H. C. ANDERSEN og VEJEN

Open-by-night 2005

VEJEN KUNSTMUSEUM

Fredag den 2. september kl. 19-23

Med tre forskellige indgangsvinkler kaster Vejen Kunstmuseums efterårsudstilling lys på H. C. Andersens eventyrlige verden. På de grønne vægge i Skibelundsalen hænger et udvalg af Peter Madsens originaltegninger til hans ny udkomne tolkning af eventyret ”Historien om en Moder”. I montrer rundt om i salen står de statuetter, som billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) har skabt med afsæt i udvalgte eventyr, og slutteligt er der midt i salen 24 kasser, hvor skolebørn fra lokalområdet klassevis har tolket hver sit eventyr.

PETER MADSEN ”Historien om en Moder”
Forsommeren 2004, under forberedelserne til sidste års open-by-night med temaet Valhalla, fortalte Peter Madsen om det igangværende arbejde med bogen ”Historien om en Moder”. Den gang var der trykstart i Belgien, hvorfra bogen distribueredes til det fransk-sprogede marked. Straks opstod tanken om at gøre disse originaltegninger til det kunstneriske omdrejningspunkt i en udstilling over temaet H. C. Andersen, for på Vejen Kunstmuseum ville de gå i flot dialog med Niels Hansen Jacobsens skulpturelle tolkning fra 1892 af samme motiv. I mellemtiden er bogen også kommet på dansk, og man vil med den i hånden kunne gå rundt i udstillingen og se, hvilke overvejelser, der ligger mellem de udvalgte store, færdige værker. De suppleres på udstillingen af et righoldigt skitsemateriale/storyboards.

H. C. Andersens ”Historien om en moder” udkom for første gang i julen 1847 i en engelsk tekstsamling. Året efter blev den trykt på dansk. 139 år kom der til at gå før Peter Madsen i 1986 for første omgang lavede udkast til et album om det stærke eventyr. Endnu et tilløb blev gjort i 1997, men først i 2001 går han i gang med et storyboard, der ligger helt tæt på det endelige. Næste trin bliver filmatiseringen, der laves i samarbejde med Danmarks Radio. Fra H. C. Andersens eventyr på 5 1/2 side er det vokset til et billedrigt univers på 64 sider, så der er godt stof til filmen.

Oplagt har det været også at fastlægge en dato for et arrangement. På Vejen Kunstmuseum fortæller Peter Madsen torsdag den 10. november om sit arbejde med dette stærke eventyr for voksne om sorg, kamp, tab og erkendelse. Der vil også blive tid til at svare på relevante spørgsmål fra de fremmødte. I Billedskoleregi vil foredraget blive forbundet med en eftermiddagsworkshop med Peter Madsen. 

Peter Madsen (født 1958) kender næsten alle – om ikke af navn, så gennem den karakteristiske streg i hans tegneserie, VALHALLA, hvoraf dele også er kommet som tegnefilm. Arbejdet med se-rien startede i 1977, og det første album, ”Ulven er løs”, udkom to år senere – arbejdet er fortsat til 12. bind, der kom i 2001. Bind 13, ”Balladen om Balder” er på trapperne, og arbejdet er planlagt til at fortsætte frem til Ragnarok – et helt definitivt punktum.

Lidt i samme ånd som hans illustrationer til H. C. Andersen ligger Peter Madsens arbejde med to kristne fortællinger: I 1995 tryktes ”Menneskesønnen” med evangeliernes historier og i 1999 ud-kom den gammeltestamentlige beretning ”Historien om Job”. Af særlig interesse i Vejen-troldens opland er småbørnsbogen, ”Troldehistorier” fra 1989 med hans billeder til Henning Kures tekst og Rune T. Kiddes rim. På det seneste har Peter Madsen også stået for omslagsillustrationerne til Lene Kaaberbølls Skammerserie. 

NIELS HANSEN JACOBSEN og H. C. Andersen

Spændende var det, at det emne Peter Madsen har taget fat på, har Hansen Jacobsen også bearbej-det, helt tilbage i 1892, da han var bosat i Paris. Det fortælles, at H. C. Andersen i arbejdet med eventyret kan have været påvirket af samtaler med vennerne Eduard og Henriette Collin, der i 1843 mistede deres datter Mimi. På samme måde kan vi med historiens bagklogskab gætte på, at eventyret måske har haft særlige toner for billedhugger Hansen Jacobsen, der ingen børn fik, hverken i første eller andet ægteskab. Skulpturen ”Døden og Moderen” blev hans symbolistiske gennembrud på den franske kunstscene, hvor han fra da af ucensureret årligt havde lov til at udstille mindst et værk. Han har valgt at modellere det skæbnesvangre øjeblik, da døden henter barnet. Dermed gør han det, som han er allerbedst til: Han giver form til det uhåndgribelige. I Peter Madsens tegninger kan vi følge forløbet helt frem til dialogen i Dødens Have.

Hansen Jacobsen har også haft fat i andre af H. C. Andersens eventyr. Fra ”Den Lille Havfrue” har han både gengivet hovedpersonen, som står i gips i Skulptursalen samt havheksen, som det for et par år siden er lykkedes at erhverve. ”Havhexen” er en blystatuette så tung og massiv, at det kræver en stærk person at få den på plads i montren! Der ud over er der i den keramiske studie-samling nogle havfruefigurer. Også skulpturerne ”Dryaden” og ”Skyggen” kan formodes at knytte an til H. C. Andersens eventyr, selv om billedhuggeren ikke direkte har givet udtryk for det. Han har lagt vægt på skyggen som et billede på forgængeligheden, men det er næsten utænkeligt, at han ikke også undervejs har set den i forhold til H. C. Andersens sære, dramatiske beretning om skyg-gen, der tager magten fra sin herre. I eventyret ”Dryaden” beskriver H. C. Andersen stemningen i Paris i tiden omkring verdensudstillingen 1867. Mon ikke Hansen Jacobsen år 1900 har genlæst eventyret da han selv deltog på den mægtige Verdensudstillingen i selv samme by? Ved præsenta-tionen af ”Dryaden” har han dog valgt at gengive Georg Bachmanns digt af samme navn frem for at knytte an til eventyret af samme titel. I det fortæller H. C. Andersen om dryaden/træånden i det lille kastanjetræ, der en enkelt nat får lov til at suse rundt og opleve Paris’ fortræffeligheder. Hun ser og formidler det mægtige cirkus, der er sat i værk for tilrejsende fra hele verdenen.

Til udstillingen udarbejdes et lille kompendium om de af Hansen Jacobsens værker, der knytter an til H. C. Andersens eventyr – på sigt vil den også være at finde på museets hjemmeside.

SKOLEBØRN
Også i år har Vejen Kunstmuseum sendt en opfordring til alle kommunens skoleklasser om bidrage til belysning af årets tema – denne gang vores alles H. C. Andersen. Da der skal koordinere mange forskellige bidrag til præsentation i den ottekantede Skibelundsal, er der i år lavet et forsøg i sam-me ånd som museets julekalender (24 kasser der gradvist åbnes op til jul). Takket være museets dygtige militærnægter, Kasper Kidholm, er der fremstillet 24 kasser i formatet 60 x 60 cm. De er 40 cm dybe og har en fast bagplade.

VÆLG ET EVENTYR.
Efter princippet først til mølle, har 24 klasser valgt et eventyr som overord-net tema for deres kasse. I efterårsferien vil det være oplagt at lave en konkurrence, hvor museets gæster skal gætte, hvilket eventyr klasserne har belyst i deres kasser. Så får vi se, hvor godt even-tyrerne er beskrevet, og ikke mindst … hvor mange af dem, som folk kender! Som en lille hånds-rækning kan man få en liste over de eventyr, som man støder på i udstillingen.

EN UDFORDRING.
Som alle i 2001 blev vildt overrasket over de mange underfundige bidrag over temaet ”I havets klare vand”, vil vi med kassen som dikteret afsæt se, hvor opfindsomt både lærer og elever går til opgaven. Med en lodretstående kasse til hver deltagende klasse er de frit stillet med hensyn til dens opfyldning.

Her og nu er følgende eventyr ’tilmeldt’: Nattergalen. Den lille pige med svovlstikkerne. Svine-drengen. Prinsessen på ærten. Loppen og professoren. Snemanden. Det utroligste. Kejserens nye klæder. Klods Hans. Den standhaftige tinsoldat. Tommelise. Den grimme ælling. Lille Idas blomster. Snedronningen. Den lille havfrue. Fyrtøjet. De vilde svaner. Det er ganske vist. Hvad fatter gør er altid det rigtige. Tommelise. Store Claus og Lille Claus. Historien om en moder. Ole Lukøje.

 Alle tre dele af H. C. Andersen udstillingen kan ses til og med søndag den 13. november 2005

DEN STORE AFTEN – Open-by-night
Fra fredag den 2. september kan man se H. C. Andersen udstillingen på museet. Den aften er der åbent fra kl. 19 til 23. Takket være et godt hold frivillige hjælpere vil der på Museumspladsen være masser af aktiviteter i gang. Ud over tørst og sult, der kan stilles i serveringsteltet, kan man i H. C. Andersens ånd lave papirklip, folde papirsbåde, der søsættes i Troldespringvandet eller man kan være heldig at få lov til at støbe en tinsoldat!

På pladsen kan man også gå på opdagelse i forskellige boder, hvor bl.a. Vejen Billedskole, Turistforenningen og Vejen Havekreds tager imod.

Arter vejret sig vil der også blive gjort forsøg med, hvor mange madrasser, men kan stable under prinsessen uden at sengen styrter!

KOM OG VÆR MED!

 Med venlig hilsen

Teresa Nielsen, museumsinspektør

teresan@vejenkommune.dk