9 af 44

 

 

 

Natten

1895

Gips 1895. Bronzestøbning bekostet af Sparekassen Sydjylland (nu BG Bank, Nørregade), Vejen 1967. Mål 75 x 367 x 144 cm. Inv. 136. Skænket til museet af Niels Hansen Jacobsen.

Udstillinger

Société Nationale des Beaux-Arts, Paris 1895.
Charlottenborg 1896.
Separatudstilling i Den frie Udstillings bygning 1901 under titlen »Mørket«.

Klik her for at bladre i 1901 kataloget

Tekster til skulpturen

Natten
Med blødende Saar
Milliarder af Aar
Han mod Dagen har stridt,
Ydmygelse lidt.
End skærmer han Øjet
Og venter Stunden,
Da Dagen for Evig
Er overvunden.

Trykt i kataloget til Charlottenborgs forårsudstilling 1896

 

Natten der rejser sig

I Aartusinder har han fjælet sig mod Lysets vældige Magt, nedværdiget og underkuet; dog lurer han bestandig på sin Fjendes Afmagt for at blive Enehersker.


 

Trykt i kataloget til Skibelund Krat atelieret, ca. 1914.

 

Skulpturens motiv

Der kendes ikke noget litterært forlæg for skulpturen. Hansen Jacobsen har personificeret Natten som en djævlelignende skikkelse med spidse flagermuseører og flagermusevinger i stedet for arme. Figuren smyger sig hen over jorden med den ene udfoldede vinge rakt frem. Som mørket falder på, glider den hen over jordens overflade.

 

Skulpturens udformning

I denne figur sker der formmæssigt noget nyt. Hansen Jacobsen begynder at arbejde abstrakt med overfladen. Tydeligst ses de i Nattens ansigt, hvor de grundliggende mennesketræk gennembrydes af furer og linier, som ikke er anatomisk korrekte, men har abstrakt skulpturel karakter.

 

Et nyt skulpturideal

Hansen Jacobsens afsøgte det vilde og ekspressive, bevægelsen og mangelen på balance. Dermed brød han med det klassicistiske skulpturideal, der krævede harmoniske, velproportionerede, statiske og velafbalancerede figurer - i Danmark eksemplificeret ved Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

 

 

Bertel Thorvaldsen »Natten«, 1815

 

Hansen Jacobsen om Thorvaldsen

Som helt ung var Hansen Jacobsen meget bevidst om sin afstandtagen fra den klassicistiske tradition og Thorvaldsen. Som ældre omtalte han ham dog som et af sine forbilleder.

Vi Kunstnere har ikke længere lov til, som Thorvaldsen, at sidde i Rom og eftergøre Antikken, vi maa med Liv og Sjæl og al vor spændte Evne være med i moderne Kamp og Fremskridt og give det nye Livs Nederlag og Sejre nye kunstneriske Udtryk!

 

Niels Hansen Jacobsen 1899

 

Stephan Sinding

En hjemlig eksponent for bruddet med Thorvaldsen var den norsk-danske kunstner Stephan Sinding (1846-1922). Han er repræsenteret på museet med skulpturen »Moder Jord«, som er opstillet nord for museet ud mod Østergade. Skulpturen er langtidsdeponeret fra Ny Carlsberg Glyptotek.

Under mediebevågenhed. løftes »Moder Jord« på plads ved Vejen Kunstmuseum.

Foto: Pernille Klemp

 

Auguste Rodin

En vigtig inspirationskilde var den franske billedhugger Auguste Rodin (1840-1917), som Hansen Jacobsen mødte i Paris. Det, Hansen Jacobsen kunne bruge hos Rodin, var først og fremmest bruddet med konventionerne - en helt ny tilgang til balance, proportioner og overflade. Rodins skulpturer er ekspressive og lidenskabelige og respekterer ikke de klassiske idealer om ro og balance.

Auguste Rodin »Honoré de Balzac«, 1891-98

 

Skulpturen støbt som gave til byen

I forbindelse med 100 års jubilæet for Sparekassen Sydjylland, den nuværende BG Bank i Nørregade, besluttede pengeinstituttet at skænke byen en gave. Det blev en bronzestøbning af »Natten«. Skulpturen blev afsløret i 1968 i forbindelse med indvielsen af bankens nybygning. Den stod opstillet foran banken frem til 1989, hvor den flyttedes til museets anlæg. I 1994 blev det nødvendigt at flytte figuren indendørs i museets Skulptursal pga. en revne i den fremstrakte vinge.