| Besøg på
museet Skoleklasser og andre
grupper er meget velkomne på Vejen Kunstmuseum. I behøver ikke at melde
jeres ankomst i forvejen, hvis I bare selv vil gå rundt og kigge. Vi beder
dog læreren indskærpe overfor børnene, at man ikke må røre ved kunstværkerne.
Hvis det er nødvendigt tilbyder vi gerne den særlige service at åbne museet
på hverdage udenfor normal åbningstid. I så fald bør I anmelde jeres besøg
i god tid. Besøget er gratis.
Siddepuder
I er velkomne til at låne museets
siddepuder, hvis de ikke er i brug. Spørg i kiosken.
Frakker og tasker
Der er indrettet en lille garderobe
til venstre for indgangen, hvor man kan lægge tasker og overtøj.
Spisning
Museet har desværre ikke noget
rum hvor man kan spise medbragt mad. Man er selvfølgelig meget velkommen
til at slå sig ned i anlægget foran museet, hvis det er godt vejr. Husk
dog, at man endelig ikke må drikke af springvandet. Vandet cirkulerer,
så det er ikke rent!
Man
må ikke drikke af springvandet! Omvisninger
Vi arrangerer gerne
omvisninger for skoleklasser i den faste samling eller særudstillingerne.
En omvisning tager 30-45 minutter, men det er ikke omviseren der taler
hele tiden! Vi forsøger altid at inddrage børnene i en dialog, og lade
dem snakke om deres oplevelse af kunstværkerne.
En omvisning tager
altid udgangspunkt i børnenes faglige forudsætninger og lærerens program,
så start med at ringe og få en snak om, hvad I gerne vil se og evt. hvilket
undervisningsforløb besøget indgår i.
Telefonnummeret er
75 36 04 82. Et hold kan max. bestå af 25 elever, for at alle skal
kunne høre og se ordentligt. Det er vigtigt at bestille omvisningen i
god tid.
Specielle arrangementer
Fra tid til anden
arrangeres der specielle arrangementer for skoler på museet. For eksempel
kan man i december være med til at åbne en låge i Kunstmuseets
julekalender, og snakke om det kunstværk der kommer frem.
Hjælp os med at
forbedre vores service
Vi modtager meget
gerne forslag til, hvordan vi kan forbedre vores service for skoler, både
på museet og på denne hjemmeside. Du kan enten kontakte os direkte eller
skrive dig ind i vores gæstebog.
|