August-buketten har højsommerens farve- og artsrigdom: Syrenpileurt, Dunet Steffensurt, Kattehale, Kåltidsel, Tusindstråle, Alm. Mjødurt, Låden Dueurt, Natlys/Klokken Otte Blomst Alm. Gedeblad, Alm. Røn, Lugtløs Camille, Baldrian, Kærtidsel, Galtetand, Alm. Svinemælk, Skræppe, Engbrandbæger, Gråbynke, Læge Kulsukker, Gærdesnerle og Guldnælde. Vasen smykket med Caprifolie/Gedeblad og bi er modelleret af Jette Löwén Dall.
64. BUKETTUR
Holsted nord – dommerbyen og åen
TID: Søndag den 20. august 2023
Kl. 13.00 til 16.00
MØDESTED kl. 13: P-plads på Torvet, Østergade 3, 6670 Holsted
Stort set uden at krydse sit spor inviterer Buketbanden for tredje gang på travetur i Holsted. I april 2019 var vi på besøg i kirken, på kirkegården og rundt i skoleplantagen. I maj 2021 gik vi tur mod vest i engene langs Holsted Å. Søndag den 20. august mødes vi på Torvet i det gamle Holsted til en 3,5 km lang travetur på fortov og grusstier. Medbring egen kaffe/te og forsyninger. Vi holder kaffepause undervejs på turen.
På Torvet i Holsted findes legepladsen tæt på Holsted Å med en rutsjebane udformet som en odder. Her står også Robert Lund-Jensens skulptur ”Rebekka” fra 1981 til glæde for forbipasserende.


TING & ARRESTHUS
Få hundrede meter øst for Torvet passerer vi en af Vejen Kommunes relativt få fredede bygninger. Ting- og Arresthuset er bygget i 1845. Som de tilsvarende statslige byggerier i Odense og Viborg er bygningen tegnet af arkitekten N.S. Nebelong (1807-1871). Han fik opgaven i Holsted, da han var ved at være færdig med en restaurering af Ribe Domkirke og netop havde tegnet rådhuset i Skive. Det gamle Kolding Gymnasium tegnede han samtidig med, at Ting- og Arresthuset blev opført. At få sådan en institution til Holsted gav byen en særlig værdighed, der også kom til at præge niveauet på byggeriet i det gamle Holsted – noget helt andet end Holsted Stationsby, der gradvist voksede frem fra togbanen mellem Lunderskov og Esbjerg blev åbnet i efteråret 1874.
Ting- og Arresthuset var rammen om herredsfogedens virke. Her kunne der være op til 12 personer i arresten. Herredsfogeden var frem til 1919 både politimester og dommer. Sammen med tingmændene blev dommene fastlagt. Ting- og Arresthuset var i brug frem til 1939. Det blev ombygget i 1862 og restaureret i 1916. Senest er det omdannet til en filial af Hotel Postgården, hvis ejere, Suzette og Bjarne Lastein byder, velkommen, så vi kan se huset indefra.
HOLSTED MØLLEVi fortsætter ad den lille sti langs Holsted Å til møllen, der blev bygget i 1866 af Johannes Jørgensen. Han var dygtig. Den driftige herre udvidede snart med købmandshandel og tømmerhandel – alt hvad man kunne få brug for, når man alligevel skulle til møllen. Hans søn etablerede i 1902 Danmarks første private elværk drevet på vandkraft. Det var i funktion frem til 1951.
I 2015 blev den gamle møllesø nedlagt, et stemmeværk fjernet. Med store gravemaskiner blev Holsted Å ført tilbage til sit gamle løb i en form, hvor der kunne blive fri passage for fisk såsom den truede Snæbel.
På testturen kunne Buketbanden lidt længere mod vest konstatere, at der ved brinken af Holsted Å var store mængder af fiskeyngel, der puttede sig bag de sten, der nyligt er lagt langs åens bred. Umiddelbart ser det ud til, at genopretningsprojektet har givet et godt udbytte!

TEKNISK SKOLE
Fra møllen går turen forbi en af byens flotteste bygninger, den forhenværende Teknisk Skole fra 1922. Den er et hovedværk i arkitekt Henrik Johansens (1878-1948) virke. Han var født i Gjerndrup, blev uddannet murer og gradvist også arkitekt takket være Bedre Byggeskiks undervisningsprogrammer. Mens han deltog i Tegnehjælpens Bygmesterkursus, projekterede han Teknisk Skole.
Det var Johansens kongstanke, at bygningen udefra skulle afspejle den faglige dygtighed, som kunne læres indenfor. De mange fine murede detaljer og dekorative elementer repræsenterer det gode håndværk og tidens interesse for den gamle jyske barokarkitektur. Over indgangsdøren har han i jern sat et mærke af symmetrisk sammenflettede passere. Det er en ”hilsen” til Bedre Byggeskiks arkitekter, der inden foreningens etablering udgav serien af hæfter fra foreningen ”Maalerne”. I 1910’erne og 20’erne kunne man her se de unge arkitektspirers tegninger efter opmålinger af forbilledlige, ældre danske huse. I et af hæfterne findes opmålinger af billedhugger Niels Hansen Jacobsens barndomshjem – et ikke længere eksisterende hovedværk af bygmester Peder Holden Hansen – samt aftægtsboligen, ”Hytten”, der endnu står i nordenden af Vejen.
KIRKENInden vi når kirken, passerer vi et andet af Holsteds allerflotteste hus, det gamle Dommerkontor, Vestergade 6, atter et statsligt byggeri fra en tid, da alt blev opført i de bedst tænkelige materialer. Holsted Kirke, som blev bygget i 1885, er lavet af mursten og granit, i høj grad genbrug fra den gamle kirke, der lå længere mod vest, hvor kirkegården ligger i dag. Kirken blev restaureret i 1950. Ved den lejlighed blev der i koret indsat tre glasmosaikker efter forlæg af maleren Kræsten Iversen, hvis far, bygmester N.L. Pedersen, i sin tid havde stået for opførelsen af kirken. Iversen blev i 1930 professor på Kunstakademiet i København og var fra 1949–52 tilmed dets direktør.




BJØVLUNDTROLDEN
Det fortælles, at kirken skulle have været bygget ved Bavnehøj. Men hver nat blev dagens arbejde revet ned – en trold var på spil. Den blev kaldt Bjøvlundtrolden og hørte til ude på heden vest for Holsted. Efter gode råd fandt man det rette sted og slap for Troldens forbandelse. Den fik dog, i et i lavt hugget granitrelief, en flot plads i den nye kirke indmuret på nordsiden af kirkeskibet. I 1950 blev relieffet sat på vestsiden af kirketårnet, hvor vi højt oppe ser en menneskelignende figur med store, potelignende hænder.
På denne Bukettur er det trolderelieffet vi kommer for at se, inden vi går ud ad stien langs Holsted Å, hvor vi finder et godt sted at nyde kaffen. Derefter begiver vi os tilbage til Torvet.
AUGUST-BUKETTENDet er højsommer, og det afspejler august-buketten med en farve- og artsrigdom. I den er der samlet Syrenpileurt, Dunet Steffensurt, Kattehale, Kåltidsel, Tusindstråle, Alm. Mjødurt, Låden Dueurt, Natlys/Klokken Otte Blomst Alm. Gedeblad, Alm. Røn, Lugtløs Camille, Baldrian, Kærtidsel, Galtetand, Alm. Svinemælk, Skræppe, Engbrandbæger, Gråbynke, Læge Kulsukker, Gærdesnerle og Guldnælde. Der er velduftende Mjødurt og Gedeblad, som går igen på Jette Löwén Dalls dekoration af månedens vase. Violette toner er der i den ranke Kattehale og Kærtidslens toppe. Gul er der fra bl.a. Tusindstrålen og den særlig intense lyse gule fra Natlys-planten – også kaldet klokken-otte-blomst.

KLOKKEN-OTTE-BLOMSTEN
I Kristeligt Dagblad har Mette Østergaard skrevet en passioneret artikel om den fascinerende plante: ”Den blomstrer om natten og springer således ud om aftenen, så den er klar, når mørket sænker sig. Det folkelige navn er kendt fra begyndelsen af 1940'erne, hvor ingen ure blev stillet til sommertid, og blomsten burde rettelig have navneforandring til klokken-ni-blomsten… Umiddelbart lyder det jo skrupskørt at blomstre om natten, hvem har glæde af det? Det har blomsten. Den har satset alt på at blive bestøvet af nattens insekter. Natlysblomsterne er store, de er duftende, og den gule farve lyser op i sommernatten, så insekterne lokkes til. Det gælder for eksempel natsværmere, der meget passende er udstyret med en meget lang sugesnabel, så de kan nå honninggemmerne, der befinder sig dybt nede i blomsten. Det hele er så viseligt indrettet. Nattens sværmere finder honning i natlysene og bringer samtidig blomsterstøv fra den ene blomst til den næste.”
MÅNEDENS VASEKeramiker Jette Löwén Dall har overgået sig selv! August-vasen er rigt smykket med et motiv, der i den grad passer til månedens buket. Uden at kende dekorationen kom der to fine Caprifolie-/Gedebladsranker i buketten! Den runde vase har hun i relief dekoreret med netop denne plante – et par blomster, og mellem dem flyver en bi. Jette Löwén Dall har besluttet sig for, at hun måned for måned i 2023 vil levere en ny og anderledes vase til hver Bukettur – et benspænd til sig selv om at prøve andre former af, end hun plejer at arbejde med. Måske et slags frikvarter, hvor alt er muligt?



