Søndag den 22. april kl. 10-15 bød billedskolen på GIPSVÆRKSTED for alle interesserede i alle aldre

 

Skulptur må være noget ganske særligt for børn i Vejen-området. Tænk at have Museumspladsen med Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand og hans hovedværker ”Døden og Moderen” samt ”Skyggen” som staffage på græsplænen, hvor man er velkommen til at løbe rundt og lege! Med disse kunstværker ved hånden er det oplagt at Vejen Kunstmuseum og Vejen Billedskole sætter fokus på skulptur. I billedskoleregi er det tidligere sket med et gipsweekend, som billedhugger Tine Hecht-Pedersen stod for i oktober 2005, og igen i et par uger i efteråret 2006, da kunstmuseet med god støtte fra Kunstrådet gennemførte projektet ”Kunstnermøder”, hvor bl.a. Tine Hecht-Pedersen deltog og fortalte om henholdsvis arbejdet med ler og med gips.

 

Gipsen har hun stor erfaring i at formidle, og det oplevede de fremmødte 20 børn og 11 voksne denne søndag! Forløbet startede, som Tine og ungerne ynder det, med en rundgang på Museumspladsen. Billedhuggerspirer i alle aldre fik mulighed for at kigge den talentfulde Hansen Jacobsen efter i kortene med spørgsmål som ”Hvordan komponerer han figuren?” og ”Hvordan støtter han alle dele, så skulpturen ikke styrter sammen?” Resten af dagen gik så med fremstilling af masser af skulpturer direkte i den våde gips – og enkelte nåede endog at afprøve gipsstøbningsteknikker.

 

Værkstedet var annonceret for voksne og børn, og det var dejligt at se, hvordan alle kunne hjælpe alle – i begyndelsen mest de voksne, der assisterede børnene. Snart var dog også børnene så hjemmevante med gipsarbejdet, at Tine kunne sige til dem, at de da bare kunne hjælpe hinanden, og dele gipskopper, så de var sikre på ikke at komme til at stå tilbage med en ½ kop indtørret gips. Ved at dele kunne de på skift bidrage med ny, frisk gips – samarbejdet forløb forbilledligt, og teltet summede af arbejdslyst!

 

 

 

Gode hjælpere havde om lørdagen sørget for at få opstillet teltet, der var den perfekte ramme om gipsværkstedet. Her skulle man ikke bekymre sig over, om der blev spildt lidt gips. Og ungerne kunne frit løbe ud og lege, når de trængte til en pause, eller skulle ud og samle kviste og grene til at klippe i stykker og bruge som stativ til deres gipsfigurer.

 

 

Selv frokostpausen kunne ikke holde disse to billedhuggerspirer fra at arbejde videre inde i teltet! Let og enkelt var billedskolens bukke og bordplader rykket udendørs. Heldigvis ved Tine, at man bedst arbjeder med gips stående, så der var ikke brug for at slæbe stole frem! Det nødvendige udstyr var stillet frem: grensakse, almindelige spisebordsknive, baljer, spande og de helt uundværlige gipskopper – de gummikopper, som man fylder med den tørre gips, og forsigtigt sænker ned i en spand med koldt vand. Efter et par minutter i fred og ro på spandens bund kan man se, at massen ikke længere bobler. Man har så en god yougurtagtig masse, som kun langsomt størkner, og nu kan bruges til direkte arbejde med pinde, sækkevæv og hvad man ellers måtte få lyst til at inddrage.

 

 

 

 

 

Selv de mindste fulgte nysgerrigt med i gipsarbejdet. Se, det er jo utroligt, hvad ens mor finder på undervejs: Både bellis og de nysudsprungne bøgeblade er med til at give skulpturen sin fine forårslystige karakter.

 

 

 

 

 

Under arbejdet blev bordene hurtigt omdannet til et levende mylder af gipsfigurer, gummikopper, pinde, sækkevæv og dansende hvidgipsede hænder – hos både voksne og børn!

 

 

 

Lykkeligvis var vejret med os, og bød på dejlig solskin og varme. Frokosten kunne indtages på Museumspladsen, og gav lejlighed til en lystig snak på kryds og tværs med deltagere fra mange forskellige dele af kommunen. Lige udenfor teltet blev de opstillet – de seks gode bænke, som vores frivillige og meget dygtige hjælper, Jens Langkilde, sidste efterår fremstillede til billedskolen. Endnu en gang 1000 tak!

 

Koncentrationen var stor mens Thea dyppede ned i gipskoppen og gradvist fik opbygget én af sine skulpturer – for i løbet af dagen fra kl. 10-15 blev der produceret ret mange skulpturer! En hel hær tog gradvis opstilling ude ved kanten af Troldespringvandet.

 

Mens gipsskulpturerne lidt af gangen blev stillet op ved Troldespringvandet, viste stedet sig - som altid – at være en god legeplads. En del af pausetiden gik med en herlig vandring rundt på bassinkanten, selv om toppe og tudser ikke altid er helt ligetil at passere – dér kan det være godt at have far ved hånden!  

 

 

I løbet af eftermiddagen blev der også tid til at holde en pause og gå om bag ved teltet for at se på Niels Hansen Jacobsens skulptur ”Skyen”. På auktion havde Vejen Kunstmuseum nogle uger forinden erhvervet en stor keramisk figur af en flygtende kvinde, og den mindede i formen en del om ”Skyen”. Nu var den kommet hjem fra auktionshuset i Købehavn, og det var sjovt sammen at se de to skulpturer ude på Museumspladsen. Børn og forældre fik mulighed for at komme helt tæt på kunsten, og kunne holde keramikfiguren inden den kom ned på sin nuværende plads i en af glasmontrerne i keramiksamlingen - kom gerne på besøg og se til den yndige unge dame!

  Foto: Rimor Nissen, Rødding

 

Hen på eftermiddagen var et hold af ungerne søgt ind i Skulptursalen – måske for at hente lidt inspiration til dagens sidste værker? Nysgerrigt lå tre af dem på gulvet og studerede en opforstørrelse af et gammelt foto, hvor Hansen Jacobsens skulptur ”Tiden og Mennesket” ses under opstillingen på Den Frie i 1910. Et par piger var mere optaget af at se på den mægtige gipsskulptur. Nysgerrigt spurgte de, hvorfor der på en af de blå brosten på Museumspladsen står ”ME-DAL-JON”? Svaret var ligetil, og førte til en lille tur ind i billedhuggerens stuer, hvor vi så de mange medaljer, som Hansen Jacobsen gennem tiden var blevet tildelt. Nysgerrigheden havde ingen ende, og de kiggede videre på gamle fotos, det smukke skakspil og alt hvad der ellers er at se rundt om i stuerne – man kan hurtigt konstatere, at børn er nogle af de mest fordomsfrie og interesserede gæster!

 

 

Omhyggeligt gør de små billedhuggerspirer deres skulpturopstillinger klar til Tine Hecht-Pedersens inspektionsrunde.

 

Ved fælles hjælp var oprydningen hurtigt overstået. Der var endog et par deltagere, der beredvilligt hjalp med nedtagning af teltet – mange tak for det!

Som afrunding valgte Tine en fælles snak om de opstillede skulpturer. Børn og forældre fulgte nysgerrigt med og billedhuggerspirerne fortalte lidt om deres værker.

 

 

Tine Hecht-Pedersen udstilling

Og vil man følge med i, hvad Tine Hecht-Pedersen selv laver, kan man glæde sig til efteråret, hvor Vejen Kunstmuseum den 1. september åbner en stor udstilling med hendes værker. Det sker i anledning af, at hun modtager Valdemar Petersen og hustru Esther Moesmann Petersens Legat, der er knyttet til museet.

 


Tilbage