brev15


Vejen 22 – 12 – 26

 

Kære Fru Bregendahl –

 

         Nu det igen gaar mod den gode Julefest skal De da have en Hilsen fra os – og have tak for Deres sidste smukke Bog til os – De glædede os meget med den, - den ligger fremme her i vor Stue – og hver Gang, - og det er ofte, - mit Blik fanger Titlen ”Med aabne Sind”, röres jeg – og synes aldrig fik en Bog da en bedre Titel.

 

        

         Og her et billede af det lille Hus[1], det er taaget – det var mod Aften, men jeg holder af det for den Vej, der slynger sig derop imod – min Mand staar i Atelierdören. –

Maleren Schlichtkrull har været her nogle Dage – han var ved Dören deroppe Dagen efter De var rejst, - saa De fik ingen Glæde af hinanden, hvad jeg da ellers saa bestemt havde regnet med.[2]

 

Gid De er rask og arbejder godt – og jo saa de bedste Ønsker om en god Jul – Deres hengivne

         N. og Kaja Hansen Jacobsen

 

 

 



[1] Det lille hus Kaja Hansen Jacobsen skriver om er ægteparrets sommerhus, det ombyggede husmandssted, ”Højhuset”, i Hammer Bakker. Stedet lånte Marie Bregendahl, når hun skulle have ro til at skrive.

[2] Maleren Johan Christopher Schlichtkrull (1866–1945) havde i mange år sin sommerbolig og efterhånden helårsbolig i Hammer Bakker. Han er på Vejen Kunstmuseum repræsenteret med et portræt fra 1893 af en lille dreng samt maleriet ”Ved Sommertid i Hammer Bakker” fra 1925.


Se originalbrevet her