Museet

Vejen Kunstmuseum som arbejdsplads

I Hansen Jacobsens tid
Museets forhold varetoges fra starten af en bestyrelse på 5 medlemmer, men den daglige drift var pålagt Niels Hansen Jacobsen, der boede i den del af museet, som i dag er indrettet som mindestuer. Samtidig med at han arbejdede som kunstner skulle han altså også fungere som opsynsmand på museet og tage sig af de gæster, som kom for at se hans værker. I starten har hans hustru Kaja sikkert hjulpet til, men hun døde meget tidligt, i 1928. Hansen Jacobsen ansatte derefter en hushjælp, så måske har hun også hjulpet på museet.

Efter Hansen Jacobsens død
I 1941 døde Hansen Jacobsen, og vi har faktisk ingen optegnelser om, hvordan museet blev drevet herefter. Vi ved, at museets bestyrelse i 1957 ansatte en kustode til at passe museet, og måske har samme ordning eksisteret før. Den første kustode vi kender var Fru Edith Krabbe Nielsen, og efter hendes død i 1962 ansattes Fru Karen Lundh. Begge var fattige enkefruer, og på den måde fungerede jobbet som social foranordning. Kustoden boede i en lejlighed, som blev indrettet på førstesalen i Hansen Jacobsens bolig, mens underetagen blev indrettet som mindestuer, og hendes pligter var at holde museet åbent for besøgende og sørge for at der var rent og pænt.

Museumsbestyrelsen, der i 1966 blev udvidet til 7 medlemmer, tog sig i denne periode af at arrangere udstillinger og anskaffe kunst til museets samling med hjælp fra en kunstfaglig konsulent. Mag. art. Svend Eriksen, inspektør ved Kunstindustrimuseet i København, var konsulent for museet fra 1957 til 1964, og igen fra 1966 til 1968. Grafikeren og kunsthistorikeren Jørgen Rømer, der i mange år var leder af kunstakademiets billedsamling på Charlottenborg, er museets længst fungerende fagkonsulent. Han blev antaget i 1964 og beholdt posten helt frem til 1994 - altså 30 år.

Museet får leder i 1979
I 1979 blev den tidligere malermester Svend Holm Larsen, som selv er kunstner og dengang var formand for Museums- og kunstforeningen (en post han besad fra 1974-1999) ansat som leder af museet. Hans pligter gik en del videre end de tidligere kustoder, da han både arrangerede særudstillinger, ophængninger af den faste samling og passede den daglige drift af museet. Han blev godt assisteret af sin kone Martha og museets fagkonsulenten Jørgen Rømer.

Museet får faguddannet leder i 1994
I 1994 gik Svend Holm Larsen på pension, og mag. art. Teresa Nielsen blev museets første kunsthistorisk uddannede inspektør. I 1996 blev museet yderligere opnormeret, da museumsassistent Connie Jepsen og teknisk serviceleder Frederik Madsen blev ansat til at bistå Teresa Nielsen med den daglige drift af museet. Connie Jepsen fungerer som kustode, rengøringshjælp, sekretær og bogholder, mens Frederik Madsen tager sig af håndværksmæssige ting som malerarbejde, ombygninger, opbygning af udstillinger osv.

Det kunstfaglige arbejde som inspektør på et kunstmuseum indeholder mange pligter: man skal (så vidt økonomien tillader) anskaffe relevante kunstværker til museets samling, og man skal sørge for at de værker, som museet allerede ejer, er registrerede og at de holdes i god stand. Man skal også forske i museets samling og museets historie, og dette område er blevet væsentlig styrket siden museet fik en kunsthistorisk uddannet leder, selvom tiden er knap og arbejdsopgaverne mange. Sidst men ikke mindst skal inspektøren med basis i forskningen formidle museets samling til gæsterne. Der skal arrangeres særudstillinger, skrives tekster til museets forskellige udgivelser - kataloger, skilte, hjemmeside - og holdes omvisninger og foredrag ved siden af alle de daglige ekspeditionssager og forespørgsler.