MØDESTED kl. 13: P-plads på Torvet, Østergade 3, 6670 Holsted

Stort set uden at krydse sit spor inviterer Buketbanden for tredje gang på travetur i Holsted. I april 2019 var vi på besøg i kirken, på kirkegården og rundt i skoleplantagen. I maj 2021 gik vi tur mod vest i engene langs Holsted Å. Søndag den 20. august mødes vi på Torvet i det gamle Holsted til en 3,5 km lang travetur på fortov og grusstier. Medbring egen kaffe/te og forsyninger. Vi holder kaffepause undervejs på turen.

På Torvet i Holsted findes legepladsen tæt på Holsted Å med en rutsjebane udformet som en odder. Her står også Robert Lund-Jensens skulptur ”Rebekka” fra 1981 til glæde for forbipasserende.

Få hundrede meter øst for Torvet passerer vi en af Vejen Kommunes relativt få fredede bygninger. Ting- og Arresthuset er bygget i 1845. Som de tilsvarende statslige byggerier i Odense og Viborg er bygningen tegnet af arkitekten N.S. Nebelong (1807-1871). Han fik opgaven i Holsted, da han var ved at være færdig med en restaurering af Ribe Domkirke og netop havde tegnet rådhuset i Skive. Det gamle Kolding Gymnasium tegnede han samtidig med, at Ting- og Arresthuset blev opført. At få sådan en institution til Holsted gav byen en særlig værdighed, der også kom til at præge niveauet på byggeriet i det gamle Holsted – noget helt andet end Holsted Stationsby, der gradvist voksede frem fra togbanen mellem Lunderskov og Esbjerg blev åbnet i efteråret 1874.

Ting- og Arresthuset var rammen om herredsfogedens virke. Her kunne der være op til 12 personer i arresten. Herredsfogeden var frem til 1919 både politimester og dommer. Sammen med tingmændene blev dommene fastlagt. Ting- og Arresthuset var i brug frem til 1939. Det blev ombygget i 1862 og restaureret i 1916. Senest er det omdannet til en filial af Hotel Postgården, hvis ejere, Suzette og Bjarne Lastein byder, velkommen, så vi kan se huset indefra.

Vi fortsætter ad den lille sti langs Holsted Å til møllen, der blev bygget i 1866 af Johannes Jørgensen. Han var dygtig. Den driftige herre udvidede snart med købmandshandel og tømmerhandel – alt hvad man kunne få brug for, når man alligevel skulle til møllen. Hans søn etablerede i 1902 Danmarks første private elværk drevet på vandkraft. Det var i funktion frem til 1951.

I 2015 blev den gamle møllesø nedlagt, et stemmeværk fjernet. Med store gravemaskiner blev Holsted Å ført tilbage til sit gamle løb i en form, hvor der kunne blive fri passage for fisk såsom den truede Snæbel.

På testturen kunne Buketbanden lidt længere mod vest konstatere, at der ved brinken af Holsted Å var store mængder af fiskeyngel, der puttede sig bag de sten, der nyligt er lagt langs åens bred. Umiddelbart ser det ud til, at genopretningsprojektet har givet et godt udbytte!

Fra møllen går turen forbi en af byens flotteste bygninger, den forhenværende Teknisk Skole fra 1922. Den er et hovedværk i arkitekt Henrik Johansens (1878-1948) virke. Han var født i Gjerndrup, blev uddannet murer og gradvist også arkitekt takket være Bedre Byggeskiks undervisningsprogrammer. Mens han deltog i Tegnehjælpens Bygmesterkursus, projekterede han Teknisk Skole.

Det var Johansens kongstanke, at bygningen udefra skulle afspejle den faglige dygtighed, som kunne læres indenfor. De mange fine murede detaljer og dekorative elementer repræsenterer det gode håndværk og tidens interesse for den gamle jyske barokarkitektur. Over indgangsdøren har han i jern sat et mærke af symmetrisk sammenflettede passere. Det er en ”hilsen” til Bedre Byggeskiks arkitekter, der inden foreningens etablering udgav serien af hæfter fra foreningen ”Maalerne”. I 1910’erne og 20’erne kunne man her se de unge arkitektspirers tegninger efter opmålinger af forbilledlige, ældre danske huse. I et af hæfterne findes opmålinger af billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem – et ikke længere eksisterende hovedværk af bygmester Peder Holden Hansen – samt aftægtsboligen, ”Hytten”, der endnu står i nordenden af Vejen.

Inden vi når kirken, passerer vi et andet af Holsteds allerflotteste hus, det gamle Dommerkontor, Vestergade 6, atter et statsligt byggeri fra en tid, da alt blev opført i de bedst tænkelige materialer. Holsted Kirke, som blev bygget i 1885, er lavet af mursten og granit, i høj grad genbrug fra den gamle kirke, der lå længere mod vest, hvor kirkegården ligger i dag. Kirken blev restaureret i 1950. Ved den lejlighed blev der i koret indsat tre glasmosaikker efter forlæg af maleren Kræsten Iversen, hvis far, bygmester N.L. Pedersen, i sin tid havde stået for opførelsen af kirken. Iversen blev i 1930 professor på Kunstakademiet i København og var fra 1949–52 tilmed dets direktør.

Det fortælles, at kirken skulle have været bygget ved Bavnehøj. Men hver nat blev dagens arbejde revet ned – en trold var på spil. Den blev kaldt Bjøvlundtrolden og hørte til ude på heden vest for Holsted. Efter gode råd fandt man det rette sted og slap for Troldens forbandelse. Den fik dog, i et i lavt hugget granitrelief, en flot plads i den nye kirke indmuret på nordsiden af kirkeskibet. I 1950 blev relieffet sat på vestsiden af kirketårnet, hvor vi højt oppe ser en menneskelignende figur med store, potelignende hænder.

På denne Bukettur er det trolderelieffet vi kommer for at se, inden vi går ud ad stien langs Holsted Å, hvor vi finder et godt sted at nyde kaffen. Derefter begiver vi os tilbage til Torvet.

Det er højsommer, og det afspejler august-buketten med en farve- og artsrigdom. I den er der samlet Syrenpileurt, Dunet Steffensurt, Kattehale, Kåltidsel, Tusindstråle, Alm. Mjødurt, Låden Dueurt, Natlys/Klokken Otte Blomst Alm. Gedeblad, Alm. Røn, Lugtløs Camille, Baldrian, Kærtidsel, Galtetand, Alm. Svinemælk, Skræppe, Engbrandbæger, Gråbynke, Læge Kulsukker, Gærdesnerle og Guldnælde. Der er velduftende Mjødurt og Gedeblad, som går igen på Jette Löwén Dalls dekoration af månedens vase. Violette toner er der i den ranke Kattehale og Kærtidslens toppe. Gul er der fra bl.a. Tusindstrålen og den særlig intense lyse gule fra Natlys-planten – også kaldet klokken-otte-blomst.

I Kristeligt Dagblad har Mette Østergaard skrevet en passioneret artikel om den fascinerende plante: ”Den blomstrer om natten og springer således ud om aftenen, så den er klar, når mørket sænker sig. Det folkelige navn er kendt fra begyndelsen af 1940'erne, hvor ingen ure blev stillet til sommertid, og blomsten burde rettelig have navneforandring til klokken-ni-blomsten… Umiddelbart lyder det jo skrupskørt at blomstre om natten, hvem har glæde af det? Det har blomsten. Den har satset alt på at blive bestøvet af nattens insekter. Natlysblomsterne er store, de er duftende, og den gule farve lyser op i sommernatten, så insekterne lokkes til. Det gælder for eksempel natsværmere, der meget passende er udstyret med en meget lang sugesnabel, så de kan nå honninggemmerne, der befinder sig dybt nede i blomsten. Det hele er så viseligt indrettet. Nattens sværmere finder honning i natlysene og bringer samtidig blomsterstøv fra den ene blomst til den næste.”

Keramiker Jette Löwén Dall har overgået sig selv! August-vasen er rigt smykket med et motiv, der i den grad passer til månedens buket. Uden at kende dekorationen kom der to fine Caprifolie-/Gedebladsranker i buketten! Den runde vase har hun i relief dekoreret med netop denne plante – et par blomster, og mellem dem flyver en bi. Jette Löwén Dall har besluttet sig for, at hun måned for måned i 2023 vil levere en ny og anderledes vase til hver Bukettur – et benspænd til sig selv om at prøve andre former af, end hun plejer at arbejde med. Måske et slags frikvarter, hvor alt er muligt?

MØDESTED kl. 13: Forsamlingshuset, Ramsherred 21, Brændstrup, 6630 Rødding

Så er det for alvor blevet sommer og juli-buketten bugner af farver og diversitet. Buketbanden, der forbereder månedens offentlige tur med en testtur, har vist aldrig før samlet en så alsidig og righoldig buket. Og det trods lang tids tørke! Til gengæld fik gruppen en gevaldig byge på testturen og har vist heller aldrig nogensinde før været så våde i embedes medfør!

Jakob Holst var guide på testturen og fortalte – som vi har hørt det tidligere på fx turene i Øster Lindet og Andst – om et Brændstrup for 50-60 år siden med to bagere, smed, købmand, skrædder, kro og mange andre forretninger og håndværk. Byen har ligget strategisk godt på strækningen nord-syd mellem Rødding og Gram. Går vi længere tilbage til hestetransportens tid har kroer og købmænd betydet det samme som dagens tankstationer, men af hensyn til dyrenes behov har kroer og købmænd ligget tættere og haft et sikkert kundegrundlag.

Få meter fra forsamlingshuset kom en af turens helt store overraskelser, da Jakob Holst slog ud med armen, pegede til venstre og sagde: ”Bag det hus har vi Brændstrup flyveplads.” Vi spidsede ører og havde svært ved at forestille os, hvad det gik ud på. Landing var en engangsforeteelse. En pilot i et jægerfly fra Skrydstrup var en gang kommet i vanskeligheder, sprang ud med faldskærm, og flyet landede på en mark et godt stykke væk og kurrede videre frem til det roligt gled ind i haven vi stod ved. Beboeren sad med ryggen til og skrællede kartofler, hørte en rutschende lyd og må have fået sig noget af en overraskelse, da han vendte sig om og så flysnuden i haven!

Vi går sydpå ad Gammelvej, der gradvist bliver en grusvej, men oprindelig har været hovedvejen mellem Gram og Rødding. Vi krydser en bæk, der er flankeret af rækværk, der typisk for Sønderjylland er malet op med Dannebrogs rød-hvide toner. Vi krydser landevejen og når ad en markvej til en del af den gamle bane, Æ’Kleinbahn. Stien er resterne af den for længst nedlagte smalsporede togbane, som tyskerne i 1899 åbnede på strækningen mellem Vojens over Gram til Rødding. Herfra ville vi kunne gå hele vejen ind til Rødding, men nøjes med at gå op til den første tværvej.
Vi gør holdt ved Jørgen Holsts kunstsmedje, hvor vi drikker kaffe i haven og hører om hans sted med et naturprojekt mod syd ned mod engene og vådområderne omkring åen. Efter kaffepausen er der mulighed for at trave nordpå ad Kleinbahn’ens spor inden vi går tilbage til parkeringen ved Forsamlingshuset.

Juli-buketten består af Hvid Snerre, Gedeblad, Gederams, Muse-Vikke, Klatrende Lærkespore, Kugle Museurt, Haremad, Dagpragtstjerne, Hvis Okseøje, Hundegræs, Skovkogleaks, Rødkløver, Blåhat, Mjødurt, Baldrian, Perikon, Fredløs, Draphavre, Pengeurt, Sankthansurt, Skvalderkål, Kamille, Stinkende Storkenæb, Vortemælk, Hyld og Avnbøg.

Har du nogensinde kigget efter på undersiden af Avnbøgens grene her i forsommeren? Der er de fineste ”blomster” som viser sig at være frøstande – lysende gulgrønne under bladene.

Velduftende er Gedeblad/Caprifoliens blomster særligt når det bliver aften. Hvorfor? En forklaring er, at planten tiltrækker nataktive insekter, som den lokker til med duften og de hvide blomster, der lyser op i mørket. Lige nu er indledningen på højsæsonen for Gederams – denne lysende høje blomsterstand, der er et forbilledligt eksempel på tvekønnede blomster. Den historie overlader vi til botaniker Mogens Kjær Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforenings Vejen afdeling at fortælle, når vi søndag den 16. juli står et sted ude langs Æ’Kleinbahn.

Keramiker Jette Löwén Dall, der har sat sig for at lave en ny vase til hver måned i 2023, har modelleret juli-vasen i en blanding af bløde, organiske knopper og kantede, takkede former, der minder lidt om Niels Hansen Jacobsens store skulptur Militarismen. Den står i Nørregade i Vejen i aksen op til Vejen Kunstmuseum. Krukken har fået en grønlig glasur, der kan lede tankerne hen på irret bronze... Det er tydeligt, at Jette Löwén Dall har kigget godt på billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsens værker. Dejligt at han fortsat kan inspirere andre til værker, der minder om hans – og alligevel er noget helt andet.

MØDESTED kl. 13: Kærvej 19, 6600 Vejen

Vi mødes på Kærvej 19 og går derfra ad markveje en tur på 3-4 kilometer ind i Vejen Mose. Forhåbentlig er vi lige så heldige med vejret, som Buketbanden var på testturen.

Vejen Mose er et kludetæppe af små parceller. Nogle har været brugt til græsning og høslæt, mens andre har givet ejeren en tørveforsyning til husbehov. Vi passerer arealer med fin, mørk spagnum, som enhver haveejer med surbundsbede kunne drømme om at tage med hjem … men det er næppe en bæredygtige løsning.

Dele af mosen, der over årene jævnligt har været ryddet, er ved at springe i skov, særligt med en del små asp og birketræer – som pionerplanter er de hårdføre og gode til at sende masser af frø afsted og sikre nye vækster. Det samme gælder for lyngen, som der også er en del af i mosen. Men, vi må konstatere, at den i mosen har en alvorlig konkurrent i form af græsarten Blåtop. Med på testturen var biolog Birgitte Vollmer, der fortæller, at Blåtop lystigt marcherer frem og påvirker jordbunden, hvor den vokser. Surhedsgraden passer ikke Lyngen, der må fortrække. Samme kamp så vi på Buketturen i januar på skovbakkestrækninger i Åtte Bjerge.

Skulle der være snapse-aficionado’er blandt deltagerne på Buketturen, passerer vi arealer, hvor Porsen står meget tæt – nærmest i monokultur. Det er netop på kanten af tørvemoser, at Porsen befinder sig allerbedst. Bladene plukkes her hen over sommeren og kan enten bruges friske eller tørres til brug i vinterens varmende drikke.

Fra morgenstundens dis kom der på testturen høj sol og god varme. Ud over mosen hang et stort kor af lystige lærker, der sang på livet løs. Det håber vi, at de også gør søndag den 18. juni, når vi går turen med alle, der har lyst til at gå ud i det blå med lidt fortællinger undervejs. Længere fremme, hvor der var lidt mere småskov hørtes gøgene.

Vi kan dog ikke love, at en større flok kan være så heldige, som vi var, da vi fik øje på et par fiskehejrer, der trissede omkring. Det flotte syn var kortvarigt. Da de fik øje på os, fløj de op med en trompeteren i vrede over at blive forstyrret.

Få hundrede meter længere henne dukkede synet op af en flok dyr i det høje græs. Der var en, der var to, der var tre … og da de satte i bevægelse, viste det sig at være en flok på 10-15 krondyr. Med et glimt i øjet kan det vel kaldes Vejen-Mose-Safari! Som prikken over i’et cirklede tre fiskehejrer hen over os, mens vi fik kaffe.

Endelig er der for alvor kommet farve på månedens buket takket være den blåviolette Kulsukker og den hidsigt gule Vinterkarse. Kigger man godt efter, giver Trevlekronen et pink farvepift og Syre giver en mørk rød tone mellem alt det friske grønne. Hvidt er der fra Tjørnen, Vild Kørvel og Lugtløs Kamille. Netop nu står Tjørnen allerflottest i læhegnene landet over sammen med Hylden, der er ved at springe ud.

Juni-buketten består af Hvidtjørn, Bævreasp, Porse, Smalbladet Mangeløv, Vild Kørvel, Lugtløs Kamille, Kulsukker, Trevlekrone, Kløftet Storkenæb, Krybende Baldrian, Almindelig Vinterkarse, Almindelig Syre, Hyrdetaske, Lysesiv, Hundgræs, Star, Draphavre og Blød Hejre.

At netop Porsen kunne komme i buketten, skyldes at vi går gennem tørvemose. Her så vi også en del Smalbladet Kæruld, som desværre ikke kom med i buketten. Den er ellers særlig karakteristisk for netop sure moser. Lysesiv kom med i buketten og findes netop på disse arealer, da moselodderne meget af året står sumpede hen med masser af vand… noget af en modsætning til denne tørre tid!

Også her i juni 2023 har keramiker Jette Löwén Dall leveret månedens vase. Hun har modelleret den med masser af slyngede former, der kendetegner kunsten i tiden omkring 1900. Slyngningerne fungerer som rutsjebaner for glasuren, der løber ned over krukken og har samlet sig i søer ved dens bund. Som på maj-krukken gemmer der sig i modelleringen en spiralsnoet bregnesnørkel. Lag på lag har hun påført blå og violette glasurer på en måde som i tiden omkring år 1900 – særligt i Paris, hvor ”vores” billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsen blev oplært i arbejdet med stentøjet – den højtbrændte keramik. Gad vide om netop hans keramik var med til for mange år siden at sende Jette Löwén Dall mod Designskolen i Kolding for at uddanne sig som keramiker?

MØDESTED kl. 13: P-pladsen ved Museum Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup

Vel mødt – og dette er ikke en reprise! Selv om Buketturen for nogle måneder siden gik fra Sønderskov til Kongeåen, er størsteparten af denne tur en ganske anden. Buketturen her i maj er ca. fem kilometer.

Vi starter ved den sydlige P-plads ved Sønderskov Museum og bevæger os gennem skoven – hvor vi bl.a. kan se Bingelurt og Skovsyre – over Kongåevejen, gennem en plantage og ned til Kongeåen. Godt, solidt fodtøj anbefales, da vi går i sporene efter nogle af skovens store køretøjer. Vi gør holdt ved Kongeåen og resterne af et gammelt stemmeværk. Her nyder vi vores individuelt medbragte proviant – husk kaffe/te og siddepude. Her er ingen anlagte bænke!

Nu er det for alvor blevet forår. Træerne er alle ved at have små sartgrønne blade – og de vilde planter spirer frem. Ud over, at vi hørte Lærken og Gøgen, så humlebier, skarnbasser og Citronsommerfugl samt den hvide Aurora – var vi heldige at finde et stykke sandet mager jord med et væld af fine urter: Springkarse, Gåsemad, Almindelig Vinterkarse og Flipkrave. Under en Hyldebusk var Løgkarsen ved at vokse sig stærk – et yndet krydderi i det nye nordiske køkken, men pas på. Ikke for meget, siger Naturstyrelsen, da den indeholder bitte mængder Blåsyre.

Både den allestedsnærværende Rød Tvetand og Korsknap så vi mange af. Sjovt, hvordan de mest almindelige vilde blomster nogle gange er de sidste, man får sat navn på – Bellis var der også mange af. Den hårdføre lille plante er en af de få, som vi med sikkerhed ser på turene gennem alle årets måneder!

Undervejs lagde vi mærke til, at en del af de små, nye planter havde iøjefaldende røde blade. Der var teorier fremme om, at måske var farven en del af planernes værn mod den nattefrost, der endnu er på spil… Også hen i sommermånederne har vi set, at nogle planter får rødlige blade, men da skyldes det ofte tørke.

På test-turen gjorde Buketbanden frokostholdt ved Kongeåen. Mens nogle fik tændt op i Kelly-Kettles til kaffe og te, gik Ingeborg Schønberg i gang med at samle månedens buket. Nu da det for alvor er blevet forår, er det karakteristiske element de mange friske grønne blade. På turen passeredes ingen af tidens typiske blomstrende træer og buske, men enkelte blomster har fået plads i buketten, og alle er de hvide: Løgkarse, Storkonval, Stor Fladstjerne, Døvnælde, Almindelig Vinterkarse (let gullig i blomsterne) og lidt Skovsyre fik plads ved krukkens munding. De mange grønne bidrag er: Gyvel, Stikkelsbær, Ahorn, Bøg, Birk, Glansbladet Hæg, Alm. Hæg, Hyld, Elm, Hindbær, og Bingelurt.

Også her i maj 2023 har keramiker Jette Löwén Dall leveret månedens vase. Den er modelleret, og hun har tydeligt givet sig selv helt nye benspænd. Krukkens formsprog er over i de slyngede former, der kendetegner kunsten i tiden omkring 1900. Dengang var valmuer, bregner og andre slyngede vækster skattede som forbilleder – og mon der gemmer sig et par spiralsnoede bregnesnørkler i krukkens modellering??? Lag på lag og felt for felt har hun påført forskellige glasurer på en måde, der også minder og keramikken fra tiden omkring år 1900 – særligt i Paris, hvor ”vores” billedhugger-keramiker Niels Hansen Jacobsen blev oplært i arbejdet med stentøjet - den højtbrændte keramik. Gad vide om netop hans keramik var med til for mange år siden at sende Jette Löwén Dall mod Designskolen i Kolding for at uddanne sig som keramiker?