Som en del af fejringen af Vejen Kunstmuseums 100-års fødselsdag søndag den 30. juni 2024 kommer billedhugger Bjørn Nørgaard til Vejen til en dialogsamtale om sin 20 år gamle keramiske skulptur ”En kantet krukke uden kanter – i sandheden en besynderlig kantet krukke”. Den opstilles nu permanent på Museumspladsen.

Fredag den 12. april 2024 satte landmålerne fra LandSyd, Vejen, de afgørende mærker, der angiver, hvor den over fem meter høje og omkring 3,5 meter brede sekskantede glasmontre skal stå. Den skal huse den 3,6 meter høje og 4,5 tons tunge skulptur.

Tilbage under pandemien opstod en dialog med Vejen Håndværkerforening, der undervejs besluttede at markere foreningens 150-års jubilæum, der faldt i nov. 2022, ved at sætte midler af til rundhåndet opbakning til to lokale fyrtårnsprojekter, der hver er støttet med 150.000 kr. Det ene bidrag gik til Sønderskovs præsentation af Fæstedguldet. Det andet projekt skulle på sigt muliggøre opførelsen af en kæmpe montre til at huse Bjørn Nørgaards skulptur, som Vejen Kunstmuseum fik overdraget af Statens Kunstfond i 2019.

Anja Francke, udvalgsleder, Legatudvalget for Billedkunst:
I Statens Kunstfond er vi rigtig glade for, at Nørgaards skulptur nu får en flot permanent placering på Museumspladsen i Vejen. Hvert år køber vi værker af både nye og etablerede kunstnere, der udlånes til offentlige institutioner som skoler og hospitaler. Nogle værker kommer siden på landets museer, hvor der er faglighed til at passe på værkerne, så de også fremover kommer vores fælles kulturarv til gode.

En del af bestyrelsen for Vejen Håndværkerforening har sammen med museets forhenværende forperson Peter Bredsten samlet de lokale håndværkere og rådgivere til arbejdet med den store montre til keramikskulpturen. Med glashuset er skulpturen rustet til at klare fremtiden, så den kan være til glæde for rigtig mange mennesker. Både i museets åbningstid og om aftenen, hvor den vil være belyst.

I Museumspladsens vilde have mod nord er de afgørende markeringspæle sat i jorden i midteraksen til museets nye bygning, der blev indviet den 2. juli 2022. Så kan entreprenørerne komme i jorden. Der arbejdes frem mod at have det sekskantede betonfundament hærdet og klar, så skulpturen kan stå på plads den 30. juni 2024.

Om den store skulptur fortæller Bjørn Nørgaard, at den er et af de værker, som han MÅTTE lave, selv om der tilbage i 2004 hverken var økonomi i form af en bestiller eller en aftalt modtager/afsætningsplads. Fra han, for mange år siden, for første gang stødte på Konfutses gådefulde snak om den kantede krukke uden kanter, havde den spøgt i baghovedet. Han var fascineret af tanken om, hvordan sådan én kunne se ud.

Den kantede krukke har billedhuggeren udformet som én krukke i tre forskudte dele med tre elementer imellem: Kvinden, manden og det androgyne væsen. En gesims smykket med keramiske nipsfigurer slynger sig om grundformen i en opadgående spiralformet bevægelse. Her er på en og samme tid en treenighed og en mangfoldighed i enhed.

Kunstværket handler både om skulpturens og keramikkens væsen – de to sider af museets grundlægger, billedhugger Niels Hansen Jacobsens virke. Gennem leret som materiale og gesimsens mylder af nips og statuetter peger den store skulptur ind i museets Keramiksamling.

Bjørn Nørgaard er glad for, at skulpturen kommer til netop Vejen Kunstmuseum, hvor dansk keramisk kunst er et særligt satsningsområde. For ham er det en glæde at være en del af samlingen hos Niels Hansen Jacobsen.

Bekostet af Ny Carlsbergfondet leverede han i 2012 den 1,5 tons tunge sort- og guldmalede støbejernslåge. Den er fremstillet hos Uldalls Jernstøberi i Vejen og har fået plads i Østergade i aksen til Troldværket og til Troldespringvandet – en del af Hansen Jacobsens livsværk, der har særlig betydning for kunstneren. Som led i den kunstneriske dialog med Niels Hansen Jacobsen sagde Bjørn Nørgaard i 1996 med glæde ja til at lave den anden i rækken af Vejen Kunstmuseums Julekalenderudstillinger, der fortsat afholdes. I museets Keramiksamling er han repræsenteret med elleve værker.

Den store keramiske skulptur modellerede Bjørn Nørgaard i 2004 på Fyn hos Esben Lyngsaa Madsen på Tommerup Bygningskeramik. Det er en stor teknisk bedrift, at den er brændt i ét stykke. Den er et af de tidligste monumentale monolitiske værker fra værkstedet på Fyn.

Derfra er adskillige store stykker keramik kommet til Vejen egnen – eksempelvis Ursula Munch-Petersens relieffer på Vejen Gymnasium fra 2007, bekostet af Ny Carlsbergfondet og Ribe Amts Kunstudvalg, og hendes Hærvejsrelief ved Bække Kirke, 2010, der var en opgave stillet af Statens Kunstfond. De er begge samlet af mindre dele, mens Peter Carlsens Verdensmestre ved Vejen Idrætscenter, 2011, finansieret af Statens Kunstfond, ligeledes er brændt i ét stykke i ved Tommerup-værkstedet i en specialbygget ovn. Peter Carlsens skulpturgruppe, der har plads på en specialfremstillet betonsokkel, der også fungerer som bænk, vejer 4,5 tons.

Opstillingen af ”En kantet krukke uden kanter – i sandheden en besynderlig kantet krukke” vil være en vigtig berigelse af bymidten. Her har Vejen fået et af Bjørn Nørgaards hovedværker. Den store skulptur er en oplevelse, som kunst- og kulturturister vil køre om Vejen for at se. Lokalt vil den være til glæde for de mange, der færdes i bymidten. På Museumspladssen vil den for museets gæster være en vigtig optaktsoplevelse på vej til Keramiksamlingen.

Niels Hansen Jacobsen voksede op i Vejen, studerede i København og var bosat i Paris 1892-1902. Somrene tilbragte han på egnen og blev for alvor bofast fra 1924, da han fik bolig i den nordlige ende af museet. Hans virke som billedhugger gled over årene i baggrunden til fordel for keramikkens muligheder. I forlængelse af denne unikke side af hans virke har museet opbygget en anseelig keramiksamling med fokus på kunstnerkeramikken – keramiske værker lavet af kunstnere, der ikke er faglærte keramikere – og på den danske stentøjstradition, som Hansen Jacobsen i Paris var med til at grundlægge sammen med J.F. Willumsen.

Bjørn Nørgaards skulptur vil i den grad styrke Vejens mønstring i det offentlige rum af dansk keramik ved siden af fx Hans og Birgitte Börjesons saltglaserede stentøjsskiltning fra 1999, bekostet af Statens Kunstfond, nedfældet i belægningen fra stationen til museet, deres trestavlesesordsten i ”Ordstrømmen” fra 2021, de nævnte store keramiske skulpturer og talrige værker deponeret fra Statens Kunstfond på Vejen Business College og i byens nye rådhus, hvortil et af Kunstfondens udvalg for Design og Kunsthåndværk har skænkede en specialfremstillet montre til løbende præsentation af udvalgets nyerhvervelser.