Storstrøms Amt
Her er
vi i Storstrøms Amt, og her kan du læse nogle troldehistorier fra amtet
ved at ned og klikke på teksterne. De står opført nedenfor, og har du lyst
til at se, hvor i amtet der ellers er steder, hvortil der knytter sig sagn
om trolde, så klik på
Oversigter. |
||||
Den følgende historie: ”Ellefruen jaget af Valdemar Atterdag” er fortalt af Heidi Pfeffer, Amtskonsulent for Lokalhistoriske Arkiver i Storstrøms Amt I Lundby på Sydsjælland fortalte man, at det ofte hændte, at bønderne på Lundbygårds marker om aftenen så en høj kvinde komme farende ud af skoven. Hendes bryster var så lange, at hun havde kastet dem over skuldrene. Bag hende jog en rytter på en kulsort hest. "Så I hende!", råbte han til bønderne, mens han forsvandt i mørket. Efter nogen tid kom han tilbage og havde kvinden lagt tværs over hesten foran sig. "Så I, jeg fik hende!", råbte han igen til bønderne, hvorefter han red ind i skoven. Det var kong Valdemar Atterdag på jagt efter en ellekvinde, også kaldet for "Slattenpatte". En gammel mand i Vester Egesborg mødte også en aften ved Vejlø-broen et ualmindeligt stort fruentimmer, der pustede og stønnede, så han kunne høre hende længe før hun kom hen til ham. I det klare måneskin så han, at tungen hang ud af halsen på hende af bare anstrengelse, og hendes blottede bryster hang helt ned til bæltestedet. Lidt længere henne, hvor Nørrestrand går lige op til landevejen, mødte han tre ildrøde hunde med gloende tunger, og så kom kong Valdemar farende på en snehvid hest og spurgte, om han ikke havde set eller mødt en slattenpatte. "Jo", sagde manden, "og hun lod til at have hastværk". "Ja, men det hjælper hende ikke!", sagde kong Valdemar, og så red han videre. Lidt efter drønede et skud og hørtes en gennemtrængende hvin. Det var den sidste slattenpatte i landet, som kongen skød. |
||||
|
||||
Fladså Trolden |
|
 |
I Fladså på Sjælland, boede en kæmpestor trold. En skønne dag gik han ned til Østersøen og fyldte en mægtig stor sæk med sand. |
Sagen var nemlig den, at han var blevet rigtig sur og arrig på byen Næstved. Der var en anden trold der, som han var blevet uvenner med. Desuden var han blevet vred på en købmand i Næstved. Og så irriterede kirkeklokkerne i Sct. Peders Kirke ham noget så grueligt. Nu var hans tålmodighed, som i parentes bemærket nok heller ikke var ret stor, brugt op, og han gik med den store sæk for at begrave byen i sand.
Nu var trolden på vej mod Næstved med sin store sandsæk, og den var tung at bære på. Han blev træt og tørstig og tog ind på en kro ved Mogenstrup for at slukke sin tørst. Her boede en nisse. Nisser er jo kendt for at drille alle og enhver, og han så sit snit til at prikke huller i sandsækken, uden at Fladså trolden bemærkede det.
Det bevirkede, at sandet dryssede ud af sækken, alt medens trolden gik afsted, og det sand der blev spildt på denne måde blev til Mogenstrup ås, der strækker sig fra Mogenstrup til Næstved.
I
Næstved kaldes åsen for Sandbjerget, og et del af Sandbjerget hedder
Munkebakken
Da trolden er nået frem, opdager han først, hvad der er sket, og han
bliver så rasende, at han smider resten af sandet på et sted, og det er
Munkebakken.
I dag kan man se en skulptur af Fladså Trolden ved Næstved Rådhus, skabt af Arne Bang (1901-1983).
Kilder:
E. Tang Kristensen: Danske Sagn III, 1895/1980, nr.261 + 262. Mads Lidegaard:
Danske høje fra sagn og tro, 582 Fladså banker
Til top
Hastrup stenen |
Stenen
er en stor vandreblok, som ligger i Hastrup sten. Stenen er kastet af en
troldkvinde som boede i omegnen. Hun lavede en dag til gilde og inviterede
en trold fra Hastrup skov.
Trolden kom og de havde en vældig god dag. Da trolden havde sagt farvel og var taget hjem, gik troldkvinden ud for at se til sin besætning. Hun talte sine grise, og opdagede til sin forfærdelse, at der manglede en gris. Hun ledte efter grisen, men fandt den ikke. ”Det må være trolden, der har taget den”, tænkte hun og hun blev aldeles rasende. Tænk sig, at stjæle en gris fra den, som så venligt har trakteret én med mad og drikke.
I sit raseri over således at være svigtet af trolden, kastede troldkvinden den store Hastrup sten efter trolden. Til hjælp brugte hun sit hovedbånd, som hun lagde om stenen og slyngede den af sted.
Man ser endnu i dag en rille vandret om stenen, som er aftryk af troldkvindens hovedbånd.
Kilde: Mads Lidegaard: Danske Sten fra Sagn og Tro
Til top