Syg Rovfugl

Udateret – udstillet i 1912 på Den frie Udstilling hos De frie Billedhuggere

Mørkglaseret stentøj

19,5 x 10,3 x 19,4 cm

Statuetten er ikke signeret

Inventarnummer VKV 1555. Erhvervet på auktion i Svendborg den 10. december 2005

En tilsvarende statuette findes i samlingen på J.F. Willumsens Museum, inv. nr. GS 15

Statuettens tilblivelse

Selv om billedhugger Niels Hansen Jacobsens private papirer blev brændt ved hans død, dukker fortællinger om hans liv og virke op på forskellig vis. Da denne keramiske statuette blev købt, fulgte der et brev med den. Det er stilet til hr. Thomsen, der efter sigende en tid var tilknyttet det lokale dagblad i Vejen og siden havde sit virke ved avisen i Svendborg. Tilmed var han tilknyttet Zoologisk Museum i Svendborg.

Brevet er ikke dateret, men må være fra slutningen af 1920’erne. Ordret gengives det i sin helhed, da det fortæller statuettens historie og tegner et fint billede af kunstneren:

Kjære Hr. Redaktør Thomsen og Frue,
Mange tak for Deres venlige Julehilsen og her sender jeg Dem en lille Taarnfalk, som har følgende sørgelige historie, en dag jeg stod nede i Hyttens have, kom der en dreng og spurgte, om jeg ikke vilde kjøbe en fugl, som de havde fanget ude i mosen, jeg så jo på den (at) der var noget i vejen med dens ene vinge, og jeg kjøbte fuglen, og fik den til (at) sidde, og gav mig straks til at modellere den, dens ene vinge hængte på den, jeg modellere(de) flere dage på den, men så en dag gik jeg over til Hytten og lod døren stå åben til atelieret, og da jeg kom tilbage, var den væk, og jeg tænkte den seer jeg aldrig mere, jeg gik rundt i haven for at se, om den skulde sidde i en træ, men den var væk, men så hørte jeg mine søsters Høns begyndte at skrige op, og jeg (gik) om i gaardens have, og da sad den på indhegningen om hønsegården, jeg fik fat i den, og fik den modelleret færdig, og så døde den desværre for mig. Jeg har forresten ikke solgt få exemplarer af den. Villumsen ejer et exemplar og Skulpturforeningen 1 exemplar.
De venligste hilsner til Dem og tak fordi De har nævnet mit navn, da der var springvand på tale i Svendborg.

Glædelig Jul og godt nytår ønskes Dem og frue
Deres N Hansen Jacobsen

NOTER: Hytten var frem til 1924 billedhuggerens hjem og arbejdsplads i den nordlige ende af Vejen. Gaarden var navnet på billedhuggerens barndomshjem, der lå lige ved Hytten. Den store firlængede gård gik i arv til hans søster. Villumsen er kunstneren JF Willumsen og hans eksemplar af statuetten tilhører i dag hans museum i Frederikssund. Skulpturforeningen blev grundlagt af sagfører C.L. David, grundlæggeren af Davids Samling. Han købte flere værker af Niels Hansen Jacobsen, heriblandt adskillige krukker, der kan ses i hans museum i Dronningens Tværgade i København, og en portrætbuste af ”Berthe”. Den kom i 1998 på auktion og blev købt til Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 1187. Springvand i Svendborg hentyder til den opgave, der i 1928 endte med opstilling på Torvet i Svendborg af Niels Hansen Jacobsens kumme med skulpturgruppen af fire havfruer, der laver malstrøm. Klik her for at læse mere om springvandet i Svendborg

Ortografien – billedhuggerens egen skrivemåde

Stave- og skrivemåden er ordret billedhuggerens egen. Det er tydeligt, at han skriver, som han ville have genfortalt historien. Frem til Retskrivningsreformen i 1948 var den vedtagne standart, at man skrev navneord med stort begyndelsesbogstav. Bolle-å blev først godkendt ved reformen. Vekselvis bruger Niels Hansen Jacobsen store og små bogstaver til navneordene og i flæng bruger han aa og å. Brevet fortæller, at han hørte til i en særlig kreds, der indførte den moderne retskrivning længe før den blev officielt godkendt. Det skete i højskolekredse allerede fra slutningen af 1800-tallet. Sammen med andre af hans breve er dette med til at slå fast, at billedhuggeren var grundtvigianer. Formodentlig allerede under sin opvækst i Vejen har familien været tæt knyttet til højskolen i Askov. Livet igennem viser eksempelvis bestillingerne på grav- og mindesten landet over, at han var knyttet til de grundtvigianske kredse. Klik her for at gå til Vejen Kunstmuseums database med over 200 af billedhuggerens grav- og mindesten.

Højskolens mulige indflydelse på familien – at skrive på jysk

Billedhuggerens bror, forfatteren Jacob Jacobsen (1856-1901), gik et skridt videre og insisterede på at skrive på jysk. Det skete længe før billedhuggerens nære ven, forfatteren Jeppe Aakjær, en kort tid forsøgte sig med udgivelser på jysk – men opgav, da det viste sig, at markedet var for lille! En af Jacob Jacobsens vigtige påskønnelser i arbejdet ser ud til at have været den kendsgerning, at H.F. Feilberg sad i Askov fordybet i arbejdet med ordbogen over det jyske sprog, hvor han ligefrem inddrager passager af Jacob Jacobsens tekster.

Jacob Jacobsen efterlod sig en overskuelig litterær produktion. Han debuterede i 1885 med 3-akts skuespillet ”Falske Vexler”. I 1891 udkom ”Kassemangel – Nutids-Skuespil i 2 Akter” og i 1892 øjensynlig hans to sidste tryksager; ”Bønder og Arbejdere” samt ”Tæjelownsjow – Øjebliksbilleder i jysk Mundart.” I 1895 redigerede han et ugeblad i Esbjerg.

I samarbejde med Birthe Hansen og Selma Jensen udgav Vejen Kunstmuseum i forbindelse med Niels Hansen Jacobsens 150-års dag i 2011 Jacob Jacobsens ”Tæjelownsjow” i en specialversion med tekst på jysk og i ”oversættelse” til rigsdansk. Klik her for at høre skuespilleren Bodil Jørgensen læse nogle kapitler op på den lokale dialekt, som hun er fortrolig med fra sin opvækst i Vejen. Optagelserne stammer fra hendes oplæsning på Museumspladsen i Vejen ved Niels Hansen Jacobsens 150-årsdag i 2011.

Syg Rovfugl på gammelt foto

Selv om billedhuggerens private papirer blev brændt ved hans død er der heldigvis bevaret et stort billedmateriale. Han havde ingen egne børn, men især niecen Henny og hendes mand, boghandler H.P. Bruun-Møller kom til at stå ham nært. Klik her for at læse om billedhuggerens udsmykning af boghandlen. I deres private album findes billedet, der ses her, af Henny, der sidder ved klaveret med en af sønnerne – enten Anders eller Poul. Til højre for drengen ses en version af Syg Rovfugl. Den videre skæbne kendes ikke, men den kom ikke til samlingen i Vejen. Til gengæld havde museet en tid i deponering den udgave af statuetten, der havde tilhørt J.F. Willumsen, og på auktion lykkedes det at erhvervede denne udgave.

Statuetten ”Syg Rovfugl” er ikke dateret, men optræder for første gang i et udstillingskatalog i 1912. Selv nævner han i brevet ovenfor, at det er et værk, han har solgt i flere eksemplarer. Rovfuglene er flere gange dukket op på auktion og kendes i mindst to eksemplarer i private samlinger.