Niels Skovgaards to lysestager formet som en skulpturel forening af tegneserieagtige, sammenkrøbne væsler og bregnesnørkler kom til Vejen Kunstmuseums samling i 2015 som gave fra Augustinus Fonden. Bemærk hvordan den ene viser tænder, mens den anden slikker sig om munden! Inv. VKV2749 og 2750. Foto: Pernille Klemp.


I 1888 afholdtes Den store Nordiske Udstilling i København. Dér viste Niels Skovgaard sammen med Dekorations-foreningen det, der blev startskuddet til den danske kunstnerkeramik rundt om på de mindre værksteder. Længe før Picasso lavede sine ekvilibristiske fiskefade model-lerede Skovgaard i helt lavt relief ”Fad med to Fisk i Relief”. Fadet tilhører Vejen Kunst-museum, inv. VKV 2626. Foto: Pernille Klemp.


Niels Skovgaards første storværk som billedhugger, ”Magnusstenen”, blev i efteråret 1898 indviet i det historiske anlæg i Skibelund Krat, få kilometer fra Vejen Kunstmuseum. Foto: Pernille Klemp.


Niels Skovgaards monumentale skildring af den knælende N.F.S. Grundtvig modellerede han til en konkurrence i 1912. Udfaldet blev opførelsen af P.V. Jensen-Klints Grundtvigskirke.
I 1925 gik Skovgaard på bestilling fra Ny Carlsbergfondet i gang med granit-udgaven, der sommeren 1932 fik sin plads i den indre gård ved Vartov i København, hvor han i en lang årrække havde været præst. Foto: Pernille Klemp.


Under Grundtvigs tilbagestrakte højre fod har Niels Skovgaard signeret skulpturen ”Grundtvig og livskilden” med sit sammen-slyngede NKS-monogram og årstallet 1931, da han var færdig med modelleringen. En familieanekdote beretter, at det irriterede kunstneren grænseløst, når børnene påpegede, at der på soklens indskriftbånd netop under foden stod ordet KILDEN – var Grundtvig mon kilden under fødderne?! Foto: Pernille Klemp.

Billedhuggeren Niels Skovgaard
– en formens mester
Vejen Kunstmuseum 5. juni 2018 - 6. januar 2019

Niels Skovgaard (1858-1938) var en nysgerrig og alsidig kunstner, der dyrkede maleri, skulptur, grafik, boghåndværk og meget andet. Derfor spænder en præsentation af hans virke materialemæssigt bredt – fra lærred og keramik over papir og træ til gips og sten.

Hans produktion er så stor og varieret, at en fyldestgørende udstilling af hans livsværk starter samtidigt på to adresser i Jylland med fokus på BILLEDHUGGEREN Niels Skovgaard på Vejen Kunstmuseum, mens hans virke som MALER belyses på Skovgaard Museet i Viborg. Fra januar 2019 samles disse to dele til én efterfølgende reduceret udstilling på Fuglsang Kunstmuseum. I fællesskab præsenteres nu den første retrospektive udstilling om Niels Skovgaard siden mindeudstillingen året efter hans død.

Skovgaard Museet 1. juni 2018 - 6. januar 2019 – ”Ud af sin brors skygge”
Vejen Kunstmuseum 5. juni 2018 - 6. januar 2019 – ”En formens mester”
Fuglsang Kunstmuseum 25. januar 2019 - maj 2019

 

BILLEDHUGGEREN Niels Skovgaard
– mød formens mester på Vejen Kunstmuseum

Niels Skovgaards virke som billedhugger startede for alvor omkring midten af 1880’erne, hvor han kastede sig over keramikken sammen med bl.a. sine søskende, kunstnerne Joakim og Susette Skovgaard, samt barndomsvennen Th. Bindesbøll. Indledningsvis ridsede Niels Skovgaard græske sagnmotiver i de keramiske fade, som værkstedets folk drejede til kunstnerne. Leret talte til hans skulpturelle evner. Medusas hoved voksede i marts 1886 frem i relief på et fad, og i januar 1888 skabte han et par på alle måder unikke lysestager i en sammensmeltning af dyre- og planteriget med væsler og bregner som grundform. I keramikken udfoldes hans dekorative formsans, og netop stagerne er interessante ved, at han bevæger sig fri af de flade fade og modellerer op i tredimensionel form.


Niels Skovgaard var fra 1885 med vennen Th. Bindesbøll levende optaget af keramikkens muligheder. Gennem arbejdet med håndværkernes drejede fade vågnede hans interesse for skulpturen. I ”Fad med Ugle” fra 1888 arbejdede han i ganske lavt relief med skildringen af uglen, månen og den dekorative indramning. Tilhører Vejen Kunstmuseum, inv. VKV 1546. Foto: Pernille Klemp.

 

I 1890’eren blev arbejdet med dekorative grav- og mindesten Skovgaards indgang til stenhuggervirket. Rundt om i Danmark kan man møde eksempler på disse stramt komponerede sten i en kombination af mesterlig form og grafik – flotte bogstaver er også en kunstnerisk opgave! Tre markante skulpturer giver, med deres elegante, strømlinede former ham en central plads i den danske kunsthistorie: Magnusstenen fra 1898 samt Havhestebrønden fra 1908/1916 og den knælende Grundtvig og livskilden fra 1912/1932. På udstillingen Magnusstenen og Havhestebrønden præsenteres i formatet 1:1.

 

I Skibelund Krat få kilometer fra Vejen indviedes i 1898 hans skulpturelle hovedværk, Magnusstenen, et uomgængeligt højdepunkt i dansk skulpturhistorie. Den er et nordisk monument over Magnus den Godes sejr over Venderne på Lyrskov Hede – en sagnhelt, som man kunne identificere sig med på det, der dengang var Danmarks grænse til Slesvig-Holsten. Allerede i foråret 1897 stod det klart for Niels Skovgaard, at han ville skabe et mindesmærke, der i sin form og udtryk mimede Magnus’ tid – slaget ved Lyrskov Hede stod i 1043. Frem for en sten fra et granitbrud, ville han arbejde med en stor lokal marksten ”og lade den beholde sin naturlige form.” Med skyldig tak til de gamle grækere – og forud for tegneseriernes tid – huggede han omkring stenen en frise med Magnus og krigerne, der stormer frem til sejr.

 

De første skitser til hans spiralsnoede mesterværk, Havhestebrønden, var i 1908 bidrag til en konkurrence om et springvand til Vesterbros Torv, Kbh. Billedhuggeren Rasmus Harboe vandt opgaven, men takket være ihærdige grundtvigianere og gode kolleger, blev Havhestebrønden i 1916 opstillet på Kultorvet i København. Stenen viste sig at være skrøbelig, og brønden kom i 1923 til sin nuværende plads i Grønnegården, den indre gård i Designmuseum Danmark.



Niels Skovgaards ”Havhesten” er med sin spiralkomposition omdrejningspunktet midt i Skibelundsalen på Vejen Kunstmuseum. Den er i gips kunstnerens tro kopi af originalen. Tilhører Vejen Kunstmuseum. Inv. VKV 1069. Foto: Pernille Klemp. Fra 1923 har Niels Skovgaards ”Havhesten” stået i Grønnegården ved det, der nu hedder Designmuseum Danmark i Kbh. Den blev skitseret i 1908, opstillet på Kultorvet i 1916, men flyttet i læ, da stenen viste sig at være skrøbelig. Foto: Pernille Klemp.

 

Mange af Niels Skovgaards opgaver udsprang af hans tilknytning til de grundtvigianske kredse. Han blev døbt af digterpræsten N.F.S. Grundtvig og bidrog ved grundlæggelsen af Københavns Valgmenighed, hvor både Niels og Joakim Skovgaard var afgørende for formgivningen og udsmykningen af Immanuelskirken. Da Grundtvigs Hus i 1906-08 blev opført i Studiestræde, blev han bedt om at modellere Grundtvig. Reliefportrættet af den gamle Grundtvig står i keramik med glasurernes farvespil. Det findes i flere udgaver og kan bl.a. ses i det gamle trapperum på Det kgl. Bibliotek – og i to keramiske udgaver, der vises på udstillingen i Vejen. Først mange år senere fik Niels Skovgaard mulighed for at modellere den knælende unge Grundtvig, som han præsenterede ved en konkurrence i 1912. I 1932 indviedes hans tre meter høje granitkolos Grundtvig og livskilden i den indre gård ved Vartov i København.

 

Sammen med sine to søskende spillede Niels Skovgaard en aktiv rolle ved etableringen af et alternativ til statens officielle udstillinger på Charlottenborg. Det blev Den Frie Udstilling, som åbnede i 1891. I 1892 leverede han de vignetter, der i en årrække smykkede sammenslutningens katalog og tegnede udstillingens plakat – en keramisk krukke med pensler omgivet af forårets anemoner, spæde bøgeblade og syngende fugle. På Den Frie udstillede han så godt som årligt til sin død i 1938. Året forinden modtog han Thorvaldsens Medalje som hæder for sit kunstneriske virke.

 

Med tak for gavmilde lån fra Designmuseum Danmark, Statens Museum for Kunst, Skovgaard Museet, KØS – museet for kunst i det offentlige rum og private udlånere bliver det muligt på udstillingen i Vejen at følge processen i Niels Skovgaards arbejde med både keramikken og skulpturerne.

 

MALEREN Niels Skovgaard
kan studeres på Skovgaard Museet i Viborg  

I barndommen fik Niels Skovgaard tegneundervisning af sin far, P.C. Skovgaard, som lærte ham at studere den danske natur. Han blev udlært håndværksmaler og gik på Kunstakademiet fra 1874-79. Som ung landskabsmaler fulgte han den naturalistiske tradition fra P.C. Skovgaard og maleren Janus la Cour.

 

Efter en rejse til Paris i 1883, hvor han lærte det franske friluftsmaleri at kende, ændrede han retning. Tilbage i København skrev han til sin bror, Joakim: ”Da jeg kom fra Paris var udstillingen [Charlottenborg] endnu åben, jeg blev da meget bekræftet i det som jeg havde lært i Paris, at det som vi mangler er luft og klarhed, netop det impressionisterne… har så meget af…” De årlige, censurerede udstillinger på Charlottenborg var stedet, hvor man kunne se, hvad der gik an hos de akademiske smagsdommere, som – i modsætning til den kunstneriske udvikling i Frankrig med impressionisterne – holdt på traditionerne og naturalismen i forlængelse af guldalderen. Niels Skovgaard havde fået øjnene op for en anden verden og fjernede sig fra den tradition, som han var vokset op i. Hans malerier blev nu stærkere i lyskontraster og farver. Han lagde vægt på at fuldføre dem i det fri – frem for kun at lave forarbejderne i det fri, som man havde gjort i guldalderen.

 

BOGEN
 - en antologi om mange sider af Niels Skovgaards virke

I forbindelse med udstillingerne udkommer en ny bog, der trykkes i 160-året for Niels Skovgaards fødsel. Som afsæt for arbejdet med hans virke ligger Aksel Rodes store, omhyggelige monografi fra 1943. Den blev udgivet af Den danske Radeerforening og har særligt fokus på kunstneren som tegner, maler og grafiker. Med relevans for udstillingen i Vejen omfatter antologien bl.a. en artikel om hans grav- og mindesten, en om hans keramik og tre artikler om Magnusstenen, Havhestebrønden og den knælende Grundtvig.

Læs mere om Niels Skovgaard her