Frederiksborg Amt

Her er vi i Frederiksborg Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn om trolde, så klik på Oversigter.

Tibirke
Tomsebakke
SVANHOLMSTENEN
Blistrup
INGERS HØJ
HØJSTEN
 

Ca. 23 km nord for Frederikssund

Det skramler ved Troldekilden
Ved Tibirke kirke springer Arnakke-kilden fra en stensat kildevæg i skovkanten. Vandet herfra er kendt for at være af særlig god kvalitet. Man mener, vandet er helligt, for i hedensk tid var kilden viet til guden Ti eller Tyr.

Det er ikke kun mennesker, som holder af Arnakke-kilden, for i gammel tid ville troldene kun drikke vand fra denne kilde. Trolde tåler ikke sollys og måtte derfor hente vandet om natten. Skulle det ske, at en solstråle rammer en trold, bliver han til sten. Folkene i omegnen hørte derfor ofte ved nattetid rumleri og metalklang fra kar, potter og kedler, som troldene transporterede vandet i hjem til højene.

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon.

Tomsebakke

Ca. 9 km nordvest for Hillerød

Spøgelsestrolden
Trolden Ring var en kendt figur i Annisse på Sjælland. Han boede i sin høj, Tomsebakke. På denne bakke havde beboerne besluttet at placere byens nye kirke. Ring var meget utilfreds, og hver nat rev han dagens byggearbejde ned. Endelig gav folk op og flyttede bygningsmaterialerne hen til det sted, hvor kirken ligger i dag.

Da rygtet, om Rings pludselige død, nåede byen, blev ingen kede af det. De var glade for at være blevet fri for den besværlige trold. Men snart blev de klogere, for Ring begyndte at spøge. Om natten kunne folk høre fodspor, og af og til så de også omridset af en skikkelse. Folk søgte desperat efter nogen, som kunne mane spøgelset ned. Ingen præst kunne tage sig af arbejdet, for en trold ville næppe respektere kristne maneformler. Derfor blev Ring aldrig manet og huserer sikkert stadig.

I dag bor der en ny trold på Tomsebakke, som også hedder Ring. For at kende forskel på de to, kalder man den ældste for ”Gamle Ring”.

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon
 

Til top
 

Svanholmstenen

Stenen er en stor flad sten, som ligger i nærheden af Svanholm ved Frederikssund. Den ligger i et sommerhusområde på en skråning ned mod et lavland, hvor fjorden engang er gået ind. Den er så stor, der efter sigende skal kunne stå 34 børn på den.

Der boede engang en troldkælling der, og en dag, hvor hun sad udenfor sin høj og spandt, så hun et skib komme sejlende. Det var kong Olav, som befandt sig på skibet.

Så råbte troldkællingen til kong Olav: ”Hør du Sct. Olav med dit store skæg, du sejler for nær min kældervæg”. Kongen svarede hende: ”Og hør du kælling med din rok og ten, der du sidder, skal du blive til en sten”. I samme øjeblik blev kællingen forvandlet til en sten og højen blev delt i to, hvorved der blev en rende, hvor Kong Olav kunne sejle igennem.   

Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro

Til top

I Nordsjælland

Brudetoget
I Blistrup sogn ligger to høje, Stenshøjen og Torbitshøjen, mellem hvilke der i gammel tid var en brolagt vej. Tæt ved var en gård, og en dag fik konen dér besøg:

En meget lille trold kom forbi og bad konen gøre hendes stuer rene, for snart ville et trolde-brudetog passere gården. “Ja, det skal jeg nok gøre, men jeg vil frygtelig gerne se brudetoget”, sagde konen. Den lille trold lovede at opfylde hendes ønske, men så skulle hun også modtage en øretæve fra sin mand.

Nogle dage senere kom brudetoget gennem stuen, men det kunne kun konen se. Hun blev fraværende, og af forbavselse kunne hun intet spise, og da toget gik over børnenes bord, begyndte hun at fnise. Pludselig slog de små heste bagud og væltede kålskålen, og da blev det for meget for konen, som brød ud i latter.

Hendes mand blev meget vred og skældte ud over, at hun ikke spiste noget, og syntes at le af børnenes kejtethed. Dernæst gav han sin kone en ordentlig øretæve. Pludselig kunne hun atter sanse de andre, og fortalte alt, hvad der var sket.

Kilde: www.holbo.dk, frit skrevet efter V. Boye, 1886.

Nejede Vesterskov
Ca. 7 km vest for Hillerød

Ingers Høj
Tæt ved Arresø finder man Ingers Høj, som altid har været hjemsted for trolde. Folk har forsøgt at ødelægge højen, for troldene på egnen var onde og straffede ofte mennesker meget hårdt. For disse trolde var brød helligt. Man måtte gerne spise det, men man skulle ikke vove at sige noget ondt om brød. Men det gjorde Inger:

Hun var en smuk pige og lagde meget vægt på sit udseende. Derfor brød hun sig ikke om at blive beskidt. En morgenstund var hun på vej til malkepladsen med sin madkurv og kom forbi højen. På grund af regn var der på stien kommet en stor mudderpøl, som hun skulle krydse. Hun ville ikke have pløre på sine sko og tog derfor et stykke brød fra kurven. Det smed hun i mudderet og satte sin ene fod på det for ikke at blive snavset. Idet hun rørte brødet, åbnede jorden sig under hende, og hun sank ind i troldhøjen, i underverdenen. Hun vendte aldrig tilbage. Derved fik højen navnet Ingers Høj.

Andre historier fortæller ligeledes, hvordan troldene i Nejede Vesterskov forsøgte at straffe eller drille mennesker:
Engang var en pige løbet op på Ingers Høj for at lede efter sin forsvundne ko. Også hun sank pludselig ind i højen. Heldigvis havde hun lige været til alters i kirken, og derfor kunne de underjordiske kræfter ikke få magt over hende. Troldene måtte skuffede lukke både koen og pigen ud igen.

Ofte holdt troldene gilde, hvorved højen stod på fire gloende pæle. Kom mennesker forbi, kunne man godt risikere at blive tilbudt en troldedrik, men folk var godt klar over, at den var alt for stærk for mennesker. Blot få dråber af en drik, kunne svide hårene af en hest.

En gammel kone var engang gået ud i skoven for at samle brænde. Hun kendte skoven ud og ind, for hun havde altid boet nær skoven. Pludselig dukkede en stor trold op foran hende, og hun blev meget forskrækket. Han var højere og bredere end normale trolde på egnen, og hun frygtede, at han ville drille. Det gjorde han også. Trolden fik konen til at miste sin stedsans, og inden længe var hun faret vild. Hun vandrede omkring i lang tid, men omsider kom hun i tanke om, hvordan hun skulle løse sit problem. Når man er faret vild, skal man altid vende sin trøje med vrangen ud, - så skal man nok finde hjem. 

Kilde: ”Gode historier”, Gorm Benzon

”Danske høje fra sagn og tro”, Mads Lidegaard

Til top
 

Højsten

Slangerup og Nr. Herlev
Ca. 20 km syd for Hillerød

Den forstenede trold
I nærheden af Uvelse ved Slangerup boede engang en fæl troldkælling, som ikke syntes om, at man i nabobyen, Nr. Herlev, var ved at bygge et tårn til kirken. Hver nat vandrede hun over marker, en bro og ad veje til byggestedet, hvor hun ødelagde dagens arbejde for murerne. Det tog lang tid, og ofte måtte hun skynde sig hjem, inden solen stod op. For trolde forstenes, hvis de bliver ramt af en solstråle.

Under Tryllebroen under Havelse Å boede åmanden, som var en fjern slægtning til troldkællingen. Han var efterhånden træt af at blive vækket hver nat af trolden. En nat, da han kunne høre troldkællingen var på vej, fór han op på broen for at tale med hende om problemet. Hun blev så forskrækket, at hun sprang i vejret og blev derved ramt af morgensolens første stråler. Med ét, blev hun til en sten.

Man kan stadig se troldkællingen ved broen, men pas på!, - hvis hun hører noget ondt om trolde eller hører en løgn, vågner hun øjeblikkeligt.

Kilde: www.turist.dt.dk, Danmarks Turistråd.

Til top