– eller klik på DET SKER øverst på siden.
Kawaii Nostalgi - fra Japan til Pippi
Af Malene Wagner
Udstillingen kan ses 28. februar til den 10. september 2026.
”Vi er alle født til at lege, født til at have det sjovt. At lytte til legende børns stemmer giver selv min gamle krop lyst til at ryste på sig.”
Oversat fra Ryojin-hisho, en antologi af japanske populærsange fra det 13. århundrede.
Kawaii, den japanske betegnelse for nuttet eller bedårende har over de seneste årtier gjort indtog i vestlig popkultur, ofte associeret med en oversød, lyserød og plysset æstetik. Men der var engang, før Hello Kitty og regnbuer, bidske tigre, fantasifulde børn på eventyr, i sneen eller i skole, dukker i kimono, humoristiske væsener, og der var Pippi – alle kawaii på hver sin måde.
Udstillingen Kawaii Nostalgi – fra Japan til Pippi sætter som den første i Danmark fokus på den stærkt visuelle og nuttede børnekultur, der blomstrede frem i første halvdel af det 20. århundrede på tværs af kontinenter og verdenskrige.
I Japan ser vi blandt andet udgivelsen af kunstneriske magasiner til børn som Akai Tori / Rød Fugl fra 1918 og Kodomo no kuni / Børns Land fra 1922. Der er bidrag af etablerede kunstnere, forfattere, digtere og komponister, der skaber et dragende visuelt og litterært univers, både til de smås underholdning og som et led i deres opdragelse, uddannelse, men særligt til udfoldelse af deres kreativitet.
Det samme fokus på børns udvikling møder vi også i Skandinavien i 1940’erne hos Ingrid Vang Nyman, kunstneren bag de nu ikoniske illustrationer af blandt andet Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe og Alle Vi Børn i Bulderby. Med en særlig indlevelse i og værdsættelse af barnets udfoldelse skaber Nyman en verden, som byder på alt fra det humoristiske til det eksotiske, det søde og det grænsebrydende med hendes kendetegnende kontrastfarver, elegante mønstre og skæve vinkler.
De parallelle børneuniverser på tværs af kulturer opstår dog af mere end blot en tidstendens. De er også forbundne i æstetikken. Udvekslingen mellem Japan og Vesten i det 20. århundrede er nemlig i fuldt flor, særligt i kunsten. Mens man i Japan ser bredt mod vestlig kultur, er kunstnere i Vesten præget af den japanske indflydelse, der i bølger – i Norden siden 1880’erne – har sat sig dybe spor i deres valg af motiver, farver, streger og perspektiver under betegnelsen japonisme. Også Nyman var fascineret af den japanske kultur og billedverden, som hun blandt andet kendte fra landskaber af Katsushika Hokusai (1760-1849) fra første halvdel af 1800-tallet. Hendes værker afspejler til tider en direkte japansk påvirkning, og andre gange en underliggende fælles æstetik.
I udstillingen præsenteres hendes værker side om side med japanske træsnit og farverige børnemagasiner, spil og legetøj, samt fotografier fra perioden 1900-1960. Et lille blik ind en verden af nostalgi, leg og uskyld, der eksisterede sideløbende med og på trods af verdenskrigene og deres følger.
”Men ved på den rette måde at give næring til børnenes kunstneriske drift og lyst til at fremstille noget, kan man bidrage kraftigt til deres velbefindende og generelle harmoni og derigennem skabe lettelse også for forældrene.”
Ingrid Vang Nyman i 1947-artiklen ”Låt barnen rita och modellera” oversat i Pippi fra Vejen, 2016 side 64
