Havhexen
1893

Støbt i bly. 18,7 x 26 x 20,5 cm
Nederst på basen bag Havhexen indridset: N. Hansen Jacobsen 1893
Inventarnummer VKV 1451
Erhvervet i 2003 med støtte fra Kulturarvsstyrelsen

Udstillinger
Charlotteborgs forårsudstilling 1894, katalognummer 473
Niels Hansen Jacobsens separatudstilling i Den frie Udstillings bygning i 1901, katalognummer 29
Den frie Udstilling 1914, katalognummer 90
Den frie Udstilling 1916, katalognummer 113



“Nu kom hun til en stor slimet Plads i Skoven, hvor store, fede Vandsnoge boltrede sig og viste deres stygge, hvidgule Bug. Midt paa Pladsen var reist et Huus af strandede Menneskers hvide Been. Dér sad Havhexen og lod en Skruptudse spise af sin Mund, ligesom Menneskene lade en lille Kanariefugl spise Sukker. De hæslige, fede Vandsnoge kaldte hun sine smaa Kyllinger og lod dem vælte sig paa hendes store, svampede Bryst. ”Jeg ved nok, hvad du vil.” … I det samme lo Hexen saa højt og fælt, at Skruptudsen og Snogene faldt ned paa Jorden og væltede sig dér.”

H. C. Andersen

Niels Hansen Jacobsens statuette ”Havhexen” er erhvervet på auktion i København den 7. oktober 2003. Den indgår som en vigtig del af den samling værker, hvor billedhugger Niels Hansen Jacobsen gennemarbejder sin interesse for H.C. Andersens fortællinger:


Den lille Havfrue, 1901

Dryaden, 1918

Havhexen, 1893


Døden og moderen, 1892


Skyggen, 1897
 

Uden for museet – og i en statuetteudgave i Malerisalen – står “Døden og Moderen” fra 1892. I værket skildrer Hansen Jacobsen en passage fra “Historien om en Moder”. I Skulptursalen står “Skyggen” fra 1897, “Dryaden” fra 1918 og “Den lille Havfrue” fra 1901, der hver kan forbindes med en af H.C. Andersens fortællinger. På en hylde i Keramiksamlingen findes også ”Den lille Havfrue” i en elegant keramisk tolkning fra omkring 1900. Med glasur og den turkise ”Egyptian paste” har billedhuggeren skabt en broget stoflig havbund.

Året efter, at Niels Hansen Jacobsen havde skabt ”Døden og moderen”, valgte han at arbejdede videre med afsæt i ”Den lille Havfrue”, vel nok H.C. Andersens internationalt set bedst kendte fortælling. Men i stedet for at modellere havbundens yndige prinsesse, blev hans fantasi vakt ved beskrivelse af noget af det mest afskrækkende i eventyret: Fra en samtale med bedstemoderen og et hofbal gik havfruen direkte til ”Havhexens District” bag den brusende malstrøm – et sted hun aldrig tidligere havde været. Først et lille tiår senere modellerede han hovedpersonen, ”Den lille Havfrue”.

I Danmark udstillede Niels Hansen Jacobsen statuetten første gang i 1894. Det skete på Charlotteborgs forårsudstilling, hvor han samtidig præsenterede ”Døden og Moderen”. Siden viste han den på sin store separatudstilling på Den Frie i 1901: ”Statuette i Metal efter H. C. Andersens Eventyr “Den lille Havfrue”. Da han viste den i 1914 på Den frie Udstilling lød titlen: ”Havhexen, som ler af den lille Havfrue” og han noterede, at den var modelleret i Paris 1891. Men som så ofte med titler og dateringer er han selv meget unøjagtig. Han ankom først til Paris i 1892, og statuetten er tydeligt dateret 1893. I 1916 viste han den igen på Den Frie og fortsat med forkert datering. Måske den da blev solgt, for den optræder ikke siden i oversigter over hans udstillede værker.

Da Niels Th. Mortensens biografi om billedhuggeren udkom i 1945, anede ingen, hvor statuetten var. Det kom til at stå hen i det uvisse, indtil den pludselig dukkede op på auktion i 2003. Da var det en stor glæde, at Vejen Kunstmuseum med støtte fra Kulturstyrelsen kunne erhverve dette tidlige symbolistiske værk.

Da størsteparten af Hansen Jacobens støbte skulptur er bundet i offentlige eje, var det dengang formodningen, at Havhexen var den sidste, der endnu var tilgængelig på markedet. Siden har museet fra privateje købt et bronzeeksemplar af ”Samson” i maj 2014, og først på året 2015 erhvervedes på auktion en hidtil ukendt 75 cm høj statuette af Justitia.

”Havhexen” er en kvindefigur, der ligger langt fra tidens skønhedsideal. H.C. Andersen fortæller, at hendes hus var bygget af ”strandede Menneskers hvide Been”. Med kunstnerisk frihed har Hansen Jacobsen transformeret hendes sted fra et hus til en slags tronstol. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at ”Havhexen” slænger sig på et møbel bestående af fire sammenkrøbne skeletter, der holdes sammen af ornamenterede slanger, der snor sig mellem skeletterne.

Flittige gæster i etnografiske samlinger eller grundige Tintin-læsere, vil straks genkende de sammenkrøbne skeletters stilling. De minder om de indtørrede sydamerikanske mumier, der i 1880’erne var en stor sensation, da de blev bragt til Europa fra de nordlige Andesbjerge. I Paris kunne de ses i den etnografiske samling, hvor Paul Gauguin var en flittig gæst. I 1889 optræder et ekko de sammenkrøbne mumier i hans malerier og tegninger, og få år senere vævede Hansen Jacobsen dem ind som en del af sin gengivelse af noget så pæredansk som beretningen om Havfruens forsøg på at vinde prinsens hjerte.

Teresa Nielsen, museumsleder, juli 2015


Foto af mumie

Paul Gaugin

I 1880’erne blev sydamerikanske mumier bragt til de etnografiske samlinger i Europa. 1889 dateres Paul Gauguins studie af en sammenkrøben person, hvis stillingsmotiv synes at knytte an til mumierne, som han havde set.





Foto: Pernille Klemp