Fyns Amt

Her er vi i Fyns Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn om trolde, så klik på Oversigter.

HEDENS SKAT
KLOKKERSTENEN
SKAMBYSTENEN
DAMMESTENEN, DAMESTENEN ELLER HESSELAGERSTENEN

Hedens skat

Rødme og Stenstrup
På Sydfyn

Hedens skat
En overgang boede der en masse trolde i Stenstrup på højen Stentorp omgivet af store kampesten. Desværre for troldene besluttede menneskene sig for, at de ville bygge en kirke på toppen af Stentorp og tilmed bruge troldenes kampesten til udførelsen. Der fandtes allerede kirker i St. Jørgens og Egense, så nu mente troldene, det blev for meget med tre kirker i omegnen. Trolde kan ikke udstå lyden af kirkeklokker, og i protest begyndte troldene at skyde små og store sten efter kirkerne. Uheldigvis beregnede de afstanden forkert, og stenene nåede kun til Rødme Bakke, hvor troldene, som straf for ondskaben, skulle bo og arbejde hårdt. Det bestemte Vorherre, men han lovede, at troldene kunne blive frie igen, hvis et menneske en julenat lagde sin vej over Rødme Bakke og frivilligt indvilgede sig i at udføre et stykke arbejde.

 Mange hundrede år gik, og endelig kom en julenat to mænd gennem Rødme Bakke. Det var Kristen Smed og sønnen Knud, som var faret vild i det rasende snevejr efter at have været til julemiddag. De satte sig i læ op af en kampesten for at vente på dagslyset, og pludselig snakkede en trold til dem: “God aften, Kristen Smed! Du og din søn hviler på min grund, men I har intet at frygte, med mindre du ikke vil gøre mig en tjeneste, som endda kan gøre dig til en rig mand”. Kristen Smed og sønnen sprang overraskede op, og Kristen svarede: “I Guds og Jesu navn vil jeg gøre alt, du forlanger, uden at vide, hvad du vil have mig til, hvis bare det ikke er syndigt”. “Det lyder godt”, sagde trolden, “nu skal i høre: i mange hundrede år har jeg og mit folk boet i denne høj, men vi længes forfærdelig efter at komme mod øst, da vi hører lyden af kirkeklokker alt for tydeligt her. Vi kan ikke arbejde om dagen, og om natten er vi bundne til at arbejde for Herren, som vi ikke kan svigte. Vil i arbejde for os i nat til solopgang, vil vi betale jer en god løn”. Kristen Smed og sønnen gik straks i gang. De havde fået at vide af trolden, at en skat var skjult i et stykke hede sydøst for byen, men at de selv måtte finde ud af hvor. Desuden sagde trolden også, at smeden skulle købe dette stykke hede.

Efter nogle uger fik Kristen Smed skøde på hedestykket, og han og sønnen begyndte ivrigt at grave og grave. De blev ved i dagevis men fandt aldrig nogen skat. Alligevel var smeden og sønnen heldige. Jorden var meget frugtbar, og den gav dem fine afgrøder hele livet igennem. Sønnen, Knud Smed, sagde ved sit dødsleje: “Et flittigt og arbejdsomt liv i gudsfrygt og nøjsomhed er den bedste skat et menneske kan finde her på jorden”.
Trolden havde holdt, hvad han havde lovet, og det siges, at troldene fik det meget bedre på deres nye høj mod øst.

Kilde: www.historie.syd-fyn.dk. 

 
Stenen ligger i Brændeåen ved Kerte på Fyn i et naturskønt, men ufremkommeligt område.

Der boede engang en trold i Barløse. Han blev så sur over, at der skulle bygges et tårn ved Kerte kirke, så han hele tiden forstyrrede byggeriet. Lige så hurtigt, som der blev bygget en del, smed han sten på det, der var bygget op, og væltede det. En af stenene fik en fejl retning og havnede i Brændeåen. Det er Klokkerstenen, og aftryk af troldens fingre kan endnu ses i stenen. 

Det gik jo ikke og bygherren var fortvivlet, så gode råd var dyre. En klog kone på egnen gav dog alligevel det råd, at man skulle hente en stud og slippe den løs på kirkegården. Der hvor studen lagde sig til hvile, skulle man bygge tårnet Det gjorde bygherren, og herefter var det ikke muligt for trolden at ramme tårnet, så det blev opført i ro og fred, men det bevirkede også at tårnet ligger 16 m fra kirken.    

Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro

Skambystenen

Stenen sidder i kirkens sokkel på den nordre korsarm. I stenen er der en fordybning, der godt kan ligne en fod.

Trolden Find, der boede i Findhøj i Nr. Højrup, prøvede hele tiden at lægge hindringer i vejen for byggeriet af kirken. Han kastede en masse sten efter kirken men uden at ramme den, de landede nemlig for det meste helt nede ved Stensby. Ligeledes rev han ofte om natten alt det ned, der var blevet bygget om dagen. Alligevel lykkedes det af få kirken bygget færdig

Da han første gang hørte kirkeklokkernes klang, blev han helt rasende. Han råbte: Kirke her og kirke der, Fanden skulle have alle de kirker”. Han for hen til kirken og prøve at sparke murene i stykker, men det mislykkedes. Han fik kun held af at sætte sit  fodaftryk i en af stenene, og det er det, der kan ses den dag i dag. 

Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro

Til top

 

Stenen, som ligger ved Hesselager på Fyn, bliver kaldt ved alle tre navne. Det er måske Danmarks største sten, den er målt til 14x14x10 m, så det er en imponerende sten.

Sagnet fortæller, at der i den nordlige del af Langeland boede en troldkvinde. Hun så sig gal på Svindinge kirke, fordi den lå så højt og kunne ses så vidt omkring, at søfolkene tog sigte efter den. Det blev hun misundelig på og tænkte, at hun ville udjævne kirken. Kirken havde tre klokker, og deres klang, som kunne høres helt over til Langeland,  irriterede desuden troldkvinden.

En dag gik hun ud og fandt den store sten, og hun lagde den i sit strømpebånd og slyngede dermed stenen efter Svindinge kirke. Nu er stenen som sagt meget stor, og selv om troldkvinden nok også har været både stor og stærk, så forfejlede hun sit skud og stenen kom ikke så langt. Den landede i Hesselager, hvor den stadig kan ses.

Troldkvinden blev så rasende over at hendes forehavende ikke lykkedes, at hun for over og satte sig på stenen. Det fortælles, at hun ved særlige lejligheder f.eks. julenat,  vender tilbage og sidder på stenen, og skulle nogen komme nær til stenen, når hun sidder der, bliver de forvandlet til små sten. Og det skulle nok få de fleste til at holde sig væk.

Der er nogle, der mener, at stenen vokser en lille smule, hver gang den lugter nybagt brød, eller hvis nogen lægger friskbagt brød ud på stenen.

Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro