Aftenstemning 1904

Træsnit

Henriette Hahn-Brinckmann
1862-1934

Lørdag den 26. august kl. 15 åbner på Vejen Kunstmuseum en længe planlagt udstilling med værker af den tysk gifte danske kunstnerinde Henriette Hahn-Brinckmann (1862-1934). Hun var en nær bekendt af museets 'hovedperson', billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), som hun portrætterede i 1900, og fire år senere forevigede i et flerfarvet træsnit (se vedlagt billedmateriale). Kunstnerne fik forbindelse med hinanden i 1890'ernes Paris. Der boede Hansen Jacobsen fra 1892-1902, og hans hjem blev samlingssted for de danske symbolister som Rudolph Tegner, Jens Lund og Johannes Holbek. Henriette Hahn-Brinckmann var i den franske hovedstad for at uddanne sig, men også for at søge storbyens anonymitet: Dér fødtes hendes andet barn udenfor ægteskab. Faderen var den tyske museumsmand, den legendariske 'Gründer' af kunstindustrimuseet i Hamborg, Justus Brinckmann. Først sommeren 1902 kunne de gifte og indlede et egentlig familieliv i Hamborg.  

Pionerarbejde med farvetræsnit
Allerede i 1887 kom Henriette Hahn til Hamborg som lærer ved Gewerbe-schule für Mädchen, siden var der studieår i Dresden og Paris, og fra 1896 gav hun undervisning i sit eget atelier i Hamborg. Samme år tryktes hendes første farvetræsnit som illustrationer til Justus Brinckmanns publikation om den japanske pottemagerkunsts historie. Forfatteren var en af Europas ivrigste fortalere for den asiatiske kunsttraditions mulige gavnlige indflydelse på den vestlige kunst (det, der blev til art nouveau). Han skrev, forelæste og lavede udstillinger om emnet. Han gik endog så vidt som til eksempelvis at stille japanske redskaber til rådighed for de tyske kunstnere, der måtte have lyst til at prøve sig med den komplicerede japanske træsnitstradition. Nogle af dem, der tog imod tilbuddet var Ernst Eitner, Otto Eckmann og Peter Behrens. For at sætte Henriette Hahn Brinckmanns virke i perspektiv vises på udstillingen et udvalg af deres værker, deriblandt de to 'ikoner' indenfor tysk Jugendstil: Otto Eckmanns "Svanetæppet" (originaludkastet er venligst udlånt fra Museumsberg Flensburg) og Peter Behrens' træsnit "Kysset" (udlånes fra Museum für Kunst und Gewerbe, Hamborg).
I løbet af årene 1897-1904 skabte hun sine karakteristiske, klart europæiske træsnit i en asiatisk ånd. Motiverne hentede hun i de nære by og landsbybil-leder samt i hjemmet. I ægteskabet med Justus Brinckmann ser hun ud til at have haft andet at tænke på end kunsten (bl.a. fire børn), men efter hans død i 1915 blev hun atter aktiv - mestendels med miniatureportrætter til den tyske adel. I 1925-26 vendte hun dog stærkt tilbage med et par drevne, men til den tid noget altmodische træsnit - en klokkeblomst med edderkoppespind (trykt i højt relief og trukket op i sølv!) samt et par hjorte i morgendis.  

Aftenstemning 1904
Signeret HH
Det gådefulde HH - en lang billedtekst!
Monogrammet HH på det stemningsfulde portræt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen havde undret mig. Det professionelle træsnitsportræt var i privateje og kunne ses på gamle fotografier fra billedhuggerens hjem. Sommeren 1995 kom der uventet post fra Hamborg. Den tyske kunsthistoriker Regina Pritzl var ved at skrive speciale om Henriette Hahn-Brinckmann, og ville gerne have et fotografi af portrættet af billedhuggerens hustru (hænger til hverdag i Mindestuerne på Vejen Kunstmuseum). Det blev til en løbende korrespondance. Snart fulgte gengivelser af kunstnerens træsnit, og derimellem lyste portrættet af Hansen Jacobsen - gåden var løst!
Kunstneren var danskeren Henriette Hahn. Kunstnernavnet gik videre til ejeren, Agnete Lindegaard, der november 1997 skænkede billedet til Vejen Kunstmuseum, hvor det siden har haft plads i Mindestuerne. Efteråret 1999 fremdrog Marianne Ertberg i Kunstindustrimuseets arkiv en interessant oplysning, som kunstneren selv havde nedfældet:
Dette Billede er mit siste og blev for kort siden færdigt. Det er udført efter en Skizze, jeg gjorde efter Billedhugger Hansen Jacobsen i Paris i Aaret 1900. Det lignede vist dengang godt, men det synes mig tvivlsomt, om det nu kan gøre Krav paa Portraitlighed. Jeg ved, at han har gennemgaaet meget baade godt og ondt [hans hustru, Anna Gabrieles død i 1902] i de sidste Aar ved siden af anstrængende Arbejde. Det kan muligvis have forandret hans Udseende meget. Derfor har jeg kaldt det Aftenstemning.
22.-25. august kan den tyske kunsthistoriker, der har forfattet kataloget og sammensat udstillingen, Regina Pritzl, træffes på Vejen Kunstmuseum.

Teresa Nielsen
Museumsleder