindegymnastikken og kyndig ledelse af højskolen. Det endte dog med, at man i 1960 på stenen slettede foreningernes navne, og der mindes ægtefællerne under ét. 1944-teksten er sat af Askovkunstneren Hermod Knudsen. Stenen blev indviet på Jacob Appels fødselsdag den 23. april 1944 og Ingeborg Appel blev tilføjet i 1960.


 

22

De faldne

Billedhugger Hansen Jacobsen satte 6 af Krattets monumenter og medvirkede posthumt til mindestenen over de Skibelundelever, der faldt under de to verdenskrige. Det vides, at 263 tidligere elever var med i 1. verdenskrig. Lidt over hver fjerde, 63 af dem, døde og yderligere 3 mistede livet under 2. verdenskrig. Da gamle Skibelundelever og Skibelundforeningen ville sætte dem et minde, gjorde man brug af en Hansen Jacobsen sten, der stod uden indskrift. På samme måde er et par andre sten brugt efter hans død. Stenen blev indviet den 8. september 1957.



 

A

Jørgen Bukdahl

Forfatteren Jørgen Bukdahl (1896-1982) voksede op i Ribe og læste litteraturhistorie på Københavns Universitet. Han giftede sig i 1925 med den norske kunsthistoriker Magnhild Ødvin. Fra 1932 boede de i Askov, hvor de var nært knyttet til højskolen. Han var ikke ansat, men en hyppig gæsteforelæser og nær ven med mange højskolefolk både i Danmark og Norden. En del af forfatterskabet springer af tilknytningen til Norge såsom ”Norsk National Kunst. Litterære Essays” fra 1924. 20 år senere udkom ”Den norske høj­skole og Askov”, og lige efter krigen skrev han ”Danmark og Norge under krig og besættelse 1940-45”. Den omfattende skribentvirksomheden spænder fra Marx over Kirkegård og højskolestof til egne essays og digte. Stenen blev indviet den 14. september 1996.




 
B

Lenticula

Billedhugger Sophia Kalkau (født 1960) har skabt et nutidigt værk, der i vandret underspillethed hører til en helt anden fortælling end de mange historiske, lodrette, personlige ­monumenter i ”Skibelund Sagaen”. Lenticula blev til som en del af Statens Kunstfonds store projekt ”Kunst langs Hærvejen” og knytter Krattet til Hærvejens vandre- og cykelrute. Den er et punkt på den lange pilgrimstur fra det høje nord til Santiago de Compostela i Spanien mod syd. Da værket har en helt anden baggrund, ligger det forskudt for anlæggets hovedsti. Kalkau ser Krattet som et gådefuldt og smukt sted, hvor ­Len­- ticula ligger som ”mørke drømmeskiver i en imaginær kreds – linser til at se dybt ind og langt ud i universet.” Værkets to 170 cm brede hvælvede cirkulære diabasstykker er tænkt til at gæster kan sidde eller ligge på dem og lytte til vindens susen og nyde synet under de store bøgetræers kroner. Værket blev indviet den 25. juni 2011.