|
Niels Hansen Jacobsens
portræt af en typisk jyde Desværre forsvandt Niels Hansen Jacobsens private papirer ved hans død. Men heldigvis sker det stadig løbende, at Vejen Kunstmuseum får spændende meldinger mange steder fra. Sidste år lykkedes det i Finland at opspore både nogle af hans værker og en samling breve og fotos, der havde tilhørt hans gode ven og nabo i Paris, den finske billedhugger Emil Wikström. En fransk kollega, der er bosat i Helsinki, netop fundet endnu en portion af Hansen Jacobsens breve til Wikström. De havde puttet sig i et offentligt arkiv i Helsinki! På den måde knopskyder vores viden om billedhuggeren. |
 |
For noget tid siden blev jeg spurgt, om jeg vidste, hvor man kunne finde Niels Hansen Jacobsens buste af Kresten Hinkbøl Pedersen (1844-1915). På den medsendte fotokopi står der september 1922 – hans data taget i betragtning, må det være taget efter hans død. Portrættet kunne jeg genkende. Det findes på museet i den store samling af gamle glaspladenegativer og papirbilleder, der heldigvis ikke blev kasseret ved billedhuggerens død – og altså her kan trykkes sammen med teksten.
Hvem var han denne Kresten Hinkbøl Pedersen? Det kan man læse mere om i Kristian Kristensens beretning fra 1962 i ”Fåborg sogn i Skads Herred, Ribe Amt”: ”’Lokkemand’, som han kaldtes i daglig tale, havde en betydelig handel med lam. I hans manddomstid var der mange får her på egnen og som følge heraf mange lam til salg. Kresten opkøbte mange lam og sendte dem til København til slagtebrug. Med denne handel var han i kompagni med Thomas Hansen i Skovbølling i Åstrup Sogn. I den tid, det var sæson med lammene, kunne de opkøbe en vognladning ugentlig i fællesskab. En af dem rejste med til København og solgte ved en kommissionærs hjælp. Det var før jernbanen kom til Agerbæk. Lammene blev drevet i flok til Holsted Station og indlæsset i banevogn dér.”
I en maskinskreven familiehistorie fra 1976 kan man læse lidt mere om manden: ”Kresten havde ord for at være en solid handelsmand, en mand man kunne stole på, og derfor blev han betroet at ordne handler for mindre erfarne landmænd. Han var endvidere en mand med en god del jysk lune og en egen evne til at omgås alle. Især var han en udpræget børneven, der kunne fortælle historier. Kresten havde i tidens løb flere offentlige tillidshverv, således som medlem af sognerådet og som vurderingsmand i hesteforsikringen, noget hans tid ellers dårligt kunne forene, da han jo i øvrigt var en god familiefader og en udpræget hjemmets mand.”
Beskrivelsen afrundes med en bemærkning om, at venner rejste ham et minde i Skibelund Krat. Det er der ingen viden om, men han kan have været ved Skibelund Krat for dér i Hansen Jacobsens atelier at blive portrætteret. Et barnebarn til ”Lokkemand” har fortalt, at billedhuggeren var særlig interesseret i hans ansigtstræk, da han var på jagt efter en person af et typisk jysk udseende. Men hvad skulle han med sådan en ærkejyde? Det kan tænkes, at Hansen Jacobsen er blevet sporet ind på det jyske af sin bror, Jacob Jacobsen (1856-1901), der holdt sit forfatterskab på jysk? På dialekt skrev han »Tæjelowns Sjow«, der bestod af tre små hæfter, hvoraf det første blev trykt i 1888. Begge brødre blev måske påvirket af folk som Jeppe Aakjær, en af Hansen Jacobsens livslange bekendtskaber, og H. F. Feilberg (1831-1921) der fra 1892 var bosat i Askov. Han var uddannet teolog og helligede sig i Askov sine studier i folkeminder og dialekter. Hans hovedværk er »Bidrag til en ordbog over jyske folkemål I-IV« (1886-1914), som desuden indeholder en gennemgang af jysk folklore og materiel kultur.
Det er alt sammen gætværk, men mon der konkret skulle være nogen, der ved noget om, hvor busten i dag kan findes? I givet fald glæder Vejen Kunstmuseum meget til at tage i mod alle relevante oplysninger.