Af Teresa Nielsen, museumsdirektør

Kender du Rasmus Klump og alle hans venner? Den 19. nov. 2026 er det nøjagtig 75-året år siden, at Rasmus Klump afløste Strudsen Rasmus som fast daglig tegneseriestribe i Berlingske Aftenavis. Men hvorfor markerer vi det på Vejen Kunstmuseum? Her er den kvindelige hovedperson Ingrid Vang Nyman - et navn, som de færreste har hæftet sig ved på titelbladet og forsiden af Pippi Langstrømpe-bøgerne. Hun er den danske tegner, der fra 1945-1953 gav os de udødelige tegninger af verdens stærkeste pige - tegninger, der fortsat er sprællevende nu - mere end 80 år senere. I kølvandet på 2016-udstillingen, da museet markerede det, der ville have været hendes 100-års fødselsdag, har museet præsenteret Hanne Hastrups Cirkeline, og den 3. oktober 2026 kommer turen til Rasmus Klump. Den dag åbner Vejen Kunstmuseum en stor udstilling med værker af tegneren Vilh. Hansen (1900-1992). Samtidig præsenteres både en antologi om aspekter af hans og hustruens virke samt Jakob Stegelmanns film om bjørnen og dennes venner.

Bjørnen med de prikkede bukser er i dag en kanoniseret del af dansk design og børnelitteratur. Rasmus Klump afløste striben om Studsen Rasmus, da Jørgen Clevin fik travlt med andre opgaver. Rasmus Klump blev en dansk eksportsucces af de helt store. Fra sin debut i 1951 havde serien i 1955 120 kunder i 21 lande. Som Pippi Langstrømpe illustrationerne er hans verden helt fri af tid og sted. Billederne er eviggyldige, og med de ligeledes tidløse tekster vil bøgerne formodentlig fortsat være levende og vedkommende, når de fejrer 100-års fødselsdag.

Bag Rasmus Klump står tegneren Vilh. Hansen og hans hustru Carla (1906-2001). Deres fælles virke og hans eget arbejde viser sig at dække så meget andet end Rasmus Klump. Det foldes ud i den kommende udstilling og den tilhørende antologi, der bliver et vigtigt supplement til Ole Damgaards ”Bogen om Rasmus Klump”. Den udkom ved bjørnens 60-års dag i 2011, den hidtil eneste publikation om Rasmus Klump. Ægteparrets virke i dets fulde bredde har der aldrig før været lavet hverken udstilling eller bog om.

Den nulevende Rasmus Klump-tegner, franskmanden Thierry Capezzone, har som optakt i museets arbejde med Rasmus Klump, leveret tegningen, hvor Klump & Co leger ved billedhugger Niels Hansen Jacobsens Troldespringvand foran Vejen Kunstmuseum – og en anden tegning, hvor de møder det skulpturelle hovedværk Skyggen! Som Tintin fx formidlede de peruanske mumier – formidler Capezzones tegninger den europæiske billedhuggers værker til vores yngste medborgere. De lokale børn vil fra tegningen nok kunne genkende skulpturen, når de kommer på besøg på museet! Denne dialog mellem Rasmus Klump og museets kunstværker lader sig gøre takket være imødekommenhed fra licence manager, der er Tivoli repræsenteret ved Marianne Greve Jakobsen.

Fra oktober 2026 til hen i 2029 vises udstillingen i Vejen, dernæst Hjørring og slutteligt i Silkeborg. Med denne tidsplan er Rasmus Klump i vælten over en længere periode i et projekt af høj faglig kvalitet.

Kernen bliver historien om den folkekære RASMUS KLUMP og hans venner, der er elsket i Norden – samt i Tyskland og Frankrig som Petzi. Dertil er der Vilh. Hansens mange tegninger af nisser, masser af børnebogsillustrationer og en næsten ukendt side: Vilh. Hansens biltegninger og Essomanden, som han tegnede til benzinselskabet. Som Rasmus Klump blev en dansk eksportsucces, nåede Essomanden ud til ESSO-stationer på tværs af USA og Vilh. Hansens tegninger af FORD-biler blev rost af selveste Henry Ford!

Udstillingen består af:
Et udvalg af originale Rasmus Klump striber fra de første til de sidste originaludgaver af ægteparrets bøger og børnebøger + illustrationer
Vilh. Hansen tegneudstyr og tidlige tegnehæfter
Vilh. Hansens originaltegninger til nisser til julekort, kalendere m.m.
Vilh. Hansens tegninger af dyre og menneskeliggjorte dyr
Vilh. Hansens reklameopgaver
Et afsnit om Essomand med tegneserier, figurer, merchandise etc.
Projektorvisninger af langt flere billeder end væggene kan rumme
I 3D danner hvalen Ursula en biograf, hvor man kan sætte sig ind og se Rasmus Klump film
Læse-, tegne- og legehjørner
Arrangementer som foredrag, oplæsning, Rasmus Klump-dage og pandekager!

For snart mange år siden fik drømmen om en Rasmus Klump udstilling næring i en snak med film-specialisten Jakob Stegelmann. Han viste sig også at have en passion for bjørnen og havde længe drømt om en lejlighed til at folde dens univers ud – og kender folkene i både tegneserie- og tegnefilmsverdenen. Hans film bliver et vigtigt element i udstillingen. På film formidles hurtigt og gæstevenligt, som vi på museet særligt oplevede det under SAXBO-udstillingen i 2015. Gæster så de 1.200 stykker keramik, sluttede ved filmen og blev beriget til nye oplevelser på vej retur – de havde fået fagfolkenes nøgler til udvalgte stykker og en god baggrundsfortælling. Jakob Stegelmann og hans medspillere bygger filmen op i en vekselvirkning af interviews med folk fra branchen, klip fra DRs arkiver og mødet med værkerne. Det bliver bl.a. fortællingen om tegneseriernes modtagelse fra fordømmelse til kanonisering. Filmen indkredser både ånd og indhold i et univers fuld af uskyldig enfoldighed.

I Vejen rækker udstillingen ud i bymidten i form af vejvisere fra stationen til museet med Rasmus Klump-figuren på toppen. Kommunen har godkendt opstillingen, og billedkunstner Ida Hy er ved at støbe vejviserne. Biblioteker, skoler og afdelingen for dagtilbud involveres. Efterårsferiens store arrangement – Børnekultur på tværs 2026, der trækker omkring 1000 børn og deres familier – får Rasmus Klump som tema, og sidst i ferieugen afholdes Centimetermaraton for de mindste sammen med Rasmus Klump – og pandekagebagning på Museumspladsen bliver helt sikkert et tilløbsstykke.

I mere end 30 år har museet haft målrettet fokus på børn og deres familier gennem de årlige Julekalenderudstillinger, hvor børn og unge møder samtidskunsten, masser af formidling til skolerne såsom ABC-på-museet, Stentøjsfabrikken og et Hansen-Jacobsen-forløb i det lokale Dannelsestornyster, ferieværksteder og Vejen Billedskole, hvor der er 80-90 elever om ugen. Et særligt løft skete i 2016 i forlængelse af 100-års udstillingen for Ingrid Vang Nyman og opførelsen af oplevelseslandskabet. I den fjerneste ende af museet har det siden været et tilløbsstykke for børnefamilier og bedsteforældre. Det har været med til fra 2016 at udvide museets besøg med omkring 1/5. Og her lokkes med en af verdens bedste børnebogsillustratorer og skiftende udstillinger, der perspektiverer hendes virke. Hen over sommeren har det været Malene Wagners udstilling KAWAII - et møde mellem japansk populærkultur først i 1900-tallet og Ingrid Vang Nymans univers.

I samme ånd som museets Ingrid Vang Nyman-bog til 2016-udstillingen ledsages udstillingen af en antologi, hvor udvalgte forfattere bidrager med deres særlige kompetencer med artikler et vedkommende sted mellem forskning og formidling. Forfatternes fagligheder samt omhyggelige redigering og korrektur er garant for kvaliteten.

Bogens indhold vil være af relevans for både danske og udenlandske læsere, særligt i forhold til Petzis udbredelse i Tyskland og Frankrig – og ude i verden, hvor tegneserien The Bruin Story er blevet læst i mange aviser. For at flest mulig udlændinge kan læse med, vil der være engelske summaries af alle artikler.

Indholdet vil være på fagfeltets forskningsniveau. Tegneserie- og illustrationsfeltet er en relativt lille niche i den kunsthistoriske litteratur og kaldes i Frankrig den 9. kunstart! Det er helt afgørende, som med museets øvrige publikationer, at der skrives i et let tilgængeligt dansk, så vi med artiklerne kan nå ud til både fagfolk og flest mulig helt almindeligt interesserede læsere. Her trækkes de store linjer i tegneseriernes historie, de animerede dyrs rolle og en indkredsning af specifikt Vilh. Hansens tegninger og stil. Indholdet spænder mellem det velkendte og aldrig tidligere beskrevne sider af Vilh. Hansens virke og fx en finurlig genopdagelse af Ingrid Vang Nymans Petronelle-tegneserie.

Nikolaj Brandt fra Storm P Museet bidrager med en perspektiverende artikel om Vilh. Hansens arbejde i relation til den bredere tradition for antropomorfe figurer i dansk tegnekunst, hvor Storm P. er det historiske udgangspunkt. Artiklen skrives i forlængelse af hans aktuelle forskningsprojekt.

Tegneseriespecialisten, professor i Malmö, Fredrik Strömberg skriver om Rasmus Klumps udbredelse i Sverige som Rasmus Nalle og slægtskabet med den svenske bjørn Bamse af Rune Andréasson fra 1966.

Journalist og forfatter Kristian Bang Larsen og Erik Barkman fra animationsskolen i Viborg bidrager i fællesskab med to artikler:
1) Danske tegneseriers historie og modtagelse frem til dagens status for tegneserien som kunstart.
2) Vilhelm Hansens tegnestil i perspektiv af de store tegneseriemestre og illustratorer såsom Hergé med Tintin fra 1929, Margret & H.A. Rey med Peter Pedal fra 1941 samt Albert Uderzo med Asterix fra 1959.

Kunsthistoriker Marie Strøm, der er knyttet til Vejen Kunstmuseum og er koordinator på både udstillingen og antologien, skriver bogens biografiske afsnit, der dækker en del af hans øvrige produktion, samt om Rasmus Klump fra avisstribe til albumudgivelse.

Museumsdirektør Teresa Nielsen, skriver sammen på fortællingen om Essomanden, der senest omkring 1965 afløstes af tigeren – ”Kom en tiger i tanken”. Og samler op på det beskedne materiale, der har overlevet om Vilh. Hansen som reklametegner.
Som tillægsfortælling - med en særlig vinkel for Vejen Kunstmuseum og som en hidtil ubeskrevet side af dansk og svensk tegneseriekunst - skriver Teresa Nielsen om Ingrid Vang Nymans Petronella-tegneserie, som tegneren leverede fra 20.1.1946 til svenske Morgon-Tidningen.

Alt i alt bliver det en antologi, der kommer godt omkring aspekter og perspektiveringer af tegneserien og Vilhelm Hansens virke. Børnebøger som tema blev belyst i museets publikation år 2000 om Ingrid Vang Nyman.