- et lille kronologisk rids

Af Teresa Nielsen, museumsleder

Som en meget flot gestus overdrog den barnløse Kolding-maler, Valdemar Petersen sammen med sin hustru Esther deres arv til et legat, der skulle være knyttet til Vejen Kunstmuseum. Han var vokset op i Holsted, og på en smuk måde faldt mindet et sted mellem disse to ankerpunkter i hans liv, på et sted som han holdt af, og hvor det har gjort en forskel – det mål, som han også havde med legatet. Det skulle gerne gives til en, hvor midlerne ville være med til at gøre en mærkbar forskel. De 30.000 kr. gives uopfordret, og er derfor skattefrie. De penge kan give lidt arbejdsro eller måske mulighed for den inspirerende rejse, som en kunstner længe har ønsket, men ikke haft midler til.

Sidste uddeling fandt sted i 2005, hvor legatet gik til Annette Holdensen. Her i efteråret 2007 bliver modtageren billedhuggeren Tine Hecht-Pedersen. Hun er født i Risskov i 1958, og vil være en del Vejen borgere bekendt. Allerede i efteråret 2005 var Tine for første gang i arbejde på Vejen Kunstmuseum. Det skete i forbindelse med Vejen Billedskoles første gipsweekend – et vellykket værkstedsforløb, der blev gentaget med endnu større opbakning her i foråret 2007, hvor teltet på Museumspladsen summede af liv med over 20 børn og 10 voksne, der legede med gipsen. Ind imellem har hun også været på besøg for at afholde gips- og lerværksted som led i projektet ”Kunstnermøder”, som fortsætter til efteråret, hvor vi har fået støtte fra Kunstrådet til endnu et forløb.  

Som kunstner er Tine i årene 1984-1991 uddannet på Kunstakademiet i København – med indtryk også fra Det frie Akademi i Haag i Holland. Hendes lærer var bl.a. Torben Ebbesen, Hein Heinsen og Bjørn Nørgaard. Hun har desuden gennemført Akademiets studieforløb på den pædagogiske del hos Carsten Juhl. Denne kombination af den frie kunst og det pædagogiske har hos Tine udviklet sig til en ganske særlig pædagogisk indsigt, som alle bemærker med ord som: ”Det er utroligt, som hun kan nå ind til børnene!”.

Sin debut fik hun på Charlottenborgs efterårsudstilling allerede i 1984 – samme år som hun kom ind på Kunstakademiet. Dér præsenterede hun nogle skulpturer bestående af træstammestykker beklædt med plast, pap og adobe. De markante skulpturer fangede Willy Ørskovs opmærksomhed, men ham nåede hun desværre ikke at få som lærer.

Klik her for at læse om legatuddelingen

To skoleudsmykninger i henholdsvis Ballerup og Solrød

Allerede fire år inde i studiet fik Tine Hecht-Pedersen i 1988 sammen med Frans Jakobi, Kristin Callesen, Bent Ulrik Sørensen og Henrik Norn af Bjørn Nørgaard overdraget en opgave, der gik ud på at udsmykke Balsmoseskolen i Ballerup. Tines bidrag blev et keramisk profilgesimsforløb med ansigter samt ”Hund på hjørne”, hvor hunden ser ud til at stikke hovedet gennem væggen og leve sammen med eleverne inde i klassen. Karakteristisk for hendes arbejdsmåde fremgår det af gamle fotos, at hun allerede ved dette projekt arbejdede med at inddrage de elever, der var på skolen. De var med til arbejdet med hovederne til profilforløbet – grundformen, profilbåndet, blev fremstillet af en maskine, ekstruderen. Den del af arbejdet foregik på Tommerup Teglværk på Fyn. Kontakten havde Bjørn Nørgaard etableret. Sammen med Esben Lyngså Madsen var han ved at få styr på brænding af ganske store keramiske objekter.

Som led i studiet på Akademiet leverede Tine foråret 1990 sammen med Kerstin Bregendal en udsmykning til Uglegårdsskolen i Solrød, hvor Signe Holm-Larsen var skoledirektør. Tine valgte at placere sit bidrag udendørs. Det består af en grå betonprofil formet som bondemandshoved med hat. Derpå et monteret 48 rød/gule grise, der er støbt i fiberbeton. Hendes tanke havde været, at udsmykningen skulle være med til at minde om, at dette område forholdsvis tæt på hovedstaden i den ikke særlig fjerne fortid havde været landbrugsland. Atter var eleverne inddraget. Det var dem, der skulle være med til at grave og støbe fundamentet, og som prikken over i’et var de ved indvielsen med til at lave og spise nogle grillstegte pattegrise!

Udstillingsvirksomhed

Vil man have et indtryk af, hvad hun helt selv var optaget af i den periode kan man eksempelvis se på hendes udstilling, der i september 1989 fandt sted på Gentofte Kunstbibliotek. På den høje bagvæg havde hun sammen med en teatermaler med forskudt skabelontryk lavet et tapetagtigt felt, hvorpå var monteret kvadratiske og runde gipsrelieffelter. Der var også opsat to hylder med henholdsvis et skulpturelt hoved og en stiliseret kande. Disse dele dannede bagvæg for to store skulpturer ude på gulvet. Den ene en mand, den anden en kvinde, men fjernt fra fotografisk realistiske. De bestod, som hele indretningen, af et sammenstød mellem mange forskellige materialer – poleret marmor, bronze, keramik, cement m.m.

I samme eksperimenterende ånd var Tines bidrag til den udstilling, som hun i maj 1991 afholdt sammen med Mette Gardelli i Kulturministeriets udstillingshus for nutidig kunst, Overgaden-nedenvandet i København. Sammen med teatermaleren lavede Tine en mægtig vægdekoration bestående af et landskabsudsnit, der gentog sig. Henover var sat en serie brændtlersrelieffer udført over ko kranier, også kaldet bukranier, når de indgår i antikkens arkitektoniske frisefelter. På en anden lang væg var opsat et maleri af et jungleparti med papegøjer og derover var monteret liggende solbadere. Kontrasterne var spændende og nydelsen af de mange forskellige materialemuligheder er tydelig.

Nogle år senere præsenterede Tine først på året 1995 udstillingen ”Kroppen og huset” på Museet for samtidskunst i Roskilde. Her viste hun resultatet af et længere ophold på Sveaborg ved Helsinki. Det var en række selvportrætter i gips. Hun havde sat sig for at modellere det, som hun kunne se, som hun stod med kavalet og spejl – forskellig indstilling førte til forskellige udsnit. Efterfølgende blev portrætterne højnet med rød ostevoks og Tine indfarvede et helt rødt gulvtæppe.

Sin egen verden tog hun også afsæt i, da hun samme år i november på Hvidovre Hovedbibliotek i ”Skulpturinstallation” præsenterede en udstilling, der var bygget op over grundplanerne til nogle af de steder, hvor Tine havde boet. Formerne var beklædt med filt, og særligt sengens placering var markeret i de ellers meget enkle grundplaner.

De lette, net-agtige konstruktioner

Først på året 2001 afholdt Tine sammen med Kit Kjærbye udstillingen ”Skulptur” i Kulturhuset Toldkammeret, Helsingør. Dér præsenterede hun en række gennemsigtige netagtige skulpturer i sækkevæv, papmaché og gips. Deres grundlæggende form- og materialeafsøgning er hun fortsat optaget af. To år senere gik de samme formeksperimenter igen i hendes bidrag til interims udstilling på Den Frie. Denne gang var netskulpturerne udført i ler med flotte glasurer. De lette konstruktioner arbejder hun fortsat videre med, og de har de seneste været til at følge på hendes udstillinger i eksempelvis Cobra-rummet på Sophienholm, hos Coloplast og på C. F. Møllers Tegnestue i Århus.

I sin afsøgning af ’pølseteknikken’, som Tine har brugt til de store, åbne keramiske netkonstruktioner, er hun også gået videre med andre måder at bruge de keramiske pølser. Et eksempel fra 2005 kunne være ”Portræt”, der er skabt af sammensatte lerpølser holdt oppe under tørring af en indre kerne – det blev endog i samme forløb til hele menneskefigurer udført i papmache. De vakte mindelser om en af hendes første skulpturer – et par kalveknæede ben og en plump underkrop udført i studietiden i adobe sammen med Erik Lynge. Der er nu en gang sjældent noget, der opstår helt frit og lige ud af den blå luft!

En dygtig formidler

Med støtte fra Ballerup kommunes Børnekunstfond udførte Tine i 2001 også bogsfinx’en til Ballerup Børnebibliotek. Den blev til i samspil med 4.c fra Grantofteskolen samt 4.c og 4.d fra Egebjergskolen. Børnene hjalp med at male et hav af kasserede bøger og dekorerede dem med hieroglyffer – samtidig med at de klassevis producerede hæfter med alle mulige indsamlede oplysninger om det gamle Egypten. Tine opfordrede børnene til at modellere hver deres egen version af sfinx’en. De små studier blev brændt og glaseret. Selv stod Tine i samspil med en smed for opbygning af et 3,5 meter højt sfinxeskellet, der blev beklædt med hundredvis af kasserede bøger. Hulen eksisterer fortsat og bliver flittigt brugt. Med dette projekt illustreres endnu en gang, hvor forbilledlig dygtig Tine er til at inddrage børnene. Det skete også i forlængelse af Toldkammerudstillingen, hvor der var en uge med skolebørn, der kom og arbejdede i udstillingen.

Som det fremgår af eksemplerne i denne tekst fylder undervisning og kunstformidling ganske meget i Tines hverdag. Eksempelvis har hun i 1992-93 skulpturlærer ved Ölands Folkhögskola, Sverige, samtidig med at hun i Købehavn underviste i gipsafstøbning. I dag er hun tilknyttet værkstedsgruppen på Statens Museum for Kunst, og arbejder ganske særligt gerne med hold i Afstøbningssamlingen. Forskellige steder i landet er der bud efter Tine til deltagelse og kyndig styring af Huskunstnerprojekter, der er i vækst takket være initiativ fra Kunstrådet. Samtidig inddrages hun i gymnasiets billedkunstundervisning og videregiver sine erfaringer på Gentofte seminarium – lad os håbe, at der også kan levnes plads til at udføre egne værker og eksperimentere videre i et væld af forskellige materialer.