Tale holdt af museumsdirektør Marianne Saabye, formand for juryen for Den Danske Museumspris, på  Kerteminde Egnens Museer 24. maj 2007.

Bikubens Museumslegat er en personpris, som tildeles en person i museumsverdenen, der har ydet en særlig indsats og som har virket inspirerende på sine omgivelser.

Bikubens Museumslegat, som er en hæderspris på det personlige plan, kan ikke søges, men tildeles af juryen for Den Danske Museumspris.

Diplomteksten i år lyder som følger:

Museumsinspektør Teresa Nielsen tildeles Bikubens Museumslegat for sin store og personlige indsats på Vejen Kunstmuseum.

Teresa Nielsen har gennem sin forsknings- og udstillingsvirksomhed i det sene 19. århundredes kunst ydet en betydelig kunsthistorisk indsats. Hun har, med en særlig evne for at gå på opdagelse i ukendt kunstnerisk terræn, gjort omfattende og betydelige erhvervelser af kunst og keramik til museet. Både i udstillinger og erhvervelser har hun lagt vægt på utraditionelle synsvinkler og på at trække oversete kunstnere og værker ud af glemslen.

Teresa Nielsen har med sit store engagement formået at placere Vejens Kunstmuseum meget aktivt i det lokale miljø og gennem et fantasifuldt formidlingsarbejde er det lykkedes hende at gøre kunsten synlig i hverdagen - både for børn og voksne.

Tillykke Teresa!

Det er en hæderspris, du tildeles, og derfor vil jeg også gerne føje nogle uddybende betragtninger til:

For det er jo ikke spor tilfældigt, at Teresa Nielsen er at finde på Vejen Kunstmuseum. Hun startede sin karriere på Rudolph Tegner Museet, hvor hun i begyndelsen af 90’erne i løbet af få år udgav en hel række kataloger om forskellige sider af Tegners og i øvrigt også billedhuggeren Carl J. Bonnesens skulpturer. Hermed blev nogle kunstnere, som decideret var udskrevet af kunsthistorien, fedt stemplet som ”dårlig smag”, atter rehabiliteret eller i alt fald taget alvorlig.

På den baggrund var det helt naturligt at se Teresa Nielsen tiltræde som leder af Vejen Kunstmuseum i 1994. Du har fortalt mig, at det i mange år forud havde været din drøm at komme til at arbejde netop her, på dette museum, som indholds- og udviklingsmæssigt på mange måder var ude af fokus.

Museet blev grundlagt i 1924 som ramme om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens livsværk i hans eget hus og atelier. Senere opbyggedes en samling af hovedværker af hans bekendte – Alle kunstnere som så at sige var gået af mode og igennem nogle generationer var blevet fortrængt sammen med begrebet symbolistisk billedkunst.  Man kunne den gang kun tale om Hansen Jacobsens ”Trold der vejrer kristent blod” med et let overbærende skuldertræk og en munter latter. I dag er samme kunstværk blevet byens stolte bomærke – takket være din indsats.

Heldigvis vendes timeglasset jo med mellemrum og glemte epoker kommer atter i fokus, og Teresa Nielsen har med sin indsats på Vejen Kunstmuseum bidraget stærkt til at bringe ny viden frem om Hansen Jacobsen og den kreds af kunstnere, der både lokalt og internationalt hørte til omkring ham og i hans samtid.  

I takt hermed er samlingerne på Vejen Kunstmuseum vokset særdeles bemærkelsesværdigt. Rent faktisk er antallet af inventarnumre fordoblet.  Der er tale om en tilvækst på et sted omkring 800 værker. Blandt meget andet gælder det den store samling keramik, som du med udgangspunkt i Hansen Jacobsens egen keramik, har udviklet. Med din indsamling har du udvidet vores fælles vidensbank om denne periode.

En meget stor del af disse mange nyerhvervelser - noget der ligger omkring 50 % - er skænket museet af private, hvilket i dag er et særsyn i kunstmuseumsverdenen, men som til gengæld vidner både om dine evner til som en sporhund at finde frem til efterkommere af denne eller hin kunstner. Og tillige fortæller disse donationer om den entusiasme, hvormed du må have overbevist tidligere ejere, om at deres kunstværker jo slet ikke længer burde være i et privat hjem længere, men naturligvis hørte hjemme her - på dit museum - til evig gavn og glæde for et stort publikum. Godt gået!

En anden side af dit virke, som har imponeret museumsjuryen, er dit vellykkede og fantasifulde formidlingsarbejde.

Det gælder eksempelvis museets enestående hjemmeside. Det gælder de udstillinger, du laver, som jo ofte må siges at være smalle. Man kan undre sig over, hvordan det kan lade sig gøre med museets placering?

Svaret er klart: Det kan det kun, fordi Teresa med sin usædvanlige energi formår at give sin smittende begejstring videre til andre mennesker, og fordi det er lykkedes hende at gøre Vejen Kunstmuseum til et centralt omdrejningspunkt i lokalområdet og i hverdagen.

Her er kunsten ikke for de få, men for de mange.

Som eksempel på de spændende initiativer kan nævnes de årlige julekalender-udstillinger, hvor det siden 1995 er lykkedes dig at engagere og trække så mange betydelige nulevende kunstnere med ind i formilingsarbejdet, det nye billedværksted, og den årlige museumsnat, hvor tusinde mennesker bevæger sig ud i det jyske nattemørke for at gå på museum.

Meget, meget andet kunne nævnes … - Og til alt dette skal så også føjes, at du tillige tager dig tid til – i fællesskabets vigtige ånd - at tage dig af kunstmuseers vilkår som en engageret og kritisk formand for det Kunsthistoriske Råd under Kulturarvsstyrelsen.

Det skal du have tak for!

Der er en af dine udstillinger jeg særligt har hæftet mig ved: Udstillingen om Ingrid Vang-Nyman. Astrid Lindgren og hendes Pippi Langstrømpe er blevet berømt verden over. Men hvem kendte den danske børnebogsillustrator som faktisk tegnede og gav skikkelse til Pippi? Det gjorde Teresa Nielsen, som i 2001 lavede en udstilling om Ingrid Vang Nyman.  - Og det var vel ikke helt tilfældigt? -   

Pippi Langstømpes fantasi og opfindsomheden er stor, intet tages for givet, det umulige er muligt og alting foregår i et hæsblæsende tempo - Og sådan er det jo faktisk også med Teresa - for du er jo intet mindre end en museernes Pippi Langstrømpe. Og det er derfor du med et stort pøj-pøj for fremtiden skal have årets personlige hæderspris, Bikuben Museumslegat 2007.