RISEBYE + KIÆRSKOU
Maleren Elof Risebye og billedhuggeren Paul Kiærskou

Af Teresa Nielsen, museumsleder

Klik her for EFTERLYSNING af Risebye malerier

Klik her for at læse om Mosaikværkstederne i Efterårsferien


Over en lang årrække har Vejen Kunstmuseum gradvist arbejdet frem mod at vise en udstilling med værker af Elof Risebye (1892-1961) – en ”kunstnernes kunstner”, der er kendt og skattet i en snæver kreds. En af ynderne er maleren Per Kirkeby, der aktuelt har inddraget Risebyes maleri ”Ved en Vens Død” i sin installation på ARoS, Århus Kunstmuseums jubilæumsudstilling ”Happy Birthday”, hvor det kan ses frem til 6. september, og derefter kommer maleriet til udstillingen på Vejen Kunstmuseum.
I den brede offentlighed er han dog i dag så godt som ukendt trods stor berømmelse i 1930’erne og 40’erne. At han bringes frem netop på Vejen Kunstmuseum har flere årsager. Åndsmæssigt er hans værker beslægtet med Niels Hansen Jacobsens skulpturer. Begge har de taget livtag med de helt store følelser i livet – og særligt den mørke side.
Den direkte tilknytning til Vejen Kunstmuseum er den, at Risebye var Ejnar Nielsens højre hånd i arbejdet med glasmosaikken i portrummet under Stærekassen, København, og på østfacaden på museet i Vejen er indmuret et par prøvefelter til netop dét store projekt, hvor det ene fra 1935 bærer Risebyes initialer ER. Dertil har et af hans stærkeste og dystreste malerier, ”Den sjælesyge”, også kaldet Spændetrøjen (1935) været i Vejen Kunstmuseums samling siden 1960, og i 1998 lykkedes det hos en af Ejnar Nielsens efterkommere at købe et af Risebyes meget stemningsfulde malerier fra serien Bag Ruden (1938), hvor en drømmende person ser ud på en fritflyvende fugl udenfor vinduet.

Senest har museet som gave i 2007 modtaget Risebyes maleri Vievandet (1936), der konserveres op til udstillingen. Da der på Vejen Kunstmuseum er en stor grundsamling af Ejnar Nielsens værker, er det her oplagt at vise en udstilling, der perspektiverer dennes talentfulde medarbejder, og netop giver museets gæster mulighed for at opleve omfanget og kvaliteten af Risebyes eget værk.

For at forstå udviklingen i Risebyes produktion må man inddrage hans livsvigtige forhold til partneren, den talentfulde billedhugger Paul Kiærskou (1900-1933). Et udvalg af dennes værker vises også på udstillingen, og han er repræsenteret i museets samling med en rådyrskulptur, der var i begrænset produktion hos Den kgl. Porcelainsfabrik.
På et tidspunkt, hvor homoseksualitet ikke var noget man talte om, har det været sin sag at dele sorgen over tabet af sin livsledsager. Ved Kiærskous alt for tidlige død var det gennem maleriet, at Risebye fik gennemlevet de voldsomme følelser af tabet. Risebye fik skabt ikonstærke billeder af sorg, frygt og afmagt – han malede sig ind til essensen af de alment gyldige store mørke følelser, som også Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) gennemlevede i værker som Døden og Moderen fra 1892 og Skyggen fra 1897. For en tid blev Risebye indbegrebet af ”sorgens maler”, men nåede også ud på den anden side til en ny, varmere palet med stemningsfulde billeder sydfra og især fra skoven ved hans hus i Gurre – lyse, lette skildringer ofte med de spinkle, elegante rådyr i centrum.

Udstillingen bygges op ud fra en kerne, der består af en stor Risebye samling, som konsul Arne Nielsen skabte i Odense. Dertil vises værker fra privateje. De er dukket op gennem omtale på museets hjemmeside og andre henvisninger. Slutteligt suppleres med værker, der søges indlånt fra museumssamlingerne i Aabenraa, Tønder, Esbjerg, Kolding, Vejle, Århus, Viborg, Ålborg, Odense og København.
  På Kunstnernes Efterårsudstilling viste Elof Risebye i 1931 mosaikken ”Dødedans”, der tilhører Kunst-industrimuseet, hvorfra den udlånes til udstillingen.

Til udstillingen udgiver Vejen Kunstmuseum en publikation, der tegner et rigt og nuanceret billede af kunstneren, underviseren og det stærkt følende menneske Elof Risebye og billedhugger Paul Kiærskou. Bogen kommer til at omfatte: Et fyldigt udvalg af farvefotografier af Risebyes malerier, biografier for både Elof Risebye og Paul Kiærskou, en artikel om Risebyes kirkelige udsmykningsopgaver og hans arbejde med mosaik, Elof Risebyes egen artikel ”Mosaikkunsten” samt hans artikel om aftrækning af Sonnes frise på Thorvaldsens Museum.

Teresa Nielsen

Museumsinspektør

teni@vejenkom.dk

 
I 1998 erhvervede Vejen Kunstmuseum Elof Risebyes maleri ”Bag Ruden” fra 1938. Det har tilhørt maleren Ejnar Nielsen. Inv. VKV 1111.






På Vejen Kunstmuseums østfacade er indmuret et par prøvefelter til maleren Ejnar Nielsens mosaikudsmykning til portrummet under Stærkassen i København. Det ene felt er fra 1935 og signeret med hans initialer EN og ER for Elof Risebye, der havde ansvar for udførelsen af den store Stærkasse-mosaik. Inv. VKV 86.