Niels Hansen Jacobsen

Biografisk oversigt
ved museumsleder Teresa Nielsen

Litteratur om Niels Hansen Jacobsen
I 1945 udkom Niels Th. Mortensens biografi om Niels Hansen Jacobsen og i 1989 Agner Frandsen og Lise Buurgaards bog »Træet i stenen - Niels Hansen Jacobsens grav- og mindesten«. Disse er de to eneste bøger om kunstneren og hans værk. Dertil kommer keramikeren Erik Nyholms artikler om Hansen Jacobsens keramik i tidsskriftet CRAS nr. 27 og 38 samt Maria Fabricius Hansens gennemgang af denne del af hans produktion, CRAS nr. 57. Hansen Jacobsens engagement i sammenslutningen "De frie Billedhuggere" har Teresa Nielsen skildret i kataloget til udstillingen af samme titel på Vejen Kunstmuseum 1996. Disse fremstillinger kan suppleres med andet tilgængeligt materiale i form af avis- og tidsskriftsartikler, breve etc. MEN, da billedhuggeren ved sin død bad om at få alle sine papirer brændt (et ønske som en trofast slægtning efterkom), har vi i dag kun de oplysninger, som andre har ladet overleve, og som museet kommer i besiddelse af i original eller fotokopi. Denne gradvise tilførsel af nyt stof vil danne et mere og mere helt billede af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen.

Efterlysning!
Skulle der være nogen, der ligger inde med materiale om Hansen Jacobsen - det være sig skulpturer, keramiske værker, fotos, breve eller andet - bedes de kontakte Vejen Kunstmuseum. På forhånd mange tak!

Note om oversigten
Den kronologiske oversigt giver sig på ingen måde ud for at være komplet. Der er mange gravsten, monumenter, keramiske værker og skulpturer, der ikke står nævnt. De værker, hvis titler er fremhævet med kursiv, findes på Vejen Kunstmuseum. Størsteparten af værkerne er beskrevet i hjemmesidens katalog over Hansen Jacobsens skulpturer.

Oversigten er ren tekst, og kan derfor nemt printes ud. Vi gør opmærksom på, at den vil fylde ca. 10 sider ved udprintning. Læs vores copyright betingelser.

 

Niels Hansen Jacobsen (1861 - 1941)

1861 10. september fødtes Niels Hansen Jacobsen som søn af Carl Peter Jacobsen, Læborg og Ane Kirstine Hansen, degnedatter fra Egtved.

1882 rejste Niels Hansen Jacobsen til Slagelse på session. 1882-83 gik han om vinteren på Falkenstjernes Højskole, og fulgte samtidig om aftenerne perspektivtegning hos billedhugger Rasmus Andersen.

1883 blev Niels Hansen Jacobsen indkaldt som ingeniørsoldat. Om efteråret trak han frinummer.

1884, 5. januar blev Niels Hansen Jacobsen atter indkaldt. Den 17. november kom han på Kunstakademiet, hvor han fik Fr. Vermehren og Carl Bloch som tegnelærere, Th. Stein til anatomi og Vilh. Bissen til modellering. Blandt hans medstuderende var maleren Axel Hou, med hvem han stiftede et livslangt venskab. Hou malede adskillige gange Hansen Jacobsens portræt.

1886 eller 1887, således betegnes Hansen Jacobsens portræt af hans moder, Ane Kirstine Jacobsen - den tidligste af de bevarede skulpturer.

1888 fik Niels Hansen Jacobsen den 30. januar afgangsbevis fra Kunstakademiet. Samme år tildeltes han midler fra Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Legat.

1889 præsenterede Niels Hansen Jacobsen »Loke lænket til Klippestykkerne« på Charlottenborgs forårsudstilling (adresse: Istedgade 71). Skulpturen tildeltes Årsmedaljen og erhvervedes i gips til Statens Museum for Kunst. Samme år tildeltes han midler fra Den grevelige Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelses Legat og Det Raben-Levetzauske Fond.

1890 tildeltes Niels Hansen Jacobsen midler fra De Bielkeske Legater.

1891 viste Niels Hansen Jacobsen på Charlottenborgs forårsudstilling både »Thor og Gjøgleriet i Utgaard« samt »En Bocciaspiller, der ser efter sit Kast« (adresse: Frederiksberg Allé 37). Det sidstnævnte værk blev samme år købt i gips af Statens Museum for Kunst. Den 12. august blev Niels Hansen Jacobsen i København viet til kunstnerinden, provstedatteren Anna Gabriele f. Rohde (en slægtning til maleren Johan Rohde). Bryllupsrejsen gik over Berlin, Nürnberg, München - Verona - Venedig - Florens - Rom - Neapel - Sicilien og Sienna til Paris, som de må have nået i løbet af 1892. Billedhuggeren tildeltes midler fra »Kunstakademiets Rejsestipendier«.

1892 bosatte Anna Gabriele og Niels Hansen Jacobsen sig i et spændende kunstnermiljø på 65, Boulevard Arago; et slags tæt-lav byggeri med 30 atelier-boliger. Niels Hansen Jacobsen udstillede på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon »En Bocciaspiller, der ser efter sit Kast«. Billedhuggeren tildeltes midler fra »Kunstakademiets Rejsestipendier«.

1893 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon »La Mort et la Charité‚« (»Døden og Moderen« efter H. C. Andersens »Historien om en Moder«). Det var Hansen Jacobsens egen hustru, der lå model til kvindefiguren. Skulpturen omtaltes venligt, men kort i en fransk anmeldelse. På Charlottenborgs Forårsudstilling - fortsat med adresse i Paris - viste han »Vinranken«. Samme år modtog han midler fra »Det Anckerske Legat til Rejsestipendier for Kunstnere« samt en mindre sum fra »Kunstakademiets Rejsestipendier«.

1894 menes at være det år, da Niels Hansen Jacobsen begyndte at arbejde med glaseret stentøj ansporet af kunstindustriens og i særdeleshed keramikkens centrale position i datidens parisiske udstillingsliv. Vigtig inspiration hentede han i samlingerne på Louvre af japansk og egyptisk kunst. Samme år udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon »L'Astronomie« (»Astronomien«). På Charlottenborgs forårsudstilling i København viste han »Døden og Moderen« samt metalstatuetten »Havhexen«. Den blev i 1914 udstillet på Den frie Udstillings retrospektive sommerudstilling under titlen »Havhexen, som ler af den lille Havfrue«. Dér anføres, at den er modelleret i Paris 1891. Dens videre skæbne kendes ikke.

1895 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon en statuette udgave i tin af »L'Aurore« (»Morgenrøden«) samt i gips den legemsstore skulptur »La nuit (Nox)« (»Natten«). På Charlottenborg viste han »Astronomien« og »En ukjendt Stjerne«.

1896 modtog Niels Hansen Jacobsen »Eckersberg Medaljen«. Under et længerevarende ophold i Danmark skabte han i et kælderrum under Statens Museum for Kunst »En Trold, der vejrer Kristenkød«. På Charlottenborgs Forårsudstilling angav han i kataloget sin adresse som Hinrichsensgade 8, og viste »Natten« samt »Morgenrøden«.

1897 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Charlottenborg i afdelingen for »Dekorativ Kunst« »En Trold, der vejrer Kristenkød« (atter med adresse i Paris). I Paris på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon præsenterede han »La liberté‚ au fin du siécle« (»Friheden ved Aarhundredets Slutning«).

1898 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon gipsstatuen »L'ombre« (»Skyggen«), »L'étoile inconnue« (»Den ukendte Stjerne«) og gipsreliefhovedet »Monstre de mer« (»Havuhyre«), der var tænkt til en fontæne (formodentlig den fontænemaske, der i dag er indmuret ved museet). Under »objets d'art« udstillede Niels Hansen Jacobsen en vase med tinlåg og en grå, tresidet vase. For disse keramiske værker nævntes han i en oversigtsartikel med navn på linie med nogle af Frankrigs fineste kunstnerkeramikere: »...Bigot, Dalpayrat, Dammouse..., Delaherche..., MM. Larche et Hansen Jacobsen« (de to sidstnævnte omtaltes i forhold til »de store japanere«). Den 1. august kunne man i Politiken læse Jens Lunds artikel om Hansen Jacobsen.

1899 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon i gips den mægtige skulptur »Le militarisme« (»Militarismen«), og var muligvis af samme grund på visit hos den franske billedhugger Auguste Rodin. Under »objets d'art« udstillede Hansen Jacobsen en montre fyldt med 16 stykker stentøj. Samme år omtaltes hans værk i en omfattende artikel i det tyske tidsskrift »Dekorative Kunst«. Til Statens Museum for Kunst solgte han »Døden og Moderen« i gips. I tidsskriftet »Vagten« 1899-1900 udkom Mylius-Erichsens artikel om Hansen Jacobsen.

1900 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Verdensudstillingen i Paris, hvor han tildeltes sølvmedalje. Samme år afsløredes i Herning hans mindesten for Thomas Nielsen.

1901 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon i gips statuen »Printemps« (»Foraaret«), og under »objets d'art« en montre med fem værker i stentøj og tin. Samme år afholdte Niels Hansen Jacobsen sin store separatudstilling på Den Frie, København. Udstillingen fik mange, fyldige og gode anmeldelser, men publikums gunst vandt hverken »Skyggen«, »Militarismen« eller »Døden og Moderen«. Resultatet af udstillingen blev salg af en keramisk skål til 35 kr.! Efter endt fremvisning opmagasineredes værkerne i kældrene under ruinerne af Christiansborg Slot. Billedhuggeren tilbød skulpturerne til brygger Carl Jacobsen, der valgte at lade »Døden og Moderen« støbe i bronze v.h.a. midler fra »Albertinalegatet« og fik den opstillet ved Helligåndskirken ud mod Amagertorv. Desuden lod han i 1902 »En Trold, der vejrer Kristenkød« støbe i bronze og oprindelig opstille ved Jesukirken, Valby (en opgave til 5.000 kr.). Den blev siden flyttet hen på siden af Glyptoteket og fra 1926 fik den sin nuværende placering i anlægget bag Glyptoteket i selskab med Rodins berømte skulptur af tænkeren. 1901 udkom Francis Becketts fyldige artikel om Hansen Jacobsen i »Tilskueren« og Sophus Michaëlis' store artikel i tidsskriftet »Kunst«.
Klik her for at bladre i 1901 kataloget

1902 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon »Monument pour la frontière danoise« (»Modersmålet«), og i gips portrættet af Georg Brandes (står i gips på Vejen Kunstmuseum samt Nørresundby Bibliotek og i glaseret ler i Georg Brandes' arbejdsværelse, tilhører Nationalmuseet). Den 23. september døde Niels Hansen Jacobsens første hustru, Anna Gabriele, kaldet »Madame«. Billedhuggeren var i den periode optaget af hugningen af granitskulpturen »Modersmålet«, der skulle opstilles i Skibelund Krat ved Askov.

1903 udstillede Niels Hansen Jacobsen for sidste gang i Paris på Sociéte Nationale des Beaux-Arts' salon. Det var en montre fyldt med 12 stykker stentøj. I 1903 udstillede han på Charlottenborgs forårsudstilling: »En Trold, der vejrer Kristenkød«, »Morgenrøden« (gravmæle til Hansen Jacobsens hustru), portrættet af Georg Brandes samt »Døden og Moderen«. Under »Dekorativ Kunst« viste han »Danaider«, der skulle være udkast til en fontæne på pladsen foran Ny Carlsberg Glyptotek (aldrig realiseret) samt en vitrine med keramik. Hans adresse anføres i kataloget til Classensgade 3 A, hvor han (halvårligt) holdt til frem til omkring 1908. I 1903 afsløredes i silende regn i Skibelund Krat »Modersmålet« (en artikel om værket skrevet af Vald. Andersen tryktes samme år i »Ord och Bild«, og Ludvig Schröder skrev om det i »Højskolebladet«), »Morgenrøden« blev opstillet på Anna Gabriele Hansen Jacobsens grav, Holbæk Kirkegård, og en bronzeafstøbning af »Døden og Moderen«, bekostet af »Albertinalegatet«, blev centralt opstillet på Amagertorv i anlægget ved Helligåndskirken i København (1966 overflyttet til den lukkede urtehave ved Petri Kirke, Nørregade i København).

1904 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Charlottenborg »Morgenrøden« i bronze. I kataloget angives, at han havde atelier på Max Müllers Vej 3. I løbet af vinteren 1904-05 skabte han den noget over legemsstore skulptur »Kong Lear«.

1905 var Niels Hansen Jacobsen medstifter af De frie Billedhuggere, der samme år lod opføre den første af de ottekantede skulptursale på Den Frie (den anden opførtes 1914). Der viste Niels Hansen Jacobsen »Kong Lear«, »Modersmaalet« samt to portrætbuster, den ene forestillende »Fru Maren Lauridsen«. Den blev først i 1920 hugget i marmor. 1905 rejstes ved højskolen i Rødding en mindesten for Cornelius Appel, der ses i relief, lidt over legemsstørrelse, samtidig rejstes en mindesten for ham i Skibelund Krat. 1905 var også året, da man stiftede Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn. Formålet var bl.a. at få bygget et kunstmuseum. Omkring 70 kunstnere havde sagt ja til at stille værker til rådighed. Niels Hansen Jacobsen tegnede oplæg til huset og fremstillede en gipsmodel, der i dag desværre kun kendes fra fotos. Samme år overgik Hansen Jacobsens skulptur »Den ukendte Stjerne« som arv til Statens Museum for Kunst.

1906 rejstes i Skibelund Krat Niels Hansen Jacobsens sten for N. J. Termansen. På Den Frie viste billedhuggeren en buste af Johannes V. Jensen (bestiltes i bronze til Statens Museum for Kunst, og er siden i bronze opstillet foran Det gl. Bibliotek i Vejen samt ved Kommune Biblioteket i Århus), en vitrine med keramik, »En Model til et lille Musæum for Maleri og Skulptur« samt de to store skulpturer »Friheden ved Aarhundredets Slutning« og »Skyggen«. Samme år udførte han på Vrensted Kirkegård en signeret gravsten over sagfører Olesens broder Christopher, nåede også at modellere et konkurrenceudkast til et Hørup monument (J. F. Willumsen gik af med sejren), og fik tid til at stå model for Axel Hou som Nikodemus til et alterbillede, der i dag kan ses i Sct. Olai kirke, Hjørring.

1907 skabte Niels Hansen Jacobsen busten af sin gode ven, forfatteren og digteren Jeppe Aakjær samt skulpturgruppen »I Storbyens ørken«. Samme år rejstes i Skibelund Krat mindestenen for Amalie og Sofus Høgsbro og ved Langholt den store sten over Malthe Ahlmann (indviet 31. juli). På Charlottenborg udstillede Niels Hansen Jacobsen busten af Johs. V. Jensen i bronze, et portræt af »Etatsråd Valentiner«, et portræt af »Fru M. J.« samt en skitse til et »Monument for Niels Finsen«. Sidst på året konkurrerede han om et monument for Christian den 9. Slutteligt overflyttedes hans opmagasinerede skulpturer fra kældrene under Christiansborg Slots ruiner til hans faders lade i Vejen.

1908 giftede Niels Hansen Jacobsen sig den 12. maj i Vamdrup med købmandsdatteren Kaja Jørgensen. Hun er portrætteret i Herman Bangs »De uden fædreland«, hvor hun danner model for Gerda Johansen (hun gjorde en ihærdig indsats ved oprettelse af læsekreds og siden bibliotek i Vejen. Til det tegnede Hansen Jacobsen bogmærker). Bryllupssangen var forfattet af parrets gode ven Jeppe Aakjær. Allerede i maj-juni var de på en kort rejse til Paris. De blev kaldt hjem p.g.a. Hansen Jacobsens faders død. Fra boet arvede byen fire jordlodder, hvoraf det ene skulle bruges ved opførelsen af et museum for billedhuggeren. Samme år udstillede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »I Storbyens Ørken«, en vitrine med keramik og fire portrætter heraf forestillede det ene Jeppe Aakjær, det andet »Fru Fog« - en lægefrue, som han havde mødt under sit ti år lange opholdet i Paris. I kataloget anføres hans københavneradresse som Nygårdsvej 6.

1909 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie to keramiske skitser; »Ilden« og »Elverpigen«, en drengebuste samt »En Vitrine med Keramik og to Vaser, drevne i Kobber af Frøken Hanna Hofman«. Samme år udkom i det franske tidsskrift »Les Tendances Nouvelles« en artikel om Hansen Jacobsen med mange illustrationer.

1910 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie en vitrine med keramik, den store skulpturgruppe »Tiden og Mennesket«, to portrætter (det ene et barn, det andet en »Hedebonde«) samt to bronzestatuetter; »Sovende Kaninunge« og »Kattekilling« (begge kan ses på museet, den førstnævnte i glaseret ler i keramikrummet, den anden i gips i Mindestuerne). I løbet af foråret udstillede han desuden i Brussels »Døden og Moderen«, »En Trold, der vejrer Kristenkød« og »I Storbyens Ørken«. I Ølgod Plantage rejstes hans sten for N. H. Uhd. Billedhuggeren deltog omkring 1910 i konkurrencerne om udsmykning af det nye Christiansborg, dog uden at vinde opgaverne.

1911 gik der skred i planerne om opførelsen af en museumsbygning i Vejen, de blev dog siden stoppet, særligt p.g.a første verdenskrig). Samme år tildeltes Niels Hansen Jacobsen »Dronning Alexandra af Englands Legat«, der for anden gang uddeltes i forbindelse med en kunstners rejse til England. Først på året kontaktede den norske billedhugger Gustav Vigeland Hansen Jacobsen for at spørge ham til råds i forbindelse med udførelsen af en keramisk urne til Dr. Nissens enke. Niels Hansen Jacobsen viste på Den Frie en vitrine med keramik, et portræt i keramik og træ, »Den blindede Samson«, »Tilgivelse« (skitse i keramik) samt et udkast til monument for Mylius-Erichsen, Høegh-Hagen og Jørgen Brønlund (kan ses i museets keramikrum), som han kaldt »Polarødet«, og fulgte på vej af et digt:
Syng, vilde Storm, din stolte Sang
om Mænd, hvis Mod stod fast,
da Skæbnens Dødsakkorder klang
og Skibets Vinger brast.

1912 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »Maske«, et grønglaseret keramisk portræt af Georg Brandes (findes i dag på Vejen Kunstmuseum), en buste af en ung pige (købt af Statens Museum for Kunst), skitser til »Trold, der hører Kirkeklokker« samt »Lady Macbeth«, statuetten »Syg Rovfugl« og dertil en montre med stentøj. Samme år deltog Hansen Jacobsen i konkurrencen om et monument for Grundtvig. Han vandt endog førstepladsen, men hans projekt vragedes til fordel for P. V. Jensen-Klints Grundtvigstårn, der siden udvidedes til Grundtvigskirken på Bispebjerg. Samme år rejstes ved Ladelund Landbrugsskole en sten over Niels Pedersen med portrætrelief og udsmykning. 1912 indledte Hansen Jacobsen endvidere sit arbejde med »Vølven«.
Hejd hun hed,
hvor til huse hun kom,
spaaede Vølve;
Ulve hun tæmmed,
Sejd hun øved,
Sejd hun elsked.
Altid var hun yndet af onde kvinder.
Citat fra H.G. Møllers oversættelse af »Den ældre Edda«.

1913 afsløredes den 27. juli i Skibelund Krat Niels Hansen Jacobsens mindesten over Poul la Cour. Samme år modtog billedhuggeren midler fra »Gehejmeconferensraad Frederik Vilh. Treschows Legat«. På Den Frie viste han »Vølven«, fire forskellige slags portrætter, en skitse til et monument for Mylius Erichsen med følge samt en vitrine med stentøj. I løbet af 1913-14 opførtes Hansen Jacobsens atelier ved Skibelund Krat.

1914 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie fire portrætter heraf de to forfattere; Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen, statuetten »Træt«, »Den blindede Samson«, »Foraaret«, »Danaide«, »Trold, der hører Kirkeklokker« og en vitrine med keramik. Samme år købte Statens Museum for Kunst hans keramiske skitse til et ikke udført monument for Mylius Erichsen, N. P. Høegh-Hagen og Jørgen Brøndlund, 1910-11 (findes i flere eksemplarer, da den er udført i form). Den 16. juli åbnedes for publikum billedhuggerens nyopførte atelier ved Skibelund Krat. Det rummede da 33 større og mindre skulpturer samt to vitriner med keramik. Fra 1914 var Hansen Jacobsen medlem af Kunstakademiets Plenarforsamling.

1915 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie skulpturen »Kæmpen, der klemmer Vand af en Sten«, »Dæmon« (et gipshoved, der skulle udføres i stentøj) samt en vitrine med stentøj. Samme år dateres hans model af kirken i Jernved, og på kirkegården i Ølgod opstilledes han sten for familien Bjerge. Den indbragte ham 550 kr.

1916 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »Vølven«, »Havhexen«, en vitrine med stentøj og dertil fem særligt omtalte keramiske arbejder; et portræt, en St. Bernhardshvalp, »Mand og Kvinde«, »Abels Død« og »Afsked«.

1917 var Hansen Jacobsen på Den Frie repræsenteret med en barnebuste samt en vitrine med stentøj. Samme år hævdes han at have skabt sit portræt af H. F. Feilberg (der er dog bevaret et dateret foto 1914 af Niels Hansen Jacobsen i arbejde med busten). 1917 blev han medlem af Akademirådet. Samme år fik han »Bernhard Hirschsprungs Legat«, der uddeltes som påskønnelse for »særlig fremragende Kunstflidsarbejde«, altså for sin indsats på det keramiske område. 1917-23 var han medlem af Gallerikommissionen (indkøb til Statens Museum for Kunst). I samme tidsrum var han formand for Kunstnersamfundet.

1918 afsløres i Gram Hansen Jacobsens skulptur »Sorgen« til minde om de faldne 1914-18. Han viste på Den Frie en buste af højskoleforstander N. C. Nielsen (Hansen Jacobsens bekendt fra sommerhusområdet Hammer Bakker, maleren Jens Viges, svigerfar), et portræt af H. F. Feilberg samt den store skulptur »Dryaden«. 1918-1919 er der af kunstneren indridset i den store kvindefigur »Skyen«, der kan siges at være det nærmeste Hansen Jacobsen nåede art deco.

1919 præsenterede Hansen Jacobsen på Den Frie tre buster, »Elverpige« (en 70 cm. høj stentøjsstatuette), »Dryaden« (bronzestatuette) samt en vitrine med keramik. Samme år rejstes - med Jeppe Aakjær som mellemmand - Hohøjstenen ved Mariager til minde om Steen Steensen Blicher. Den blev hugget af lokale folk efter Hansen Jacobsens anvisninger. Samme år rejstes på Vamdrup Kirkegaard i bronze »Morgenrøden« på Hansen Jacobsens svigerfaders gravsted.

1920 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie et sæt marmorbuster af Nationalbankdirektør Johannes Lauridsen (grundlæggeren af margarinefabrikken Alfa) og dennes hustru Maren Lauridsen, en vitrine med keramik samt bronzestatuen »Hymne«. Samme år rejstes i Skibelund Krat den enkle Genforeningssten, som Niels Hansen Jacobsen forsynede med sine egne linier:
Mænd fra Vesterhavets Kyster til det stille Ocean
har kæmpet for, at Ret bør være Magt.
Vi hilser disse Helte. I vor Saga skal det staa:
de frelste hjem til Danmark vore Brødre sønden Aa.
og en tekst af hans bekendt, digteren Kai Hoffmann:
Sværdtid er endt
Det er Plovtid paa ny
Ventetid, Frændetid, Grotid og Gry.

1921 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie til udførelse i sandsten haveskulpturen »Foraaret« (oprindelig udført omkring 1901, står på Vejen Kunstmuseum i gips) samt en vitrine med keramik. Det samme viste han på Den Fries juleudstilling. Samme år rejstes til minde om Mikael Steffensen på Hammelev kirkegård en sten, der i relief er smykket med en sammenkrøben figur (gipsrelieffet findes på Vejen Kunstmuseum). I Stilde Plantage rejstes et monument. Den 11. september kunne man i tidsskriftet »Verden og Vi« læse Frejlif Olsens artikel om Hansen Jacobsen.

1922 præsenterede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie tre buster og en vitrine med keramik. Først på året præsenterede han i Vejen »Vor Tids Ansigt«. I 1922 førtes i sognerådet de indledende drøftelser om udformning af kølebassin ved det nye elværk i Vejen. Snedkermester Willadsen foreslog en forening af det nyttige og det skønne; idet det blev vedtaget, at bede billedhugger Niels Hansen Jacobsen om at formgive kølebassinet som springvand.

1923 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie tre buster samt en vitrine med keramik. Den 23. maj rejstes i Rødding hans sten over de faldne 1914-18, og kun en lille måneds tid senere, søndag den 11. juni, afsløredes i Skodborg Hansen Jacobsens monument over de faldne i første verdenskrig. Samme år udførte han til Askov Kirkegård en sten over Louise og H. F. Feilberg til 250 kr. Den 13. juli, indviedes et af Hansen Jacobsens hovedværker, Skandinaviens særeste springvand, der fungerede året rundt med varmt vand fra afkølingen af elværkets turbiner. Om Troldespringvandet har en beskuer bemærket:
»Han [trolden] staar - særligt om Vinteren, naar det varme Vand rigtig ryger - i en Taagedis fra Uhyrernes evige Sprøjt. En heksegryde af fantastisk Virkning!«
Afsløringstalen holdt Hansen Jacobsens gode ven forfatteren og digteren Jeppe Aakjær, der bl.a. sagde:
»Hvor er det ikke en prægtig Idé, hvem der saa har undfanget den, at lade en Vandstraale, der har ligget og aset sig skoldhed mellem oljet Metal og rasende, roterende Staalhjul, pludselig under en ret Vinkel bryde ud af Væggen og gøre Kunster paa Plænen... frydes vi over den Naturkraft, der er lænket her, frydes over den morsomme og geniale Forening af Nytte og Skønhed, der her er statueret...«.

Foråret 1923 var der rygter om at Hansen Jacobsen ville flytte ud ved sit atelier i Skibelund Krat og bygge bolig. Borgerforeningen rettede uden resultat henvendelse til billedhuggeren. Der blev i april sammenkaldt til møde, hvor elleve af byens foreninger og Sognerådet mødte op. I fællesskab udtalte de ønsket om, at Hansen Jacobsen ville »sanktionere en Ordning, saaledes at Deres [hans] Museum i Skibelund bliver flyttet til Torvepladsen i Vejen paa en for Dem tilfredsstillende Maade. I hvert Fald ønsker vi gerne, at De velvilligst vil imødekomme os med at stille Deres Byggeri i Bero, indtil videre Forhandlinger har fundet Sted.« Forhandlingerne førtes af fabrikant S. Willadsen, prokurist M. Koed, samt vognmand J. H. Klockmann. Den 13. juli oprettedes kontrakt mellem billedhuggeren og Vejen Kommune om at der skulle opføres 1) et atelier til Niels Hansen Jacobsen 2) en udstillingshal samt 3) en privatbolig, som billedhuggeren skulle opføre for egne midler. Den 9. september indviedes i Brædstrup et mindesmærke for L. T. Lundgaard udført af Niels Hansen Jacobsen. Samme år solgte billedhuggeren portrættet af H. F. Feilberg til kunstmuseet i Ribe, og »Skyggen« i bronze til Statens Museum for Kunst.

1924 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie kun en vitrine med keramik. Den 6. juni afsløredes i Gram det minde, som Hansen Jacobsen havde lavet over sognets unge, der faldt i første verdenskrig. Monumentet er en kvindefigur, »Sorgen« (senere indarbejdet som en del af den store gruppe »Livets Spil«), der blev opstillet i bronze, og på granitsoklen bærer billedhuggerens egne ord:
Ak, Sorgen hun vandrer saa vide,
i tusinde Hjem gaar hun ind.
Tilbage hun gaar nu at finde
i fjerne Lande de Grave
med Kors over danske Mænd.
En lille måneds tid senere, den 1. juli, indviedes Vejen Kunstmuseum som atelier, bolig og museum for Niels Hansen Jacobsen. I løbet af sommeren udførte billedhuggeren relieffet over hovedindgangen, »Solguden kører frem«. Den sommer indviedes også den renoverede talerstol ved Tirslund Krat, udformet af Hansen Jacobsen, og i Ålund Plantage sattes for plantesagen et minde over familien Mikkelsen.

1925 rejstes i Skibelund Krat Hansen Jacobsens sten over forfatteren og digteren Thor Lange (findes i gips på Vejen Kunstmuseum og Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot), der i 1898 havde bekostet opstilling af Niels Skovgaards »Magnussten« i Skibelund Krat. På Lomborg Kirkegaard rejstes et stort gravmæle over Bertel og Ane Cathrine Bjerre, i Tastum afsløredes Hansen Jacobsens sten for Per Odgaard og ved Holsted hans sten over dyrlæge K. Sørensen. 1925 dateres Hansen Jacobsen portræt af Ellis Høygaard, gift Kjeldsen (i gips på Vejen Kunstmuseum). Samme år kunne man i Kolding Folkeblad den 29. juli læse Marie Bregendahls artikel "Niels Hansen Jacobsen og hans Billedhuggerværker" (oprindelig skrevet til dagbladet København), og den 1. november stod i Politikens Magasin Peter Freuchens artikel om Hansen Jacobsen og museet i Vejen. Omtrent 1925 hævdes det, at Hansen Jacobsens atelier hærgedes af en brand.

1926 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »Sorgen«, to buster, bronzestatuetten »Mand og Kvinde« (i dag i Esbjerg Kunstmuseums samling) samt en vitrine med keramik. På Odense Kirkegård opstilledes gravsten over Louise og Chr. Mikkelsen med reliefdekoration forestillende en lille pige med en krans. Den 24. november, på 100 års dagen for hans fødsel, rejstes P. Reimers stenen i Sønderborg (en opgave til 5.000 kr.), og i Kolding på Kongebrogade indviedes sten over dyrlæge J. J. Schmidt. Omtrent på samme tid rejstes »Stjernestenen« ved skolen i Hammer Bakker til minde om Thøger Larsen, eller i alt fald inspireret af ham og hans besøg i bakkerne (Karlsvognen som dekorativt motiv). Samme år tildeltes Hansen Jacobsen midler fra »Victor Freunds Legat for Billedhuggerkunsten«. De blev året efter brugt på en rejse til Italien, hvor billedhuggeren udvalgte sig en sten til sit ungdomsarbejde »Loke lænket til Klippeblokkerne«, som til da kun havde stået i gips.

1927 rejste Niels Hansen Jacobsen og hans hustru Kaja april-juni gennem Tyskland og over Østrig til Italien (bl.a. Rom og Pæstum) for at hente en marmorblok til »Loke lænket til Klippestykkerne«. Samme år afholdt Niels Hansen Jacobsen om efteråret en retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København. 1927 dateres »Siddende ung Kvinde«, og busten af lektor H. V. Clausen blev støbt samme år. 1927 betegnes endvidere originalgipsen til »Havfruer, der laver Malstrøm«, springvandsgruppen til Torvet i Svendborg, og samme år udkom i Højskolebladet Aage Brandemoses artikel om Hansen Jacobsen.

1928 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie portrættet af lektor H. V. Clausen samt en vitrine med keramik. Ægteparret rejste samme år til London, men allerede i april mistede Hansen Jacobsen sin hustru, Kaja (født Jørgensen). Samme år opstilledes ved Banegården i Vejen et monument for byens 'fader', nationalbankdirektør Johannes Lauridsen. I parken i Skodborg opstilledes en Genforeningssten, en sten over N. C. Nielsen i Brønderslev (Hansen Jacobsen havde i 1918 udstillet et portræt af samme person) og i Slagelse opstilledes en sten over Ingeborg Dael (Liselund). Endvidere modellerede Hansen Jacobsen et portræt af Sagfører Olesen, og blev af denne sat i gang med havfruefontænen til Vodskov, der i dag står opstillet i Bække. Sidst på året afsløredes den 19. november »Wessels Brønd« på Torvet i Svendborg (»Havfruer, der laver Malstrøm«).

1929 udstillede Hansen Jacobsen på Den Frie »Loke lænket til Klippeblokkerne« udført i marmor, den store granitskulptur »En Havfrue med sine Unger« (til Vodskovfontænen), »Siddende ung Kvinde« samt portrætter af Nationalbankdirektør Johannes Lauridsen og Sagfører Anders Olesen, Nørresundby, en barnebuste, »Danaidernes straf« (udkast til springvand), en vitrine med keramik samt statuetterne »Springer op og spænder Bælte« og »Fenjas og Menjas Møllesang«. Samme år rejstes på Vrensted Kirkegaard gravstenen over sagfører Anders Olesen, i Slagelse en sten over Thorvald Helveg (Liselund) og en sten over Chr. Søgaard (Skoleplantagen, Holsted). På kunstudstillingen i Fredericia under »Dansk Købestævne« viste Hansen Jacobsen to glaserede stentøjsfigurer »Trolden lytter til Kirkeklokkerne« og »Moses slaar Vand af Klippen«.

1930 præsenterede Hansen Jacobsen på Den Frie »Havfruer, der laver Malstrøm« (gipsmodel til springvandet i Svendborg) samt en vitrine med keramik. Samme år rejstes ved Rødding Højskole en genforeningssten, og ved Liselund, Slagelse, en sten over Vilhelm Malling og en over Peter Nielsen Petersen.

1931 viste Hansen Jacobsen på Den Frie et sandstensportræt af valgmenighedspræst Carl Koch samt en vitrine med keramik. På sin fødselsdag udnævntes billedhuggeren til æresborger i Vejen (og blev dermed fritaget for at betale skat!), der afholdtes fakkeltog og middag til hans ære, billedhuggeren blev endog laurbærkranset. På kunstudstillingen i Fredericia under »Dansk Købestævne« viste Hansen Jacobsen en vitrine med stentøjsarbejder samt »Resignation« [formodentlig »Siddende ung Kvinde«, figuren var ifølge en anmeldelse placeret midt i rummet] - en figur i gips i naturlig størrelse. Samme år var han på en rejse til Paris, hvor han bl.a. besøgte sin gamle ven, billedhuggeren Rudolph Tegner.

1932 kunne man på Den Frie se to børnebuster i stentøj samt en vitrine med keramik udført af Niels Hansen Jacobsen. Samme år rejstes ved Vestbirk Højskole hans mindesten for Grønvald Nielsen, og til Skanderup Valgmeningskirke udførte han en døbefont i blå granit.

1933 afsløredes Niels Hansen Jacobsens enkle Herredssten i Bjøvlund Plantage ved Holsted. På kunstudstillingen i Fredericia under »Dansk Købestævne« viste Hansen Jacobsen en vitrine med stentøjsarbejder.

1934 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie en vitrine med keramik samt sin store skulpturgruppe »Livets Spil«. Dette sene hovedværk blev til i årene 1932-34. Billedhuggeren hævdede, at udgangspunktet var Beethovens 9. symfoni, som han valgte at levendegøre med syv fremadskridende personer med violinspilleren i front, symboliserende »de Livets dybe, hemmelige Kræfter, der tvinger os fremad, saa længe vi endnu kan flytte en Fod, hvor tunge end Livets Byrder maatte være, og hvor forskellig end hver enkelts Skæbne former sig«. Meningerne om værket var delte. Under udstillingen på Den Frie fik skulpturgruppen øgenavnet »Hungertog til Musik«. I Hammer Bakker rejstes sidst på sommeren en mindesten for sagfører Olesen udført af Hansen Jacobsen. Samme år udførte billedhuggeren et portræt af sin gode ven, Vejenborgeren Søren Alkærsig, hvis tekst året efter tryktes i den nye vejledning til Vejen Kunstmuseum.

1935 udstillede Hansen Jacobsen på Den Frie »Den Lille Havfrue«, to portrætter (Søren Alkærsig og Georg Brandes, stentøjsmaske), »Friheden ved Aarhundredets Slutning«, en stentøjsbuste samt en vitrine med stentøj.

1936 modtog Niels Hansen Jacobsen Thorvaldsen medaljen. Han viste på Den Frie »Dryaden« i bronze (bestilt 1935 af Gallerikommissionen til Statens Museum for Kunst), to stentøjsbuster (Bodil Oxenvad og Anna Klochmann), to statuetter samt en vitrine med keramik.

1937 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie sit portræt af overlæge T. V. Oldenburg samt en vitrine med keramik.

1938 præsenterede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »Keramiske Arbejder i Stentøj, Statuetter, Skitser, Krukker og Skaale«. Samme år var han blandt mange danske deltagere på Biennalen i Venedig.

1939 udstillede Niels Hansen Jacobsen på Den Frie stentøjshovedet »Convention«, en stentøjsbuste, en fontænemaske, »David med Goliaths Hoved«, en skitse til »Friheden ved Aarhundredets Slutning«, »Skitse til en Statue af Christoffer Columbus« og dertil en vitrine med keramik.

1940 viste Niels Hansen Jacobsen på Den Frie »En Vitrine med Keramik«.

1941 var Hansen Jacobsen på Den Frie repræsenteret med »En Vitrine med Keramik«. I august stod han og modellerede på en meterhøj figur af David, der kommer med Goliaths Hoved. I september oplevede han sin 80-årsdag og al den hæder, der fulgte med. Han døede den 26. november, og blev bisat på Vejen Kirkegaard samme sted som sin anden hustru, Kaja - under en enkelt tilhugget natursten, der fortsat findes på graven.